Lidl i Holland indså, at den havde for lidt økologi. Så fik populær kartoffelret en PR-hovedrolle

Den populære hollandsk grøntsagsret hutspot spiller hovedrollen i det økologifremstød, som den hollandske del af Lidl-kæden igangsatte sidste år.

Det fortalte kædens bæredygtighedsindkøber, Imre ter Hedde, da hun på det internationale topmøde Organic Summit tog del i en paneldebat om, hvordan kæderne kan øge salget af økologisk - også i svære økonomiske tider.

Eksemplet er et af flere, som blev fremlagt under debatten, hvor repræsentanter fra landbruget og detailkæderne fortalte om, hvordan kæderne i samarbejde med producenterne kan øge salget af økologi.

Hutspot, der er en simpel ret, som hovedsageligt består af kartofler, gulerødder og løg, lægger nu navn til den såkaldte 'hutspot-aftale', hvor Lidl har skrevet under på at gøre økologiske produkter mere tilgængelige og støtte hollandske landmænd i at opnå en bæredygtig vækst ved at tilbyde dem fair priser. Samtidig sigter kæden efter at have flere hollandske økologiske produkter på lager, herunder de tre essentielle ingredienser til den populære hutspot-ret.

Til gengæld lover de økologiske landmænd at tilpasse produktionen til den stigende efterspørgsel og prioritere hjemmemarkedet frem for eksport.

"Aftalen fik en del medieopmærksomhed, og det affødte opmærksomhed hos andre kæder," fortalte hun og pointerede, at det netop er disse bølger, der skaber ringe i vandet og hjælper økologisalget, fordi konkurrenterne ikke vil tabe markedsandele.

Hutspot-aftalen kom oprindeligt i stand, efter at Lidl for et par år siden indså, at man havde for lidt økologi i sortimentet og dermed blev fravalgt at det kundesegment, som ikke kun går efter økologi, men generelt også bruger flere penge, når det køber ind. Altså en ret vigtig kundegruppe for ethvert supermarked.

Kædens ledelse var dog af den opfattelse, at der var mange barrierer, som skulle ryddes for at øge økologiandelen, så den inviterede en gruppe økologiske landmænd til hovedkontoret for at diskutere problemer og løsninger.

"Nogle af barriererne, som vi så, viste sig ikke rigtigt at eksistere, og i samtalen fandt vi også løsninger på nogle af problemerne. Det skabte en tillid mellem os og landmændene," forklarede Imre ter Hedde.

En idérig gruppe af økologer

Efterfølgende kom idéen til Hutspot-aftalen fra en lille gruppe økologer, som hun kalder 'den økologiske booster-klub', fordi de er så idé- og initiativrige.

"Nu taler jeg med dem måske hver uge, fordi de har en ny idé, og jeg synes, det er meget vigtigt at holde kontakten til landmændene, især de økologiske, for det er kun dem, der kan fortælle dig historien bag og fordelene ved deres økologiske produkter," sagde hun.

Lidl Nederland har desuden indført 10 pct. rabat på økologi hver måned for Lidl Plus-kunder, hvilket har fået kunder, som ikke tidligere købte økologi, til at begynde på det.

"Alle virksomheder bør have en langsigtet bæredygtighedsstrategi, og økologi bør være en del af det. Hvis du mangler økologi, kommer du også til at mangle en stor forbrugergruppe, som går op i både miljøet og deres egen sundhed," mener Imre ter Hedde.

Tiden vil vise, om aftalen får kæden i mål med sit sigte efter at fordoble salget af økologi inden 2026 i forhold til 2022-niveauet.

I øjeblikket er kun 5 pct. af hollandsk landbrugsjord certificeret økologisk. Dette tal blegner i forhold til regeringens mål om 15 pct. økologisk landbrugsjord i 2030.

Mel kom tilbage

Herhjemme har Meny formået at øge salget af den økologiske Øllingegaard ved at relancere den sammen med kædens private label-mærke Grøn Balance.

"Vi har lavet et strategisk partnerskab, hvor vi har aftalt, hvilke leverandører, der er vores nære venner," sagde Menys kommercielle direktør, Kristine Pilgaard, og henviste til manden ved sin side, Leif Jørgensen, adm. direktør for Naturmælk, der ejer Øllingegaard.

"Et eksempel er vores samarbejde med Leif og hans team. Vi ser et stort potentiale for økologiske mejerivarer, og Øllingegaard er kendt i Østdanmark, men ikke så meget i Vestdanmark. Omvendt er vores private label Grøn Balance kendt i hele landet, så vi lavede et samarbejde mellem de to brands for at øge Øllingegaards andel."

Kristine Pilgaard løftede også en pose mariagertoba-mel, som hun havde stående foran sig, op og gav et andet eksempel på markedsføringen af økologi: Melet solgte nemlig så dårligt, at det blev taget af hylderne, men efter et par år forsøgte man sig igen med en ny emballage og en bedre fortælling på den. Samtidig lavede Meny en ny kampagne for det, og nu kører salget så godt, at melet bliver på hylden.

Kristine Pilgaard mener også, at detailkæderne har et medansvar i at øge den økologiske andel, så man i EU kan nå målet om 25 pct. i 2030 - et mål, som kræver en acceleration af økologisalget og omlægningen, hvis det skal nås.

"Det tager vi alvorligt. Derfor arbejder vi med koncepter som Aarstiderne og Danske Madskatte. En af grundene til, at Danmark er på så højt et niveau med økolgi, skyldes, at vi har haft et succesfuldt samarbejde mellem NGO'erne som Økologisk Landsforening, regeringen og detailkæderne. Det har øget viden om økologi og det røde Ø-mærke. Men måske er det på tide at tage skeen op igen og forny samarbejdet, for nye generationer er kommet til, og de har måske ikke samme viden om økologiens fordele som de ældre generationer," sagde Kristine Pilgaard.

Drop de konventionelle agurker

Naturmælks Leif Jørgensen er enig i, at økologerne skal blive bedre til at fortælle, hvad fordelene er ved at vælge økologisk.

"Dyrenes Beskyttelse er f.eks. til at kommunikere om dyrevelfærd end økologer. Det skal være mere klart, hvad vi tilbyder," sagde han.

Trods markedsføring og de gode historier kommer man dog ikke udenom prisen som en vigtig faktor.

"Fra vores synspunkt er det vores opgave at blive ved med at promovere de økologiske produkter og øge sortimentet. Vi har økologiske produkter med i vores prisprogram, så alle kan få dem til en rimelig pris, men prisen ér essentiel. Vi kan se, at i de varekategorier, hvor prisgabet er højt, er den økologiske andel også lavere, end i de varekategorier hvor prisforskellen er lavere."

Hun nævnte eksemplet med agurker, hvor prisforskellen er én krone, og økologiandelen derfor er relativt høj med 35 pct.

Hertil indskød Leif Jørgensen, at hvis man havde modet til det, burde man helt droppe de konventionelle agurker og kun sælge de økologiske:

"Når prisforskellen kun er én krone, gør det ingen forskel, og så har man hurtigt mere end fordoblet økologiandelen."

Prisberegner og lokal certificering

I Frankrig hjælper en prisberegner udviklet den regionale økologiorganisation Interbio Nouvelle-Aquitaine, der repræsenterer hele værdikæden fra jord til bord, landmænd og kæderne med at fastsætte fair priser, så både landmanden får en rimelig indkomst, og kæderne ikke gør varen så dyr, at den ikke er konkurrencedygtig. Beregneren tager altså højde både for produktionsomkostningerne og den nødvendige margin.

"På den måde fandt vi f.eks. ud af, at prisen for hvede klart var for lav. Hvis vi øgede prisen med to eurocent på en fransk baguette, blev det en fair pris for landmændene. Og ved at give fire eurocent mere for seks æg, blev det fair for farmerne," fortalte Jerome Cinel, direktør i Interbio Nouvelle-Aquitaine.

Han nævnte også et andet eksempel på at fremme økologien, når den kom i modvind: I 2021 så kæderne en større efterspørgsel på lokalt producerede varer på bekostning af de økologiske.

"De store virksomheder sagde, at forbrugerne ikke længere ville have økologi, men lokalt. Så sagde vi, at vi kan tilbyde begge dele: både økologisk og lokalt," sagde Jerome Cinel.

Interbio Nouvelle-Aquitaine satte sig derfor for at lave en certificering af økologiske varer produceret i regionen Nouvelle-Aquitaine.

Efter en årrække med faldende salg på det franske marked, blev nedgangen stabiliseret i 2024, og der er samtidig tegn på begyndende vækst igen. Samtidig har de økologiske varer været mindre ramt af inflationen end de konventionelle, som procentuelt er steget mere i pris.