Annonce

Annonce

Sofari har plads til flere værtsgårde

Forbrugereventet Sofari efterlyser flere økologiske griseproducenter, som har lyst til at åbne gården for gæster den 18. maj.

14. marts 2025
Læsetid: 3 minutter
Pige besøger økologiske grise

Sofari er en unik mulighed for at komme helt tæt på de økologiske grise og blive kogere på, hvad det er de konventionelle grise går glip af, når det gælder dyrevelfærd. Foto Jesper Truelsen

Hvis salget af økologisk grisekød skal fortsætte med at vokse, er det nødvendigt, at de danske forbrugere bliver klogere på økologien og hvilken positiv effekt det har for dyrevelfærden, når de vælger at købe Ø-mærket kød.

Det mest virkningsfulde er at se det med egne øjne, og selv om der stadig er to måneder til det landsdækkende forbrugerevent, har de første landmænd allerede sagt ja til at åbne deres landbrug for gæster. Men ifølge Hanne Børsch, chefkonsulent for økologi i Landbrug & Fødevarer, kan der sagtens være endnu flere på holdet.  

”Økologien kommer med en merpris for forbrugerne, og forskellen kan være svær at se i køledisken, men når man har set, hvordan dyrene lever, den ekstra plads de har, og det ekstra arbejde landmanden gør, giver det mening. Folk bliver altid bjergtaget over de økologiske grises liv, og det er helt hovedpointen med Sofari,” siger Hanne Børsch i det seneste nyhedsbrev fra Friland A/S, som er Danish Crowns økologiske datterselskab.  

Sofari-værterne kan selv tilrettelægge, hvordan de afvikler dagen enten med guidede rundture eller en rute, som gæsterne kan gå, og Hanne Børsch oplyser, at sekretariatet bag Sofari sørger for at skabe synlighed om eventet i pressen og på sociale medier.

For at gøre det så let som muligt at være Sofari-vært tilbyder sekretariatet desuden materialer, som formidler viden om økologi og øko-grisens kvaliteter til både børn og voksne.

Et af årets vigtigste arrangementer

Thomas Bertram er økologisk griseproducent, og som Sofari-vært har han gennem flere år været glad for at kunne invitere danskerne ind på sin gård, hvor han kommer i tæt dialog med de danske forbrugere. 

”Sofari giver muligheden for at vise, hvad man gør, og hvad man står for som økolog. Forbrugerne køber ikke kun kødet, men også den ekstra dyrevelfærd, og den skal de opleve, og i bund og grund er det jo en luksus, at de vil komme til os og høre mere om økologien på vores hjemmebane,” siger Thomas Bertram og fortsætter:

”Folk kommer for at få en god oplevelse med et positivt sind, så man skal ikke være så bekymret for at vise sin gård frem. Vi kan sagtens give dem en god oplevelse, der får smilene frem hos børnene og giver en masse glade mennesker.”

Ifølge Maria Bast, marketing manager i Friland, giver Sofari-eventet en unik mulighed for at inspirere og overbevise danskerne om at vælge økologisk kød, når de skal købe ind i supermarkederne eller online.

”Vi er meget stolte over, at mange af vores leverandører åbner deres landbrug for danskerne. Vi ser Sofari som et af årets vigtigste arrangementer, hvor vi netop har mulighed for at klæde forbrugeren på til at vælge økologien," siger Maria Bast.

Du kan læse mere om din mulighed for at besøge de økologiske grise på Sofari.dk

Flere artikler fra samme sektion

Dragsbæk: Nordens olivenolie skal være økologisk

Økologisk rapsolie fra Danmark har mange gode egenskaber, og Dragsbæk-koncernen efterlyser flere producenter, som kan sikre tilgangen af råvare til nye produktlanceringer.

08-05-2025 4 minutter Plantebaserede fødevarer

Nemlig.com sætter økologisk rekord og giver de fysiske kæder baghjul

Mere end hver fjerde vare er nu økologisk hos Nemlig.com. Det er mere end dobbelt så høj økologisk andel som gennemsnittet i dansk detailhandel - og det giver appetit på mere.

08-05-2025 3 minutter Dagligvarehandel

Danmark har tidoblet investeringerne i planteproteiner

Danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 pct. i 2024, og det gør os til de førende i Europa på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre, og at samarbejdet mellem den akademiske verden, industrien og regeringen øges.

07-05-2025 4 minutter Plantebaserede fødevarer