Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Den danske særregel om, at æg skal stå på køl, bør ophøre. Det er spild af energi og penge, så i stedet skal Danmark gøre som de fleste andre lande, hvor æg ikke er på køl i supermarkederne.

Det mener de økologiske ægproducenter Johanne Schimming og Lars Bredahl, hhv. bestyrelsesmedlem og forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening (ØL), som skrev om emnet i en nylig politisk klumme på økonu.dk.

Det er dog ikke et ønske, som branchen er samlet om. I en pressemeddelelse, der formentlig skal ses som et direkte modsvar til klummen, meddeler brancheorganisationen Danske Æg, at den står fast på sin opbakning til det nuværende kølekrav.

"Kølekravet må fortsat anses som en positiv faktor, når det kommer til sundhed og holdbarhed, og derfor ønsker vi, at æggene bliver på køl," siger sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.

Som et af de få lande i EU - sammen med Sverige og Finland - har Danmark såkaldt særstatus, som betyder, at producenterne i disse lande ikke behøver indhente et certifikat for at eksportere konsumæg. Til gengæld skal lande uden særstatus fortsat teste og dokumentere, at æggene kommer fra fjerkræflokke, der er undersøgt efter et fast prøveprogram og fundet fri for salmonella.

Frygter øget import

Jørgen Nyberg Larsen påpeger dog, at den danske egenkontrol stadig er langt mere striks end generelt i EU.

"De danske pakkerier, der en del af Danske Æg, tjekker for over 2.500 typer salmonella hver eneste uge året rundt. Det er helt unikt, at vi har så godt snor i produkterne og fødevaresikkerheden. Det betyder, at forbrugerne kan købe æg og være trygge ved, at der ikke findes salmonella. Sådan er det ikke ude Europa. Her undersøger man æggene for to typer af salmonella og kun hver 15. uge, og der har i flere andre europæiske lande været store udbrud af salmonella i besætninger med æglæggende høner," siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han er derfor bekymret for, at ophævelsen af kølekravet kan føre til mere import af udenlandske æg fra lande, som tester mindre end Danmark.

"Vi tror, at pris betyder noget – eller måske snarere rigtigt meget – når indkøberne giver deres ordrer. Hvis kølekravet forsvinder, kan de danske pakkerier ikke længere bruge det som et kvalitetsparameter, der også sikrer fødevaresikkerheden, og så vil prisen komme til at spille en endnu større rolle. Så åbner man for, at lande uden særstatus kan eksportere til Danmark, og jeg frygter, at det vil føre til øget import af billige æg til Danmark, hvilket vil true den danske produktion."

Han ærgrer sig derfor over, at DTU ikke har undersøgt nærmere, hvad det betyder for en evt. import af æg, hvis kølekravet fjernes - noget som Danske Æg ellers bad om at få med i vurderingen.

Tror ikke det gør en forskel

I forvejen importerer Dagrofa dog æg fra Finland, der ligesom Danmark har særstatus, men intet kølekrav. Og den øvrige detailhandel kunne faktisk - hvis den ville - importere fra lande uden særstatus og kølekrav, så længe certifikatet er i orden.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, påpeger også, at kølekravet kun gælder inden for Danmarks grænser:

"Der er hverken mere eller mindre incitament til at importere æg fra lande uden særstatus, hvis kølekravet herhjemme fjernes," siger hun.

Lars Bredahl mener heller ikke, at et kølekrav vil gøre fra og til, fordi æg fra alle lande, der eksporterer til Danmark, skal dokumentere, at æggene kommer fra salmonellafri besætninger.

"Jeg anerkender, at hvis der er salmonella på æg, sker der en hurtigere opformering af bakterien ved stuetemperatur end på køl, men kontrolprogrammet er ret omfangsrigt," siger Lars Bredahl.

DTU: Meget lille risiko

Debatten har kørt gennem længere tid i branchen, og sidste år udarbejdede DTU Fødevareinstituttet så en risikoanalyse af, hvad det kan betyde for fødevaresikkerheden at fjerne kølekravet. Her vurderede DTU, at "sandsynligheden for en stigning i sygdomsrisikoen ved fjernelse af kølekravet til æg er meget lille", og det er den konklusion, som ØL hæfter sig ved.

Lars Bredahl pointerer over for økonu.dk, at det derimod er afgørende, at æggene fastholder en konstant temperatur, da udsving kan give kondens på æggene, hvilket øger risikoen for mugdannelse. Efter hans vurdering er det nemmere at holde en nogenlunde jævn temperatur fra jord til bord uden et kølekrav.

"Hvis vi ser på en varm sommerdag, så er æggene på køl, når de fragtes fra gården, men når de så læsses af, står de udenfor og bliver opvarmet, inden de atter kommer på køl i butikken, og så kommer de igen ud i varmen, før de havner i køleskabet," forklarer Lars Bredahl og henviser til, at EU-reglerne også foreskriver, at æg skal opbevares ved en konstant temperatur.

Omvendt mener Jørgen Nyberg Larsen, at det netop er nemmere at fastholde en jævn temperatur med kølekravet.

"Æggene står ikke på køl for sjov. Kølekravet sikrer, at æggene holder længere, end de ellers ville gøre, og dermed bevares friskheden. Derudover er det afgørende for et ægs holdbarhed, at det står ved en stabil temperatur, og her er det nemmere at styre temperaturen i et køleskab fremfor i det fri," siger han og tilføjer, at mælk og kød leveres sammen med æg, og bliver det stående ude ved høje temperaturer, vil det blive dårligt og føre til både klager fra kunder og anmærkninger fra Fødevarestyrelsen.

Han påpeger desuden, at DTU-rapporten vurderer, at der i gennemsnit årligt kan forekomme 18 ekstra tilfælde af salmonellaforgiftning hos mennesker, hvis kølekravet fjernes.

De ekstra tilfælde gælder dog kun, hvis æggene indtages rå eller let varmebehandlede. 

"Hvert eneste humane tilfælde, der skyldes æg, er ét for meget," siger han.

Tror ikke på klimagevinst

Et tidligere fremsat argument om, at køling af æg er spild af energi og dermed en unødig klimabelastning, køber Jørgen Nyberg Larsen heller ikke.

"De kommercielle producenter og pakkerierne vil stadig skulle have kontrol over luftfugtighed og temperatur, fordi der ellers vil kunne dannes kondens og mug på æggene, ligesom en række kunder på eksportmarkederne, herunder i Grønland og på Færøerne, kræver, at æggene er køl hele vejen fra producent til forbruger. Jeg forestiller mig heller ikke, at kølemontrerne i supermarkederne vil blive fjernet, men derimod blive brugt til andre produkter," siger han.

Jørgen Nyberg Larsen henviser desuden til en artikel i fagmagasinet Poultry World, hvori det fremgår, at kvaliteten af æg falder hurtigere, hvis de opbevares ved stuetemperatur i stedet for på køl.

Hertil svarer Lars Bredahl dog, at der er tale om amerikanske forhold, hvor man konsekvent vasker æggene og dermed ødelægger deres naturlige hinde, som ellers beskytter dem. I EU er det som udgangspunkt forbudt at vaske æg, så hinden netop bevares.

"Dette fremhæves bl.a. i Tyskland som baggrunden for, at man ikke mener, æg behøver at være på køl," siger Lars Bredahl.

Adspurgt om risikoen for 18 ekstra tilfælde af salmonellaforgiftning hos mennesker svarer han:

"Ved andre mere realistiske scenarier estimeres der langt færre tilfælde end de 18, så det kan være svært at sige noget realistisk om, hvordan det vil gå. Vi hæfter os ved rapportens overordnede konklusion. Det meget fintmaskede kontrolprogram, der bl.a. foregår hos primærproducenterne, ønsker vi ikke at ændre. Den eventuelle salmonella, som detekteres her, vil jo fortsat blive fundet - det ændrer et bortfald af kølekravet jo ikke på," siger han.