Voksende underskud i udenrigshandlen med økologiske fødevarer

Selv om den danske eksport af økologiske fødevarer og foder fortsætter med at vokse med tocifrede vækstrater, kan eksporten ikke følge med trafikken af økologiske fødevarer, som krydser ind over grænsen fra udlandet. 

Gabet i udenrigshandlen har nu rundet 900 mio. kr.

Gennem flere år så det ellers ud til, at værdien af Danmarks hastigt voksende eksport ville indhente importen, så landet i løbet af relativt få år ville få overskud i den økologiske udenrigshandel.

I 2014 var forskellen skrumpet til 220. mio. kr., men året efter vendte udviklingen, da gabet mellem import og eksport for første gang i flere år voksede. 

Drevet af dagligvarekædernes intense kamp om de økologiske kunder og fødevareindustriens behov for råvarer blev underskuddet øget til 417 mio. kr., og de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at gabet fra 2016 til 2017 voksede med yderligere 139 mio. kr., så det nu nærmer sig én mia. kr.

Frugt og grønt fylder mest

Importen af grøntsager er en af de tunge poster i importregnskabet, og danske dagligvarekæder og forarbejdningsvirksomheder købte i 2017 økologiske grøntsager og rodknolde m.m. for næsten 600 mio. kr. i udlandet. Det svarer til en vækst på 32 pct. 

Også frugt og nødder fylder godt i importstatistikken med et samlet køb på ca. 800 mio. kr. Det svarer til en fremgang på 20 pct.

Dermed udgør frugt og grønt nu 39 pct. af den samlede import, mens korn og kornvarer udgør 15 pct.

Samlet udgør importen af økologiske føde- og drikkevarer samt foder 4,7 pct. af importen, mens Danmarks Statistik opgør det tilsvarende tal for eksportandelen til 1,6 pct.

Danske økologer kan ikke følge med

CSR-chef Thomas Roland fra Coop erkender, at der de seneste år er blevet hentet meget udenlandsk frugt og grønt syd for grænsen, men alternativet var tomme hylder.

”Selv om vores køb af frugt og grønt fra de danske økologer vokser, kan de ikke følge med efterspørgslen. Netop salget af frugt og grønt er det, der er vokset mest gennem de seneste år, så vi har været nødt til at dække vores behov med varer fra Sydeuropa,” siger han.

I den forbindelse er Coop ifølge Thomas Roland også nødt til at forholde sig til, at den danske sæson er relativ kort for en del grøntsager og frugter, og at det på visse tidspunkter af året giver god mening for dagligvarekæderne at hente råvarerne fra de områder, hvor dyrkningsbetingelserne er bedst for de pågældende varer.

Men han håber, at der er nye tider på vej.

”I de seneste år har vi oplevet en del flaskehalsproblemer, og jeg håber, at den igangværende omlægning vil fjerne nogle af dem, så vi kan få flere danske varer, siger Thomas Roland.

Vi skal knække flaskehalsene

Han minder i den forbindelse om, at de økologiske forbrugere er meget kvalitetsbevidste, og de har en større betalingsvillighed, når det gælder lokale varer, end de fleste andre forbrugergrupper.

Samtidig oplever han, at udviklingen går i en retning, hvor konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og det vil skabe yderligere pres på priserne.

”Jo større det økologiske marked bliver, og jo mere markedsdrevet, jo mere vil det formentlig komme til at ligne det konventionelle salg, hvor der er stort fokus på prisen,” siger Thomas Roland.

I dag er det under halvdelen af de konventionelle fødevarer, som kommer fra danske producenter, mens der stadig er dansk afsender på over halvdelen af de økologiske varer.