Annonce

Annonce

Karin Stavnskær Kirk (t.v.) og hendes datter Stine Stavnskær Kirk står med en kartoffel mellem deres pander

For Karin Stavnskær Kirk (t.v.) er kartoflen en helt naturlig del af middagstallerkenen. Hendes datter Stine spiser derimod næsten aldrig kartofler. Hun savner inspiration og tip til, hvordan man tilbereder dem nemt, så de bliver lækre. Foto: Peter Nordholm Andersen

Karin Stavnskær og hendes datter er et billede på, hvad der sker med kartoflen i disse år

De sunde og mættende rodfrugter er gradvist blevet fortrængt fra vores tallerkener. Især de unge har vendt de kartoflerne ryggen til fordel for pasta og ris. Hos Karin Stavnskær er kartoflerne centrale i madlavningen, men hendes datter orker dem ikke.

Skrællerne springer ud mellem Karin Stavnskær Kirks fingre. Kartoffelskrælleren blotter det lyse frugtkød i aflange baner, mens de mørke skræller falder ned i vasken. De store knolde af sorten Ditta stammer fra en køkkenhave, Karin Stavnskær deler med en anden kartoffelentusiast.

”Vi skal selvfølgelig have kartofler til aftensmad”, slår Karin Stavnskær Kirk fast.

Rutineret vipper hun den færdigskrællede kartoffel ned i en gryde. Den bevægelse har hun lavet virkelig mange gange i sit liv. For hende er de økologisk dyrkede knolde standard i eget køkken.

Det er de langtfra for hendes 27-årige datter Stine Stavnskær Kirk. Hun er netop kommet på besøg hjemme hos sin mor i landsbyen Sparkær vest for Viborg. Stine Stavnskær Kirk har, som mange andre unge, næsten helt fravalgt kartoflerne, selv om hendes mor virkelig har forsøgt at præge hende.

I 2010 var der kartofler på hver tredje tallerken (34,5 pct.). I 2021 var det nede på kun knap hver fjerde (24,1 pct.). Den nedadgående tendens for kartofler til aftensmad går på tværs af aldersgrupper og ugedage, så der er et gennemgående fald i danskernes appetit på kartofler.

Det på trods af at kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til mange mikronæringsstoffer, særligt C-vitamin og kalium samt kostfiber og stivelse. Når kartofler erstattes af ris eller pasta, vil der være behov for at spise flere grøntsager og frugt. Men både kartofler, ris og pasta kan indgå i en sund og varieret kost i tråd med de officielle kostråd. Både kornprodukter og kartofler ligger relativt lavt i klimaaftryk. Tendensen er, at kartofler ligger lavere end mel og brød, som igen ligger lavere end ris.

Klimaaftryk

Så meget får du for 1 kg drivhusgasser:

  • 2,78 kg kartofler, 2.123 kalorier, mæthedsindeks: 323

  • 0,78 kg pasta, 2.890 kalorier, mæthedsindeks: 119

  • 0,58 kg ris, 2.069 kalorier, mæthedsindeks: 138

Kilder: Concitos klimadatabse, www.madital.dk, mæthedsindeks fra studiet: A Satiety Index of Common Foods, 1995

Synes de er svære at tilberede

Stine Stavnskær Kirk har boet i Aarhus i en årrække, hvor hun har læst dramaturgi og matematik på Aarhus Universitet. I hendes eget køkken, som hun deler med sin kæreste, er der sjældent kartofler på bordet.

”Jeg ville ønske, at de var lettere at tilberede, så jeg ikke falder for den 'nemme' løsning”.

Sådan svarer Stine Stavnskær Kirk i en spørgeundersøgelse, som magasinet Økologisk sendte ud til Øko-venner og personlige medlemmer af Økologisk Landsforening i foråret.

”Koger du dem for meget, bliver de trælse. Koger du dem for kort, bliver de også trælse,” uddyber hun senere.

Ligesom hos mange andre unge spiller pasta og ris i stedet førsteviolin i hendes husholdning.

Indtil 2004 dominerede kartoflerne totalt markedet for stivelsesholdigt tilbehør til aftensmaden, men siden har salget af især pasta vundet ind på kartoflerne. Det er steget fra under ti pct. til 28 pct. af det samlede salg på 20 år.

De er netop de yngre danskere, der driver udviklingen mod pasta. En given dag spiser 14 pct. af 15-34-årige pasta til aftensmad. Det samme gælder for kun 6 pct. af de 55-74-årige. Omvendt spiser to ud af fem (41 pct.) af 55-74-årige kartofler dagligt. Når man sammenligner med de 15-34-årige, gælder det for færre end hver fjerde (23 pct.), at der er kartofler til aftensmaden.

Øvelse gør mester

I vores undersøgelse angiver Stine Stavnskær Kirk, at der er kartofler på bordet mindre end en gang om ugen i Aarhus. Hendes mor, derimod, er kartoffelentusiast:

”Begge vores børn er jo opvokset med kartofler som primært tilbehør – det er helt klart den typiske ingrediens hjemme hos mig, hvis man sammenligner med ris eller pasta,” siger Karin Stavnskær Kirk og putter endnu en færdigskrællet kartoffel i gryden.

”Jeg spiser kartofler i meget mindre omfang, end hvad jeg er vokset op med – og sikkert også meget mindre, end hvad min mor synes, jeg burde. Men jeg synes altså, at de tager lang tid at lave, og at smagen af dem er kedelig, og... så ja… nu ryster min mor vist på hovedet," smiler Stine Stavnskær Kirk.

”Nej, det gør jeg egentlig ikke," svarer hendes mor og fortsætter:

"Jeg ved godt, at det er nemmere at kaste ris ned i en gryde. Men i virkeligheden tager det jo ikke ret lang tid at skrælle fire kartofler, eller hvor mange man nu skal bruge, når man er to mennesker. Det er hurtigt - og så koger de sig selv…”

” … i hvert fald indtil man hele tiden skal tjekke, om de har kogt nok og er blevet færdige,” fortsætter Stine Stavnskær Kirk sin mors sætning.

Skal man det, Karin?

”Jamen, jo og nej. Det er nok noget med, hvor tit man gør det. Tilbereder man ofte kartofler, så ved man jo ret præcist, hvor lang tid de skal koge – typisk 15 minutter.”

Forbundet med traditioner

Ifølge Fødevarestyrelsen bør kartoflen indgå i vores måltider flere gange om ugen, og ca. 100 gram om dagen er tilpas.

For Karin Stavnskær Kirk hænger valget af kartofler sammen med en tradition. Både Karin og Stines far Jens Peter er selv vokset op med, at kartoflen er bunden i et aftensmåltid.

”Da jeg var barn, var der stort set kartofler på bordet hver dag. Det hørte til sjældenhederne, at vi fik ris. Skulle vi have boller i karry, så hørte der jo ris til – men ellers var der altid kartofler. Mine forældre havde en meget stor køkkenhave, og så lang tid jeg husker tilbage, var de selvforsynende med grøntsager. Så for dem har det været en måde at få billig mad på, at man dyrkede sine grøntsager selv – herunder selvfølgelig kartoflerne,” fortæller Karin Stavnskær Kirk, mens hendes egne kartofler koger.

Hun er helt med på, at der i dag er et væld af opskrifter på nemme retter med pasta og ris samt masser af inspiration fra alverdens køkkener. Alligevel holder hun fast i sin traditionelle kartoffelglæde.

”Jeg tænker, at det jo også har noget at gøre med opdragelse. Forstået på den måde, at det vi får med fra vores barndom langt hen ad vejen hænger ved. Okay – jeg havde da også en periode i min ungdom, hvor kartofler ikke kom så meget på tallerkenen. Men da jeg selv fik Stine og hendes lillebror, genopdagede jeg, at kartofler er en god basisføde,” fortæller Karin Stavnskær Kirk.

Karin Stavnskær Kirk nyder især de nye kartofler, der ifølge hende har en bedre konsistens og sprødhed end ældre kartofler
Karin Stavnskær Kirk nyder især de nye kartofler, der ifølge hende har en bedre konsistens og sprødhed end ældre kartofler. Foto: Peter Nordholm Andersen

Vandet i gryden er for længst kommet i kog. Nu småsimrer knoldene i kogevandet.

”Jeg tænker, at der er noget med livsstadier i det med kartoflerne. Hos mange unge mennesker er det ikke lige det, de får prioriteret, mens de læser og sådan noget. Men man kan håbe, at det kommer igen,” lyder det fra Karin Stavnskær Kirk.

Mens hun forbereder aftensmaden, bliver Stine Stavnskær Kirk sat til at læse de mange konstruktive svar fra spørgeundersøgelsen, som vi sendte ud til medlemmerne. Helt specifikt svarene på, hvordan man på en nem og lækker måde kan motivere hende – og andre unge – til at få flere økologiske kartofler på bordet.

Spiser økologisk for at undgå sprøjtegifte

Karin Stavnskær Kirk er gået i gang med at stege medisterpølse og at røre en brun sovs op. Ifølge den 56-årige kartoffelfortaler er medisteren naturligvis økologisk.

Hvorfor skal kartoflerne være økologiske?

”Jeg startede med at købe økologisk helt tilbage i 1992, da jeg selv læste. Der kom en bølge, hvor råvarerne i langt højere grad var til at få. Og det blev til mere og mere.”

Da Karin Stavnskær Kirk drev landbrug sammen med Stines far, dyrkede de faktisk selv kartofler. Nogle år bare på køkkenhaveniveau til sig selv, men på et tidspunkt solgte de også økologiske kartofler i en vejbod.

”Vi var certificerede økologer, og selv om hverken jeg eller Stines far driver landbrug længere, så har jeg stadig en holdning: Landbruget skal være økologisk – og vi skal spise økologisk. For mig er økologien det eneste, der giver mening fremadrettet. For mig er det især det med fraværet af sprøjtemidler og kunstige gødningsstoffer. Den der fokus på naturlighed og livscyklus, der er i økologien, tiltaler mig”, forklarer Karin Stavnskær Kirk og nævner også, at hun ikke opfatter alle de tilsætningsstoffer, der er i vores fødevarer, som sunde:

”Det er jo sådan noget, vi udelukker i økologien. Vi spiser nogle ting, som ikke er så komplekse – og når man selv dyrker kartoflerne, er det endnu mere enkelt.”

Hun slår også fast, at kartoflerne er godt valg, når det kommer til klimaområdet. De kan dyrkes i Danmark og skal ikke transporteres så langt som ved pasta og ris.

Flere savner nemme opskrifter

Aftensmåltidet er næsten klart. Karin Stavnskær Kirk dækker bord. Hendes datter rejser sig fra sine studier af råd fra spørgeundersøgelsen og siger:

”Mange af svarene reflekterer mit ønske i forhold til det med at få nogle flere nemme opskrifter, som er lige til at gå til – og som måske ikke kræver, at man først bruger ti minutter på at skrælle kartoflerne.”

Et råd fra spørgeundersøgelsen, der går igen flere gange, er, at man godt kan koge de økologiske kartofler med skræl på.

”Også det med at koge en masse kartofler og bruge dem til for eksempel kartoffelmad, biksemad eller en kartoffelsalat. Andendagskartofler kan bruges til rigtig mange forskellige ting,” refererer Stine Stavnskær Kirk.

Lige præcis det råd kom også fra hendes mor, mens kartoflerne kogte i gryden. Stine Stavnskær Kirk synes også, at det var ”enormt spændende”, at mange af medlemmerne skriver, hvor vigtigt det er at få spredt informationer om, hvad de forskellige sorter er gode til, og hvor klimavenlig en kartoffel egentlig er.

Får man den slags fakta frem og kombinerer det med opskrifter i en kampagne, tror hun virkelig på, at det kunne få unge inklusive hende selv til at spise flere kartofler:

”Der er så meget fokus på klima og bæredygtighed – så det med at vise og at gøre opmærksom på, hvor godt det er for miljøet, og hvor lette kartoflerne kan være at tilberede. Det kunne virkelig gøre en stor forskel.”

Gafler og skeer løfter kartofler, broccoli, medister og en kold rødbedesalat over på tallerkenerne foran mor og datter.

Kniven møder en tilpas modstand, når den skærer sig ned gennem de kogte Dittaer.

”Den har fået en behagelig konsistens. Det er en af min yndlingssorter. Dittaerne er faste, når man spiser dem, og de har faktisk noget smag. Man får ikke fornemmelsen af, at det bare er sådan noget, man sidder og tygger på. Der er smag af kartoffel i den, ik’”, småspørger Karin Stavnskær Kirk og søger datterens blik.

Hun smiler tilbage uden at kommentere.

”Og så er Ditta supernem at koge. Man skal ikke stå og våge over den,” fortsætter moren.

Kartoflerne på bordet er sidste års høst, men de vækker minder om den ultimative sæson-glæde: At grave nye kartofler op.

”Det er en stor tilfredsstillelse, når nu man har arbejdet på noget i egen have. Man får ligesom lønnen der, når man graver dem op.”

Hvad er det fede ved nye kartofler?

”De smager bare helt specielt godt og super lækkert. Nu har vi i mange måneder spist gamle kartofler, og ikke fordi de ikke smager godt, men de har bare slet ikke den konsistens, sprødhed eller saft-kraft i sig, som de nye har. Dertil kommer visheden om, at dem har jeg selv dyrket. Det er bare sjovt at servere et måltid med egne produkter.”

Efter måltidet indvilger Stine i at komme i ”kartoffelpraktik”. I de næste uger skal hun med til landbruget Skiftekær, og hun er klar på at teste en bunke opskrifter på kartofler. Det kan du læse mere om her.

Tip til at lave kartofler

Respondenter i vores spørgeskemaundersøgelse giver her tip til at lave lækre kartofler:

  • Vi beriger vores kartoffelmos med pastinak, persillerod, knoldselleri og evt. grønkål – så fås det ikke bedre.
  • Kog dem, og spis dem med skræl på – det er nemt og sundere.
  • En rest af mos fx blended med æg og knuste nødder giver en fantastisk smag og sund oplevelse af at undgå madspild.
  • Lækre og nutidige opskrifter – fx sæson.dk. Og motivation fra bedsteforældre.
  • Jeg har lavet frikadeller i dag. Halvt fars – halv kartofler og gulerødder. Fungerer fint!
  • Spar tid ved at koge en stor portion. Spis den over flere dage som kogt, stegt, blandet i sammenkogte retter/ovnretter/salater.
  • Gør det til en seance/et gyldent øjeblik ved måltidet at pille de kogte kartofler.
  • Kold kartoffelsalat med krydderurter er nemt og sundt – også til grill.
  • Det skal være super lækkert præsenteret. Små nye kartofler i en lækker salat. Eller en mad med kartoffel, der er super sundt og billigt pålæg om sommeren.
  • Kog kartoferne ”rigtigt”, hvor de kun koger i 8 minutter og trækker resten af tiden (ca. 30-40 min. i det varme kogevand, red.).
  • Kog et kilo små øko-kartofler ad gangen til køleskabet – på rugbrød, i kartoffel- eller grøn salat, på grillen, i biksemad osv.

Flere artikler fra samme sektion

»For os er økologi en helt naturlig selvfølge«

Den økologiske madvirksomhed Rødder stod bag en langbordsmiddag for 175 gæster til årets Heartland Festival. Det var tredje år i træk, at Rødder var med på festivalen, og det er festivalens fokus på bæredygtige råvarer, der trækker.

19-06-2024 4 minutter Bæredygtighed,   Events

Festivalchef: Ordentlige mennesker og forretninger har en ambitiøs bæredygtighedsstrategi

Flere og flere festivaler lægger vægt på bæredygtighed. Det er både fornuftigt og god business, fortæller Heartland Festivals madansvarlige. Men de grønne bedrifter kan være svære at dokumentere.

19-06-2024 8 minutter Bæredygtighed,   Events

Politikere vil undersøge, om økologiske plantedrikke kan beriges med vitaminer

Plantebranchen vil arbejde for, at økologiske plantedrikke kan blive en del af skolemælksordningen, og at de i fremtiden må beriges med vitaminer og mineraler i modsætning til nu. Et nyt forlig åbner døren for muligheden.

17-06-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer