Annonce
Annonce
Hestebønner er blandt de mest benyttede proteinkilder, der bruges i plantebaserede produkter, og som samtidig kan dyrkes i det danske klima. Foto: Fødevarestyrelsen
På en mark i Taastrup sår forskere frøene til et plantebaseret eventyr
Forskere sætter nu jagten ind på de råvarer, der skal forbedre smagen og sundhedsprofilen i de plantebaserede køderstatninger, så flere forbrugere vil lægge dem i indkøbskurven.
Det er med Københavns Universitets egne ord det hidtil mest ambitiøse forskningsprojekt på området, som man i denne uge sætter i gang. Et projekt, der skal bidrage til at gøre Danmark verdensførende i produktionen af plantebaseret mad.
På en mark i Taastrup begynder forskere fra universitet nemlig et arbejde med at finde de bedste råvarer til fremtidens plantemad til gavn for folkesundheden, miljøet og klimaet.
En af barriererne for at få flere til at udskifte hakkebøffen med en plantebaseret erstatning er, at de ikke mener, at de vegetabilske produkter smager godt nok. Det skyldes bl.a., at de råvarer, der i dag bruges i plantebaserede produkter, oprindeligt er dyrket som foder til husdyrene, og derfor er der behov for en ny tilgang.
Projektet AQRIFood
Følgende virksomheder og aktører er en del af projektet: Københavns Universitet, Carlsberg A/S, DLG, Novozymes, Chr Hansen, Arla Foods, DAKOFO, Danish Crown, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Sejet Planteforædling, Aarhus Protein A/S, Sicca Dania, DRYK, Crispy Food og Organic Plant Protein.
Projektet er en del af Innovationsfondens Innomission-program 2022.
"For at lykkes med at få flere til at spise plantebaseret, har vi brug for at gå tilbage til start og udvikle planter, der egner sig til menneskekonsum og som både smager godt, har en høj ernæringsmæssig kvalitet og egner til det danske klima," siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet, i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at fordi de nuværende sorter er optimerede til dyrefoder, har de ofte en bismag, som forbrugerne ikke kan lide.
"I dag prøver fødevareindustrien at maskere den smag i med kraftig forarbejdning og tilsætningsstoffer. Men det vil vi gerne væk fra, fordi fødevarer er sundest og mest klimavenlige, når de er mere skånsomt forarbejdede," uddyber Christian Bugge Henriksen.
I første omgang vil forskerne undersøge de tre største afgrøder, der i dag anvendes til plantebaseret mad og kan dyrkes i Danmark; ærter, havre og hestebønner. Her skal de teste 10 sorter af de tre afgrøder og udvælge de bedste.
"Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge bl.a. smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad," siger Christian Bugge Henriksen.
Går alt, som det skal, kan landmændene allerede fra næste år begyndte at dyrke de sorter, som forskerne har udvalgt, og Christian Bugge Henriksen mener, at det er meget realistisk, at Danmark kan blive førende i verden på området, hvis der investeres løbende i hele værdikæden fra afgrøder over produktion til forarbejdning.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.