Annonce

Annonce

Stine Stavnskær Kirk står med Peter Bay og ser på en del af hans kartoffelhøst

På gården Skiftekær med 250 hektar jord tager landmanden Peter Bay imod Stine Stavnskær Kirk og viser hende rundt på bedriften. Hun får desuden et fyldt ned kartofler med hjem. Foto: Peter Nordholm Andersen

Stine Stavnskær bliver slemt skuffet, da hun hører, hvad konventionelle kartofler bliver sprøjtet med

På sin "kartoffel-dannelsesrejse" lærer Stine Stavnskær Kirk - der har indvilget i at give kartoflen en chance på tallerkenen - både om forskellen på økologisk og konventionel dyrkning samt forskellene på kartoffelsorter.

”Det er sindssygt!”

Stine Stavnskær Kirk har netop læst to artikler om kartoffelproduktion i Danmark. De har overrasket hende absolut negativt. Den 27-årige kvinde sidder i toget mellem Aarhus og Svendborg. Rejsen er en del af en lille dannelsesrejse i økologiske kartofler på marken og i køkkenet, hun har sagt ja tak til - det kan du læse mere om i denne artikel.

Dagens pensum er ud over et besøg på det økologiske landbrug Skiftekær på Tåsinge to artikler fra økonu.dk. De handler om, at Miljøstyrelsen i sommeren 2022 gav danske, konventionelle kartoffelproducenter dispensation til at bruge to pesticider, der normalt ikke er lovlige at bruge i Danmark.

Det ene af pesticiderne er Reglone med det såkaldte aktivstof diquat, som skal mærkes med ”akut giftigt”. Konventionelle landmænd sprøjter med det for at gøre kartoflerne modstandsdygtige over for blandt andet svampeangreb, når knoldene efter høsten skal opbevares.

Miljøstyrelsen gav dispensationen, til trods for at diquat er forbudt i EU. Diquat mistænkes for at øge risikoen for at udvikle Parkinsons hos landmænd og folk, der lever tæt på områder, hvor der sprøjtes med pesticidet. Derfor må konventionelle landmænd ikke bruge sprøjtemidlet nærmere end 20 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer - ”For at beskytte beboere og forbipasserende”, som der står i Middeldatabasen.

Ifølge Stine Stavnskær Kirk skal Miljøstyrelsen "sørge for, at både miljøet og mennesker har det godt”, og derfor synes hun, at det er ”virkelig dårligt”, når styrelsen tillader et pesticid som Reglone.

”Godt nok står der i artiklen, at Fødevarestyrelsens argument er, at der ikke findes gode alternativer til det her middel. Men er det virkelig nødvendigt, når man kan dyrke kartofler uden det? Det er økologien jo et bevis på,” siger Stine Stavnskær Kirk.

Vindmøller og 300.000 læggekartofler

Det bevis bliver snart foldet ud foran hende. På gården Skiftekær med 250 hektar jord tager landmanden Peter Bay godt imod hende. Han er en af pionererne i økologisk dyrkning og er vild med at dyrke kartofler. Det har han gjort siden starten af 1980’erne. Peter Bay viser Stine Stavnskær Kirk ud til seks hektar mark med kartofler. Marken grænser op til to vindmøller, hvoraf den ene forsyner landbruget med energi. Mens vingerne snurrer lystigt, er omtrent 300.000 læggekartofler ved at spire frem i den økologisk dyrkede jord.

Peter Bay kender også til brugen af midler som Reglone, men som landmand efterlever han økologiens principper om forsigtighed. Derfor har han fravalgt kunstgødning og alle syntetiske pesticider på din bedrift. Det er den helt store forskel på økologisk og konventionel drift, forklarer Peter Bay.

”I stedet laver vi ekstra arbejde med at forspire kartoflerne – det gør de konventionelle oftest ikke. Som økologer vil vi gerne have dem til at gro hurtigere for at undgå sygdomme som kartoffelskimmel. De konventionelle sprøjter jo bare, hvis der kommer kartoffelskimmel,” forklarer Peter Bay og understreger, at kartofler er den mest sprøjtede hovedafgrøde i dansk landbrug.

Han påpeger, at der ganske vist sprøjtes mindre i konventionelle spisekartofler. Men stivelseskartoflerne til kartoffelmel – der er i jorden frem til oktober og derfor sprøjtes mere – er først og fremmest også fødevarer:

”Det er en utilstedelig praksis. Men det er en produktion, der er stor i Danmark”.

Peter Bay forklarer også, at Skiftekær ligger godt nær Tåsinges kyst ud mod det sydfynske øhav. Her er der gode forhold for økologiske afgrøder som kartofler, løg og jordbær. Det havnære klima giver mindre risiko for svampeangreb, der er en stor udfordring for alle kartoffelproducenter.

"En dårlig undskyldning"

Økologisk kartoffeldyrkning

Økologiske landmænd bruger en stribe mere naturlige metoder, når man nu ikke bruger syntetiske pesticider og kunstgødning i øko-landbruget. For eksempel luges der mekanisk mod ukrudt i rækkerne, mens kartoflerne hyppes.

Et varmt emne i økologisk kartoffelproduktion er de såkaldte biostimulanter til at forbedre jorden og afgrøderne. De er baseret på biologiske materialer, der oprinder i naturen.

Et godt sædskifte er helt afgørende hos en økolog. Hvert år roterer økologen sine afgrøder fra mark til mark, og den enkelte mark skal helst have tre-fire kartoffelfrie år. Det reducerer risikoen for smitte fra jordboende sygdomme.

I 2021 testede Fødevarestyrelsen i alt 5 poser med økologiske spisekartofler (3 fra Danmark, 2 fra udlandet) for pesticidrester. Der var ingen pesticidrester i øko-kartoflerne.

På rundturen i marken forklarer Stine Stavnskær Kirk ærligt, at hun synes, at kartofler er kedelige og svære at tilberede. Det reagerer Peter Bay prompte på.

”Nej! Det er simpelt hen en dårlig undskyldning! De skal koges i 15 minutter – og de nye 12 minutter, når de er kommet i kog”, slår Peter Bay fast og peger på, at øko-sorter generelt er mere fastkogende og smager bedre.

”Nu skal du høre”, udbryder han til Stine Stavnskær Kirk: ”En ret jeg tit laver – og som jeg er meget begejstret for: Tag nogle relativt store kartofler, og skær dem ud i en centimeters tern. De skal bare lige skylles, og så tager det kun fem minutter at skære dem ud. Smid dem på en bageplade. Giv lidt løg og olie samt salt hen over. Så skal de i en 225 grader varm ovn i 15 minutter. Så er det FANTASTISK … du kan spise det alene”, smiler Peter Bay.

Stine Stavnskær Kirk griner, men er lidt skeptisk. Hun tror, det tager længere tid.

”Men det kan da være, at jeg lige skal prøve det af”, siger hun.

På pladsen foran Skiftekærs lagerhal med kartofler, som i store træk er nedkølet af energi fra vindmøllen, støder vi på Marie Ejlersen. Hun overtog slægtsgården sammen med sin mand Peter Bay i 1998. Hun er gået på pension, men i et langt lærerliv har hun undervist mange specialklasser og haft mange elever på besøg på gården. Normalt nøjes hun med at forklare, at de økologiske kartofler ikke bliver sprøjtet.

”Men så heller ikke mere. Frem for at gå og skræmme dem, vil jeg hellere give dem en positiv oplevelse. Det kan være ved, at de selv er med til at dyrke kartofler efterfølgende. De bliver glade af at lægge kartofler. De bliver glade af at grave dem op. Og de synes, det er sjovt at spise dem. Og så smager de også bedre,” fortæller Marie Ejlersen.

”Det lyder sjovt,” kommenterer Stine Stavnskær Kirk.

Chips af blå kartofler

Ud over kartoffelglæde og øko-viden får den 27-årige Aarhus-beboer tre sække Skiftekær-kartofler med sig. Sorterne Marabel og Sieglinde. Og som noget særligt: Blå Congo. En sort med lilla frugtkød, hvilket Peter Bay viser ved at halvere den med sin lommekniv. Stine får også en idé serveret af Marie Ejlersen: Prøv at lave chips af de blå.

I toget på vej tilbage mod Aarhus, summer Stine over Skiftekær-besøget.

”Det gjorde mest indtryk på mig, hvor passioneret Peter Bay er om, at det ikke er svært at tilberede kartofler. Det var vildt fedt at høre om. Han og Marie ved, at man kan lave dem på en milliard måder – og vil rigtig gerne vil udbrede måderne,” forklarer hun.

Hun synes specielt, at det er interessant, at der er så mange forskellige sorter – men også at mange af dem kun kan fås hos gårdbutikker, som parret fortalte hende.

”Det er ærgerligt, synes jeg. Men også værd at huske, så man undgår de kedelige kartofler,” siger Stine Stavnskær Kirk.

Hun er helt klart frisk på at eksperimentere med de tre sorter i de røde sække på togsædet ved siden af hende.

”Nu glæder jeg mig rigtig meget til at prøve noget andet end det, jeg er vant til. Det er især fedt, at jeg har fået nogle kartofler, der er blå indeni. Jeg er spændt på, om chips af dem også bliver blå."

Flere artikler fra samme sektion

Der var økologi i gryderne, da nordsjællandske spejdere tog på sommerlejr

550 spejdere fra Ege Divisionen satte økologien øverst på menukortet, da de indledte sommerferien med en uge i det fri.

08-07-2024 3 minutter Foodservice

Forbrugerekspert: Økologi skal være en hverdagsven i klimakampen

Økologien skal oppe sig på convenience og være mere tydelig i sit klimabudskab, mener Flemming Birch, analytiker og forbrugerekspert i Birch & Birch.

08-07-2024 5 minutter

Rødt kød og kaffe kan øge dit indtag af PFAS-stoffer

Gravide, som indtog høje mængder af bl.a. hvide ris, æg, rødt kød og kaffe, havde typisk et højere niveau af PFAS-stoffer i deres brystmælk og blod end dem, som havde et lavere indtag, viser en ny undersøgelse.

05-07-2024 3 minutter PFAS,   Forskning