Annonce

Annonce

Peter Nordholm, Filippa og Casper Laursen smiler og viser thumbs up til kameraet

Casper Laursen, teamleder og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, (t.v.) medvirker i podcastens 3. afsnit, da han skal forsøge at forklare niårige Filippa økologernes vision for fremtidens cirkulære samfund, mens hun tegner det. Til højre ses hendes far og podacastens vært, Peter Nordholm Andersen. Foto: Økologisk Landsforening

»Når jeg har været i sommerhus, er jeg nogle gange nødt til at tage noget af mit affald med hjem, for jeg kan ikke blande kartoffelskrællerne med plastikken«

PODCAST: Planterne ude på marken skal have saft og kraft for at vokse. Det kunne de få fra vores madaffald, men alligevel går den værdifulde næring op i røg i flere kommuner. En ny podcastserie dykker ned i problemet, som kommunerne skal have løst fra næste år.

Niårige Filippa står i køkkenet med sin far, Peter Nordholm Andersen, og skræller kartofler. Skrællerne ender i posen til restaffald, der i Aarhus Kommune bliver kørt ud på forbrændingsanlægget, hvor de går op i røg.

Havde de boet i Vejle Kommune, var historien en anden, for her har man sorteret organisk affald siden 1988, så det kan komme tilbage til landmandens mark som ny næring til markens afgrøder.

"Når jeg har været i sommerhus, er jeg nogle gange nødt til at tage noget af mit affald med hjem, for jeg kan ikke blande kartoffelskrællerne med plastikken. Det ligger dybt i én, når man har været med i så mange år," siger Keld Winther, der er teamleder ved Ressource og Genbrug i Vejle Kommune, hvor man dagligt indsamler ca. 35 ton organisk affald fra kommunens 118.000 borgere.

Økologiens fortsatte vækst er afhængig af, at langt mere madaffald recirkuleres, så det kommer tilbage til marken i form af næringsstoffer. Filippa og hendes far tager derfor i en ny podcastserie ud på en affaldsrejse, der skal finde hoved og hale i problemet, som kommunerne håndterer vidt forskelligt, men som alle skal have løst fra 2023, og sagen skal forklares, så selv en niårig kan forstå den.

Serien er produceret af Peter Nordholm Andersen og Økologisk Landsforening i projektet 'Økologi - fælles om et bæredygtigt fødevaresystem', som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Episoderne kan høres herunder:

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Flere artikler fra samme sektion

Danmarks største madfestival går på jagt efter udstillere 

Food Festival 2023 forventer op mod 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus, som er et godt udstillingsvindue for økologiske producenter.

25-03-2023 3 minutter Events

Madland inviterer til en snak om mad i byen, på gården, i marken og på Borgen

Gentænk madsystemet! Sådan lyder opfordringen fra det madpolitiske samlingspunkt Madland, som i år for fjerde gang inviterer til Madland Festival med gårdbesøg, fællesfrokost, samtaler og cirkulær fredagsbar i København og omegn.

23-03-2023 2 minutter Events

Økologisk Landsforening efterlyser værter til landsdækkende begivenhed

Om et halvt år afholdes Økologisk Høstmarked, og derfor søger Økologisk Landsforening værter fra hele landet, som vil byde danskerne indenfor og vise den økologiske produktion frem.

22-03-2023 5 minutter Økologisk Høstmarked,   Events