Annonce

Annonce

To børn ser på en ko

Økologiske gårde rundt om i landet holder åbent ifm. årets høstmarked i weekenden d. 3.-4. september. Foto: Økologisk Landsforening

Weekendens store økologiske fest: Økologisk Høstmarked i hele Danmark

Pressemeddelelse

Oplev hvor dyrene bor og grøntsagerne gror, når Økologisk Landsforening og de økologiske landmænd inviterer indenfor til Økologisk Høstmarked i weekenden 3. & 4. september.

I weekenden kan du gå på opdagelse i dit lokale madlandskab, når naturen i sensommeren kvitterer med en overflod af lækre, økologiske råvarer, der er produceret uden brug af pesticider.

Tag børnene, ægtefællen, kæresten eller naboen under armen og gå på opdagelse i jeres lokalt producerede, økologiske råvarer, når økologiske landmænd igen åbner dørene til Økologisk Høstmarked den 3. og 4. september 2022

Der er vidt forskellige aktiviteter og oplevelser på de enkelte gårde, og alle er velkomne til at deltage.

”Økologerne er stolte af deres arbejde og det vil vi gerne vise frem: den særlige følelse af at grave kartofler op og se de små knolde pible frem i den mørke muld og når man kommer ind i et proppet drivhus, der dufter sødt og frisk på samme tid af tomater, agurker og alverdens frugter. Dét er en følelse og den vil vi så gerne dele med forbrugerne,” siger Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.

Praktisk

Det er gratis at deltage i Økologisk Høstmarked, og tilmelding er ikke nødvendig.

Det er ikke alle gårde, der holder åbent begge dage. 

vores hjemmeside kan man se, hvilke gårde der har åbent, og hvad de kan tilbyde.

Økologisk Høstmarked hylder smagen, det lokale madlandskab og dyrker fællesskabet sammen med forbrugerne.

”Vi skal styrke fællesskabet mellem land og by, mellem dem der dyrker maden og dem, der spiser den. Økologisk Høstmarked kan det hele og vi glæder os til at byde indenfor,” siger Louise Køster.

Hvorfor økologi?

I Danmark er vi så heldige, at vi kan drikke vores grundvand, men vores rene drikkevand er truet. Hvert år bliver der fundet rester af syntetiske pesticider i grundvandet. Samtidig kender vi ikke de langsigtede, sundhedsmæssige konsekvenser af at spise fødevarer, der indeholder pesticidrester.

Når du køber økologi, støtter du de økologiske landmænd, der hver dag dyrker rene fødevarer og sikrer rent grundvand til alle.

Økologi bygger nemlig på et forsigtighedsprincip, hvor man i stedet for at satse på, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt, hellere vil være på den sikre side og ikke anvende dem. I stedet arbejder vi som økologer naturnært og regenerativt med jorden. Økologi er det sikreste valg, hvis du vil beskytte grundvandet for mødet med pesticider og være med til at sikre, at vores børn og børnebørn også kan hente rent drikkevand fra undergrunden.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion