Annonce

Annonce

Den danske fællesstand på BioFach 2020

Næste år bliver BioFach igen afviklet i februar, men allerede i december får deltagerne på den danske fællesstand mulighed for at speeddate med tyske foodservicegrossist og fire af selskabets storkøkkenkunder. Foto: Steffen Kirschner, Pari-design.com

Forud for verdens største økologimesse mødes danske udstillere i Københavns grønne oase

DSB’s gamle trælader fra 1909 danner rammen om kombineret kickoff- og kundemøde for deltagerne på Danmarks fællesstand på BioFach-messen 2023, hvor den økologiske eksport skal tilbage på sporet.

Selv om næste kryds i messekalenderen for de danske eksportører af økologiske fødevarer hos mange er sat ved 16.- 17. november, når Nordic Organic Food Fair bliver afviklet i Malmø, er der allerede godt gang i forberedelserne til næste års BioFach-messe i Nürnberg.

Efter sidste års sommerudgave af verdens største økologimesse, vender Nürnberg-messen i 2023 tilbage til sin normale termin midt i februar, hvor Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark forventer at kunne mønstre en dansk fællesstand med 30-35 udstillere.

Over halvdelen af pladserne er besat, og mange af deltagerne er gengangere fra sommermessen, og ifølge arrangørerne kan de formentlig se frem til en messe med markant flere internationale udstillere og indkøbere.

Kickoff i unikke rammer

Rammerne for kickoff-mødet bliver Københavns nye grønne oase, BaneGaarden, som holder til i ni gamle restaurerede trælader fra 1909, som ligger på DSB's gamle baneterræn i hjertet af København. Her indleder deltagerne mødet med en rundvisning af Søren Ejlersen, som er medstifter af Aarstiderne og en af idemændene bag BaneGaarden, som siden åbningen i 2020 har huset en lang række musikalske, kulturelle og kulinariske arrangementer.

Det er dog første gang, at de over 100 år gamle DSB-barakker danner rammen om et formøde for et eksportfremstød for dansk økologi, og Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening håber, at mange af udstillerne afsætter tid til at deltage, da mødet ikke kun sikrer dem den maksimale forberedelse frem mod messen. I år giver det også en ekstra mulighed for en direkte kontakt med konkrete kunder i den tyske foodservicebranche, som deltager på mødet 7. december.

”Hvis man vil noget med eksport, er BioFach et must. Der kommer ca. 50.000 gæster på den tyske fagmesse, hvoraf halvdelen er fra værtslandet, mens de øvrige kommer fra resten af verden,” siger Pernille Bundgård, som oplyser, at der stadig er ledige pladser på den danske stand, som også giver adgang til eksponering på en virtuel messe.

Men det haster med at tilmelde sig, hvis man også vil nå at deltage i kickoff-mødet i København, hvor deltagerne som noget nyt i år får mulighed for at præsentere deres varer for den tyske foodservicegrossist EPOS Biopartner og fire af deres vigtigste storkøkkenkunder.

Den sidste time af mødet er således reserveret til speeddating med de tyske gæster, og ifølge Malene Aaris fra eksportnetværket Bio Aus Dannemark sker det sjældent ude på messerne, at de danske udstillerne samtidig har mulighed for at tale med potentiale kunder og den grossist, som sørger for den nødvendige logistik.

Har du råd til at blive hjemme?

”Når man møder grossisterne ude på messerne, er de normalt tilbageholdende med at tage nye varer ind, med mindre de ved, at der er kunder i den anden ende,” siger Malene Aaris, som netop er kommet hjem fra SIAL-messen i Paris, som hun beskriver som en ”sindssyg god messe”.

Det plejer BioFach også at være, men i en tid, hvor flere af de danske fødevareproducenter er pressede, har både Pernille Bundgård og Malene Aaris forståelse for, at det kan være vanskeligt at få råd til at deltage i alle messer.

”Men har man kun råd til at deltage på nogle få messer, må BioFach ikke være en af dem, man vælger fra," siger de og pointerer samstemmende, at hvis man vil noget med økologi, er det måske snarere et spørgsmål, om man som seriøs eksportvirksomhed har råd til at blive væk fra Nürnberg-messen.

"Vi ved godt, at mange virksomheder bløder på grund af høje energipriser og inflation, men det koster kun 15.000 kr. at deltage på messen, og så han man adgang til rådgivning både før, under og efter messen,” siger Malene Aaris.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion