Annonce

Annonce

Bjarne Hansen, kornansvarlig hos Aurion (i midten) frygter, at årets dårlige høst vil få flere økologer til at droppe produktionen af brødkorn og bælgfrugter til konsum.

Økologerne har haft en historisk dårlig høst af korn og bælgfrugter til konsum

Årets miserable høstudbytte viser, at det bliver nødvendigt at skabe større robusthed ude på de landbrug, som ønsker at dyrke korn og bælgfrugter til konsum, lyder vurderingen fra Aurion.

»Det er helt ad helvede til.«

Så kontant lyder den umiddelbare melding fra Bjarne Hansen, kornansvarlig hos korn- og melproducenten Aurion, da avisen bad om en overordnet vurdering af kvaliteten og størrelsen på årets høst af både brødkorn og bælgfrugter til konsum.

Hen over sommeren har han været rundt i hele landet for at besøge en lang række økologiske og biodynamiske producenter af både brødkorn og bælgfrugter, og hans roadtrip maler et dystert billede af både udbyttet og kvaliteten af høsten hos de landmænd, som i år har satset på at producere råvarer til human ernæring.

Der er lokale forskelle, men ifølge Bjarne Hansen er det generelle billede i alle landsdele meget nedslående:

»Uanset hvem jeg spørger, så lyder meldingen, at det er den dårligste høst i mands minde. Jeg har lige selv modtaget en stak nye analyser af faldtal for brødkorn, og de er ekstremt lave.«

Voldsomme konsekvenser

For hvede skal faldtallet helst ligger over 250 for at sikre gode bageegenskaber, men i år svinger de fleste partier mellem 100-200. Rug skal helst ligger over 140 i faldtal, og her ligger det i år typisk under 100.

Der skal arbejdes i mange år for at fylde hullet i økonomien ude hos landmændene.

— Bjarne Hansen, kornansvarlig, Aurion

»Det vil få voldsomme økonomiske konsekvenser for alle de landmænd, som bliver nødt til at sælge deres korn til foder. De kan nemt miste en krone pr. kg korn,« siger den garvede kornkonsulent, som skal helt tilbage til 1980’erne for at finde en lige så ringe høst.

»Der skal arbejdes i mange år for at fylde hullet i økonomien ude hos landmændene, og i år kommer det til at kræve en meget stærk kaffe, når de skal til budgetforhandlinger med banken,« siger Bjarne Hansen, som udtrykker bekymring for, at flere økologer næste år vil vælge at satse på foderkorn frem for konsum.

En beskidt, grøn mos

Høsten af danske bælgfrugter til konsum har om muligt været endnu mere udfordret end årets kornhøst, selv om vækstsæsonen flere steder startede godt.

»Meget af ukrudtet havde ikke spiret på grund af tørken, men da bælgfrugterne havde mistet evnen til at skygge for ukrudtet, kom en lang periode med regn. Det fik ukrudtsfrøene til at spire, og samtidig trak høsten ud, så det endte med, at flere landmænd høstede en beskidt, grøn mos,« siger Bjarne Hansen.

Det er frustrerende ikke at vide, om det unormale klima er blevet det normale.

— Bjarne Hansen, kornansvarlig, Aurion

Han øjner derimod et lille lyspunkt for en rimelig høst hos de producenter af hestebønner, som først høstede i den seneste uge med godt høstvejr, men han kender endnu ikke kvaliteten af høsten.

Erfaringerne med kikærter er derimod ikke opløftende, og opfordringen fra Bjarne Hansen er entydig. Glem dem. Det danske klima er ganske enkelt ikke ideelt til dyrkning af kikærter.

”Hvorfor skal vi forsøge at dyrke kikærter, når vi er god til at dyrke Ingrid-ærter,” spørger han.

Brug for mere robusthed

Mange ærteproducenter har dog i år fået halveret deres udbytter, mens danske linsemarker gik til i ukrudt, og han kender flere landmænd, som valgte at pløje afgrøderne ned. De var så våde og beskidte, at det ville blive for dyrt at rense og tørre dem.

Ifølge Bjarne Hansen har årets høst været en både stressende og nervepirrende proces for mange af de landmænd, som på grund af regnen ikke havde mulighed for at få høsten i hus på det optimale tidspunkt. Efter hans vurdering, kræver det handling for at undgå en gentagelse.

»Klimaændringerne betyder, at vi bliver nødt til at skabe en større robusthed i landbruget. Det bliver nødvendigt at etablere vandingsanlæg og større tørrekapacitet ude på gårdene. Landmændene bliver også nødt til at investere i flere maskiner, da maskinstationerne ikke kan nå at høste hos alle i de korte perioder, hvor der er høstvejr,« siger Bjarne Hansen, som erkender, at det vil kræve en del investeringer for økologerne, hvis de vil ruste sig bedre til det lunefulde klima, som helt forståeligt sår masser af usikkerhed ude i landbruget.

”Det er frustrerende ikke at vide, om det unormale klima er blevet det normale,” siger Bjarne Hansen, som trods den ringe høst stadig forventer, at Aurion kan finde den nødvendige mængde danske råvarer:

»Men det er godt, der kommer en ny høst til næste år.«

Flere artikler fra samme sektion

Nordjysk forlystelsespark etablerer eget økologisk ismejeri

Fårup Sommerland sender i løbet af de kommende måneder seks medarbejdere på ismejerikursus i Italien, så parken næste år kan fejre sit 50 års jubilæum ved at servere is fra parkens eget økologiske ismejeri.

14-10-2024 4 minutter Mejeri,   Foodservice

Danish Crown fyrer 500 ansatte

Datterselskabet Friland ved endnu ikke, hvordan det bliver ramt af moderkoncernens spareplan, som samlet skal reducere omkostningerne med en halv mia. kr.

11-10-2024 3 minutter Kødproduktion

Øko-pionerer drog til Carlsberg Byen for at tale det økologiske oksekød op

Kvæg bliver i disse år udskammet som klimasyndere, men debatten mangler nuancer, mener Økologisk Landsforening, der argumenterer for, at naturen og biodiversiteten er afhængig af koen på græs. Derfor har foreningen inviteret Danske Madpublicister og en række øko-pionerer på en tur med formålet at sætte fokus på nuancerne.

10-10-2024 12 minutter Kvæg,   Kødproduktion