Økologien skal boble i alle efterskolernes gryder

Når kommende elever og forældre skal vælge en efterskole, skal de ikke spørge om skolerne overhovedet arbejder med økologi i køkkenet. Nej. Spørgsmålet skal være: Hvor høj er jeres økologiprocent? Har I Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv eller guld?

Sådan lyder Malene Jensens fremtidsønske for et hjørne af skoleverdenen, hvor der er plads til forbedringer set med de økologiske briller på.

Malene Jensen er projektleder i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, og hun oplyser, at 60 efterskoler i dag har Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv eller guld. Da der findes i alt 245 efterskoler med knap 32.000 elever, er der ifølge Malene Jensen ”et stort potentiale for økologien” på skolerne.

Unge er opflasket med spisemærket

”Det er rigtig flot, at cirka hver fjerde efterskole har et spisemærke. Det er fedt, at så mange er i gang. Den gode spiral vil vi gerne sætte mere fut på, da elever med et økologisk køkken kan få god læring og viden om bæredygtige måltider, som de forhåbentlig tager videre med i livet. Vores vision er, at økologien skal boble i alle efterskolernes gryder.”

Malene Jensen er blandt andet tovholder på et projekt, der skal inspirere efterskolerne til at købe og kærligt behandle flere økologiske varer.

”Vi står med en generation, der er flasket op med Det Økologiske Spisemærke. De unge i landets grundskoler og deres forældre kender mærket fra børnehaver, skoler og cafeer. Og da økologi og bæredygtighed er vigtige parametre for et stigende antal danskere, skal de også kunne vælge økologien til, når de vælger en efterskole,” siger Malene Jensen.

Bæredygtighed som kompas

Der er mange skridt at tage, før Malene Jensens fremtidsvision har helt økologiske ben at gå på. Sammen med andre projektfolk i Økologisk Landsforening har hun dog lige taget endnu et skridt.

Med fondsmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug i ryggen har Økologisk Landsforening sendt en stribe eksemplarer af magasinet Grønne gryder ud til hver eneste af de 245 efterskoler.

Magasinet er spækket med fif og gode råd til at arbejde med økologi og dermed komme fremtidens forbrugere og efterskole-vælgere i møde. Du kan også kigge i og suge gode øko-omlæggertips fra onlineudgaven.

Ifølge Malene Jensen er økologi og bæredygtighed vigtigere og vigtigere for flere og flere forbrugere.

”Vi ser det, når man vil bygge et hus, når haven får lov at vokse vildt eller når der skal købes opvasketabs til køkkenet. Og vi ser også, at efterskolerne er begyndt at markedsføre sig på deres bæredygtige profil,” siger Malene Jensen.

Spisemærket er et kvalitetsstempel

En af de efterskoler, der arbejder målrettet med bæredygtighed, er Skrødstrup Efterskole. I magasinet Grønne gryder er det beskrevet, hvordan skolens køkken har øget bæredygtigheden ved at have fokus på tre ting: 1. At lave retter helt fra bunden. 2. At bruge alt på råvarerne. 3. At undgå madspild.

På kun ni måneder lykkedes det skolens tre ansatte i køkkenet at skrue økologi-procenten op fra nul til over 50 procent. I dag har køkkenet Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Ifølge Mogens Finderup, forstander på Skrødstrup Efterskole, er Det Økologiske Spisemærke et vigtigt led i skolens arbejde med bæredygtighed – og både han og personalet på skolen oplever, hvordan især forældrene spørger til og efter spisemærket, når de er på rundvisning på skolen.

Til magasinet Grønne gryder udtaler han:

”Spisemærket er et kvalitetsstempel, der viser, at det ikke bare er luftkasteller, når vi arbejder med bæredygtighed. Vi kan dokumentere vores økologiprocent.”

Forstander: Gå efter spisemærket

Mogens Finderup mener, at der er et dannelsesmæssigt potentiale i det, spisemærket og køkkenets grønne vej udtrykker.

”Når eleverne tager hjem, ved de, at en planteburger er ok. Det er med til at åbne verden. Især for nogle af drengene.”

Forstanderen forklarer også til Grønne gryder, at alle efterskoler burde pejle efter Det Økologiske Spisemærke.

”Vi er nødt til at lære de unge at spise ordentligt og samtidig passe godt på kloden. Som efterskoler er vi forpligtede på den dannelse. Bæredygtighed handler også om at indgå i fællesskaber – og her spiller sund kost og gode måltider altså en vigtig rolle.”