Kragerup gods siger farvel til økologien, men ikke til bælgfrugterne

Det er nu seks år siden, at godsforvalter Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods nord for Slagelse blev inspireret til at dyrke økologiske bælgfrugter til human ernæring.

Han omlagde derfor 78 ha af godsets ca. 1.200 ha til økologi, men efter lidt for mange år med mildt sagt meget svingende høstudbytter og lidt for mange udfordringer med skadedyr og svampeangreb, sætter han nu de økologiske bælgfrugter på pause.

”2022 var et godt år. De andre år har jeg nok i snit tabte 200.000 til 300.000 kr. på bælgfrugterne. Det kunne jeg godt leve med, men i år gav 20 ha med kikærter 4,5 t kikærter, mens frøstandede fra syv ha vintervalmuer, som jeg var nødt til at håndhøste, kunne være i en bærepose! Så hvis jeg regner alle omkostninger til dyrkning og rensning med, har bælgfrugterne nok alene i år kostet mig ca. 750.000 kr., hvor høsten strakte sig over to måneder på grund af den fugtige sommer,” siger Olav Ditlevsen.

Han vurderer, at favntaget med bælgfrugterne samlet over de fem år har kostet ham ca. to mio. kr., og han har nu lagt de 78 økologiske ha tilbage tilbage til konventionel drift, og det ærgrer ham, at økonomien nu tvinger ham til at sætte den økologiske produktion på pause.

Grøn Fokus jagter nye producenter

Den beslutning ærgrer også Stefan Skov-Jespersen, direktør for den økologiske grossistvirksomhed Grøn Fokus, som alle årene har haft en eneaftale om at aftage bælgfrugterne fra Kragerup Gods. Samtidig har han fuld forståelse for, at godset har brug for en pause efter flere år med dårlige høstudbytter og flere afgrøder, som enten er rådnet væk på marken eller blevet ædt af lus og andre skadedyr.

”I år har høsten været rent tilsæt, men vi forventer stadig, at der er et marked for danske bælgfrugter, så vi søger efter nye samarbejdspartnere og håber og tror, at der er flere økologer, som har lyst til at prøve nogle ting af i marken,” siger Stefan Skov-Jespersen.

Kantinekæder går foran

Han oplyser, at Grøn Fokus, der er et selskab under Dagrofa Foodservice, har en stabil afsætning af økologiske bælgfrugter til foodservice-branchen, hvor især de store kantineoperatører går foran.

”Danske bælgfrugter passer godt ind i deres agenda i forhold til at mindske klimaaftrykket fra den mad, de serverer, men når vi snakker detailhandel, er vi stadig udfordret rent prismæssigt.” 

Samme erkendelse er Olav Ditlevsen nået frem til. Han har beregnet, at hans kikærter i butikkerne skal koste næsten det dobbelte af de importerede varer, hvis økonomien skal hænge sammen, men han tror stadig så meget på, at bælgfrugter på længere sigt er vejen frem mod en mere bæredygtig kost, så han beholder sit lille, økologiske selskab. Det gør det muligt at genoptage den økologiske produktion, hvis der dukker sorter op, som er velegnet til det danske klima.

Det har været supersjovt

For kokkene på Restaurant Blixen på Kragerup Gods har de mange dyrkningsforsøg med planteproteiner sikret mange små partier af spændende ingredienser til menuen, og beslutningen om at sætte bælgfrugterne på pause har ikke været helt let at tage for godsforvalteren, som gennem de seneste seks år har eksperimenteret med mange forskellige afgrøder. Han er blevet bidt af bælgfrugter, og hans helt store passion er kikærterne, som han selv dyrkede, da han som ung arbejdede i australsk landbrug.

”Jeg har sået kikærter hvert år, men jeg har også testet vintervalmuer, hvid og gul lupin, sojabønner, kidney- og mungbønner, hvide og sorte bønner, hestebønner, solsikker, røde og grønne linser og nok endnu flere, jeg ikke lige kan huske nu, og det har været supersjovt,” siger den 54-årige godsforvalter og tilføjer ’quinoa og amarant’ til listen over afgrøder, han har testet med varierende held gennem de seneste fem år.

Interessen for kikærter stammer fra hans ungdom, hvor han i to omgange arbejdede i australsk landbrug, hvor kikærter er en populær afgrøde. På daværende tidspunkt anede han ikke, at danske bælgfrugterne tre årtier senere ville blive udråbt som et alternativ til de klimatunge, animalske proteiner i den danske fødevareproduktion.

Siden har han på den hårde måde erfaret, at der er stor forskel på klimaet i Queensland i nordøstlige hjørne af Australien og det meget omskiftelige danske klima.

Olav giver ikke op

Drømmen om at producere økologiske bælgfrugter til human ernæring har dermed fået et knæk, men det betyder ikke, at det er slut med at dyrke kikærter på det sjællandske gods.

"Jeg har deltaget i mange konferencer og møder. Det har været megaspændende, men jeg synes, at jeg har stået meget alene med kikærteproduktionen. Jeg ville gerne have haft nogle kolleger at udveksle erfaringer med,” siger Olav Ditlevsen og fortsætter:

”Men jeg er ikke typen, der giver op. Jeg er nok lidt dumstædig, så selv om jeg har lagt alt jorden tilbage til konventionel drift under godset, vil jeg fortsætte med at så konventionelle kikærter for at se, om jeg kan finde nogle sorter, der passer bedre til det danske klima,” siger Olav Ditlevsen.

Lykkes den mission, er han klar til at tage et nyt favntag med de økologiske bælgfrugter.

”Jeg har lige snakket med den tyske frøhandler Strube om hvilke tre kikærtesorter, som jeg skal teste til næste år,” siger Olav Ditlevsen.