Annonce
Annonce
Eva Bøtker fra Møn Vin søger 48.000 kr. til at producere mousserende, økologisk vin fra det lille landbrug, som også er kendt for sine grønne asparges. Foto: Jakob Carlsen
Møn Vin har brug for støtte til at udvide
Efter en fantastisk vinhøst i 2018 har Møn Vin brug for kapital til at forvandle danske druer til vin.
Med afsæt i det fantastiske vinår 2018 står Møn Økologisk nu foran en udvidelse af produktionen af økologisk dansk vin. Produktionen foregår i samarbejde med Østergård Vinmageri i Stokkemarke på Lolland, som har flere års erfaring med vinproduktion.
Men selv om klimaet de seneste år er blevet mere vinvenligt, er det stadig relativt dyrt at producere vin i Danmark, og det er baggrunden for, at Eva Bøtker fra Møn Vin nu forsøger at rejse 48.000 kr. via Coop Crowdfunding.
”Vi har derfor brug for hjælp til at medfinansiere vores nye rosévin og - ikke mindst - mousserende rødvin, og naturligvis også at øge kendskabet til Møn Økologisk og vores produkter,” fortæller hun.
Plantede 2.500 vinstokke
Møn Økologisk er et lille økologisk landbrug og gartneri beliggende i den lille landsby Askeby på Vestmøn. Gården har siden 1998 produceret økologiske nicheprodukter, og for 10 år siden hjalp lokale ildsjæle med at etablere 1,4 ha økologisk vinmark med ni forskellige sorter vindruer.
”Vi plantede 2.500 vinplanter med en ligelig fordeling af grønne og røde druer, og nu er tiden kommet til at udvide produktion og samarbejdet med Østergård Vinmageri, siger Eva Bøtker.
Pengene skal primært bruges til at færdiggøre produktionen af økologisk rosévin fra druehøsten i 2018. Den bliver lavet af druesorterne Rondo, Regent og Cabernet Cortis.
Druerne blev solskoldet
Hos Møn Vin, som ved siden af vinmarken driver et lille økologisk landbrug med asparges og æbler samt bed & breakfast, foregår vinhøsten altid med masser af hjælp fra familie og venner, og straks efter høsten transporteres druerne direkte til Østergård Vinmageri i Stokkemarke, hvor Henrik Ploug presser saften ud af druerne.
Hvis han skal sætte tre ord på sidste års høst, lyder det:
”Fantastisk, fantastisk og fantastisk. Der var så meget sol, at vi oplevede at have druer, der blev solskoldet. Det er aldrig sket før,” siger han.
Rosévin adskiller sig fra andre vinproduktioner, idet vindruerne presses som hele klaser, og derefter straks sættes til gæring. Den følgende overvågning af vinens kvalitet og udvikling varetages derefter af Østergård Vinmageri og Møn Økologisk i samarbejde.
Vinen sælges under navnet Meonia, der er latinsk og betyder Møn.
Flere artikler fra samme sektion
Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil
Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.
De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test
Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.
Økologi styrker dit grønne regnskab
I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.