Forsøg udrulles næste år: Skal mindske spild af frugt og grønt

Meget kan påvirke frugt og grønts kvalitet på rejsen fra jord til bord, og derfor er forskere netop nu ved at udvikle en digital løsning, der skal holde øje med madens rejse, så den ikke ender som spild i forsyningskæden.

Det er nemlig svært for forhandlere og forbrugere at vide, hvor længe de kan opbevare frisk frugt og grønt, fordi bl.a. temperaturudsving og fugt under transport påvirker holdbarheden.

Det er faktorer, der ikke nødvendigvis kan ses, når varerne lander på hylderne, men ved at have overvåget deres rejse får man data, der giver et indblik i den forventede holdbarhed. Med den viden i baghovedet kan forhandlere eksempelvis sænke prisen på varer med kortest holdbarhed. Det skriver Aarhus Universitet.

Siden juli i år har forskerne ved Aarhus Universitet fokuseret på de to mest kvalitetsskadelige parametre: temperatur og relativ luftfugtighed, og de har indsamlet data fra forsyningskæderne for jordbær og hjertesalat.

"Lad os tage et eksempel med jordbær. Hvis bærrene transporteres optimalt ved 1 °C og under høj relativ luftfugtighed, så kan de opbevares i forbrugerens køleskab i fem-seks dage, hvis forbrugeren køber dem umiddelbart efter ankomsten til supermarkedet," siger Alexandru Luca fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet til universitetets hjemmeside.

"Hvis kølesystemet imidlertid er ude af drift eller ikke kontrolleres tilstrækkeligt, så kan jordbær stadig se godt ud, når de først ankommer til supermarkedet, men forbrugeren, der køber dem, kan muligvis kun opbevare dem i en-to dage derhjemme - og hvis ikke de bliver købt med det samme, så kan de gå til spilde i supermarkedet eller kort tid efter købet. Det er en udfordring at reagere rettidigt, hvis forhandlerne og forbrugerne ikke får informationer om ikke-optimale opbevaringsforhold i forsyningskæden og effekterne på restholdbarheden," fortsætter Alexandru Luca, der er projektleder på DigiFresh-projektet, som er finansieret af det Europæiske Institut for Innovation og Technology (EIT Food).

Nogle virksomheder har allerede installeret sensorer i lastbilerne eller på kasser med produkterne, men de bruges kun til at tjekke, om temperaturen har været for høj eller lav, eller om transportvirksomhederne har overholdt deres kontrakter. De kan ikke forudsige produktets holdbarhed, og det er dét hul, som forskerne i DigiFresh-projektet skal forsøge at dække ved hjælp af matematiske modeller, der kan oversætte data til viden om varens holdbarhed.

Modellerne, der kan forudsige restholdbarhed på jordbær og salat, bliver i øjeblikket udviklet til software, der forventes på markedet næste år.

"Vi vil tilbyde en simpel teknologi, som kun kræver, at en virksomhed placerer en sensor inde i en kasse med jordbær eller i en pakke med hjertesalat under transport fra A til B. Hver gang produktet ankommer til et sted, læses sensoren og data uploades automatisk til skyen. Virksomheden kan vælge at følge ændringerne i en specifik produktegenskab eller kvalitetsændringerne generelt," forklarer Alexandru Luca.