Annonce
Annonce
Kløvergræsset har generelt givet gode udbytter og i fin kvalitet i år. Foto: Irene Brandt-Møller
Årets succes har været kløvergræsset
FAGLIGT TALT: Mange steder blev 1. slæt ikke så stor, pga. vand og at det ikke var muligt at komme ud med gylle, men det kompenserede de senere slæt for. Positivt har det også været, at vandingsmaskinerne har kunnet holde stille en stor del af tiden.
For planteavlen blev 2024 et udfordrende år. Der kom meget nedbør i store del af landet i foråret og hen over sommeren, så mange steder blev det til meget sen såning, før der kunne køres i marken, og mere regn efterfølgende. Nedbøren gjorde, at nogle afgrøder stod med rødderne i vand, mens det andre steder resulterede i, at næringsstofferne var kommet for langt væk fra rødderne.
Årets succes har været kløvergræsset, som generelt har givet rigtig gode udbytter og fin kvalitet.
Mange steder blev 1. slæt ikke så stor, pga. vand og at det ikke var muligt at komme ud med gylle, men det kompenserede de senere slæt for. Og positivt har det været, at vandingsmaskinerne har kunnet holde stille en stor del af tiden, hvor det normalt kræver en indsats at holde dem i aktion.
2024 blev ikke et majsår, og året skal nok ikke bruges til at afgøre, om der skal majs i markplanen i 2025 eller ej.
Vi nåede de 2.400 majs varmeenheder godt hjulpet på vej af sommeren i september, men vækstbetingelserne først på sæsonen var ikke optimale, så der mangler de fleste steder en del foderenheder i majsstakken.
Kornprisen holdt niveauet og især har der været stor efterspørgsel efter havre til gryn, som jo også har smittet af på prisen. Udbytterne i korn har været meget svingende, men har været under gennemsnittet som helhed. Der var en del kerne, men de var mindre end normalt.
Bælgsædshøsten blev også med store variationer. Lupiner gav fra 10 hkg/ha til normalt udbytte, afhængigt af svampeangreb, som i nogle marker blev voldsom pga. det fugtige vejr.
Hestebønnerne var mere stabile i udbyttet omend lavere end tidligere år. Hestebønner foretrækker tidlig såning, og det kunne ikke ske alle steder. Derfor var bekymringen, at chokoladeplet ville komme alt for tidligt, men den bekymring gik heldigvis ikke i opfyldelse.
Året 2024 rinder snart ud, og så kan man jo med kartoffelavleren i ’The Julekalender’ sige til vejrudsigten: »Vi må da håbe det bli´r bedre i morgen«. Og så er det 2025, der skal have fuld fokus. Med store udbytter i kløvergræsset så vær opmærksom på, om der er spist op af kalium. Den bedste måde at få det belyst er ved at tage jordprøver, så der kan suppleres, hvor der er behov til foråret.
Vælg majssorter der passer til dit områder og dine marker. Der er sorter at få fra de meget tidlige til de sene.
Havreudsæd er det småt med, men har du selv noget på lager, så kan du bruge det. Få det sorteret og lav en spiretest.
Og husk efterafgrøderne, så alle marker er grønne næste efterår og vinter. En blanding af flere arter med forskellig rodtype og vækst giver størst effekt. Husk også efterafgrøderne i majsen.
Hermed ønsket om et godt nytår.
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.