Kunderne står i kø efter kødfulde økokyllinger fra jysk gårdslagteri

De økologiske kyllinger i hønsegården på Skyttegaarden, som ligger lidt uden for Haderslev, går rundt og skraber og pikker lidt i jorden under de høje poppeltræer. Måske gemmer der sig lidt lækkerier. Et andet sted har en gruppe af de hvide langsomtvoksende Hubbard-kyllinger fundet sammen på toppen af et gammelt legestativ. Det indgik for flere år siden i en reklame for økologiske kyllinger.

Heldigvis ved kyllingerne ikke, at deres kød i dag er blevet så populært hos både private kunder og kendte kokke, at Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe ikke længere behøver at afsætte penge i budgettet til markedsføring.

Der blev tale om en stejl læringskurve, da de to sønderjyske landbrugere i 2025 valgte at blive producenter af økologiske kyllinger og nogle år senere lidt af nød valgte at etablere deres eget gårdslagteri. Men de har ikke haft grund til at fortryde deres beslutninger.

"I starten kunne det godt virke noget stressende at sidde og forhandle pris med en indkøber, der sidder og læner sig frem over bordet og siger, at de vil have en eksklusivaftale på at sælge vores kyllinger. 'Det er kun os, der må sælge dem.' I dag kan vi godt sidde noget mere tilbagelænet i stolen og sige: Jamen det får du så ikke lov til, fordi vi leverer ikke kun til én. Vi leverer til alle mulige, og det skal vi have mulighed for," siger Nikolaj Dalsgaard, som bor på Skyttegaarden sammen med sin hustru og deres to børn.

At det er farligt kun at stå på ét ben i forhold til salg, lærte de sønderjyske økologer på den hårde måde efter en konkurs hos den grossist, som aftog hovedparten af gårdslagteriets produktion i månederne lige efter åbningen af gårdslagteriet i november 2023. I dag har de opbygget et mix af store og små kunder.

Lejede gård af svigerfar

"I dag spredes rygtet om vores kyllinger fra mund til mund, og vores største udfordring lige nu er nok, at vi kunne sælge mange flere kyllinger, end vi kan nå at producere," forklarer de to kompagnoner.

De er begge i slutningen af 30'erne og lærte hinanden at kende, da de i en ung alder begge var ansat på den samme maskinstation. Deres venskab blev besejlet nogle år senere, da de i 2014 gennemførte uddannelsen som agrarøkonom på Vejlby Landbrugsskole.

Samme år købte Nikolaj Dalsgaards svigerfar Skyttegaarden lidt uden for Haderslev. I 2015 spurgte fjerkræslagteriet Sødam, om Nikolaj Dalsgaard ville producere økologiske kyllinger til slagteriet. Han fik Andreas Barsøe med på ideen, og sammen lejede de Skyttegaarden og begyndte at indhente al den viden, de kunne finde om økologiske slagtekyllinger.

Et år senere havde de ombygget gårdens svinestald på 1.700 m² til tre slutstalde og opført tre startstalde og en hønsegård på ni ha.

Mere fokus på pris end kvalitet

I efteråret 2016 landede de første nyklækkede kyllinger fra Topæg i Viborg i de varme startstalde. Men kort efter at gårdslagteriet havde leveret de første partier af kyllinger til Sødam, blev slagteriet overtaget af Danpo-koncernen, som leverede kyllinger til landets store detailkæder. Dalsgaard & Barsøe fulgte med. Nu handlede det mest om at ramme det rigtige prispunkt, og slagteriet foretrak små økokyllinger, så prisgabet til de konventionelle kyllinger ikke blev for stort.

"Vægten på de sidste kyllinger, vi leverede til Danpos koncept, De Danske Familiegårde, var helt nede på 1.200 g, og når vi så kyllingerne ude i butikkernes køledisk, fortalte vi ikke til nogen, at det var os, der havde lavet dem," siger Nikolaj Dalsgaard om baggrunden for, at de efter et par år opsagde kontrakten med Danpo.

For dem er høj dyrevelfærd og muligheden for at kyllingerne komme ud kardinalpunkter, når de arbejder med dyr. Derfor mener de, at det er synd, hvis kyllingerne allerede skal lade livet efter 50 dage. Erfaringerne fra Skyttegaarden viser, at det netop er på det tidspunkt, at kyllingerne for alvor er klar til at udleve deres naturlige instinkter i hønsegården, som jo udgør den største forskel på livet for en økokylling og dens konventionelle kusine, som lever hele livet i en lukket stald uden dagslys.

Efter bruddet med Danpo eksporterede Dalsgaard & Barsøe i en periode deres kyllinger til et tysk slagteri, men det opsagde kontrakten med få dages varsel, da Tysklands salg af økologi faldt markant efter Ruslands angreb på Ukraine.

"På det tidspunkt producerede vi ca. 90.000 kyllinger om året, og da vi i begyndelsen af 2023 så en brugt slagtevogn på nettet, blev vi enige om, at hvis vi nogensinde skulle realisere en gammel drøm om at etablere eget gårdslagteri, så var det nu," forklarer de fra gårdens personalerum, der også fungerer som kontor.

Det vil vi gerne lægge navn til

Ved at etablere deres eget gårdslagteri med en årlig kapacitet på over100.000 kyllinger fik de fuld kontrol over valg af race og slagtealder og hvem de ville handle med.

Det har bragt dem meget tættere på både de private kunder og ikke mindst kokkene i de professionelle køkkener, som i dag aftager ca. halvdelen af Skyttegaardens produktion af slagtede kyllinger, der maksimalt ligger på 1.400 kyllinger om ugen, da det tager ekstra tid at håndtere de store kyllinger.

Ifølge Nikolaj Dalsgaard er der flere sidegevinster ved at slagte selv. En af dem handler om arbejdsglæde:

"Det giver da en tilfredsstillelse, at vi sætter en lille bitte gul daggammel kylling ind i startstalden og følger den hele vejen til, at den ca. 25 dage gammel er klar til at flytte til slutstalden, hvor den får adgang til hønsegården. Når den skal slagtes, transporterer vi den de få meter over i slagteriet. Her er vi selv med til at føre kniven og pakke produkterne og sætte en label på med 'Dalsgaard & Barsøe', som kan ende på en Michelin-restaurant i København. Det vil vi gerne lægge navn til."

Opbygger nyt net af kunder

I første omgang overlod de ansvaret for salget til grossisten Spis min Gris, der i forvejen aftog alle deres økologiske stude. De startede med at slagte 50-100 kyllinger om ugen, men antallet var nået op på 700 kyllinger, da Skyttegaarden i marts 2024 modtog et brev fra en advokat:

"Grossisten var gået konkurs og ville ikke aftage flere kyllinger, og så stod vi jo pludselig og manglede en del penge til at betale vores regninger og havde en stald med kyllinger, der skulle slagtes ugen efter," siger Nikolaj Dalsgaard og konstaterer:

"Vi tænkte lige: 'Hvad fanden gør vi så?' Men det er jo udfordringen, når man har den produktionsform, som vi har valgt."

Via effektivt benarbejde fik de dog relativt hurtigt opbygget et mix af små og store kunder, og fem km fra gårdslagteriet indrettede de en gårdbutik på slægtsgården Diddesminde, hvor Andreas Barsøe bor sammen med sin hustru og deres to børn.

Undervejs kom de i dialog med Anders og Sille Duus fra den økologiske webshop Gaardmester, som i dag sælger et bredt udvalg af de økologiske kyllingeprodukter til private kunder i hele landet, mens de selv står for foodservicesalget i samarbejde med en grossist.

"Siden har vi bare holdt fast i at lave nogle flotte, store fugle med høj kvalitet, og så er det egentlig bare gået slag i slag, og vi oplever egentlig, at vi sælger mere på kvalitet end storytelling," siger Nikolaj Dalsgaard.

Produkterne bliver flået ud ad døren

Dalsgaard & Barsøe ved, at de aldrig kommer til at konkurrere på effektiviteten med Danpo, som slagter 12.000 kyllinger i timen mod gårdslagteriets 180, men de syv medarbejdere, som arbejder i slagtevognen, kan noget andet.

"Vi kan lave nogle pænere produkter og specielle udskæringer, fordi kyllingerne ikke bliver maskinskåret. Vi havde en kunde, der ringede for at få en kyllingebryststeg, hvor brystet skulle skæres ud med ben. Så siger jeg: 'Lige et sekund', mens Andreas prøver at skære sådan én ud. 'Ja, det kan vi åbenbart godt,' og så lavede vi 60 kg af det. Så kan man godt tillade sig at tage lidt ekstra for det," siger Nikolaj Dalsgaard.

En af de vigtigste kunder er Novos kantiner, som bliver drevet af Meyers Madhus.

"I starten troede vi, at vi skulle sælge det meste som hele dyr, men nu tror jeg, at vi parterer to tredjedele af kyllingerne, og det er en af vores fordele, at vi er ret agile."

Det gør det muligt at tilpasse sig specielle ønsker fra kunderne, men ikke alt er til forhandling.

"Hvis der er nogen, der i dag synes, at vores kyllinger er for dyre og beder os om lige at spidse blyanten noget mere, så bliver det et nej, fordi produkterne bliver jo flået ud ad døren. Så hvis du ikke vil købe dem, så vil naboen," siger Andreas Barsøe.

Det kan aflæses i regnskabet, hvor kyllingerne og indtjeningen fra det nye slagteri lige nu fylder mere i det samlede driftsresultat end nogensinde før, og i år vil de formentlig bidrage med 60 pct. af omsætningen i Dalsgaard & Barsøe Agro I/S, og de er begyndt at overveje, om de skal etablere en ekstra kyllingestald på en anden ejendom. Omvendt ser de også frem til at kunne bruge lidt mere tid på planteavlen, som de seneste år har stået lidt i skyggen af kyllingerne.