Annonce

Annonce

Hylder med grøntsager

Coop 365 Discount er billigst med økologi, men priserne på økologiske varer er på tværs af kæderne i gennemsnit vokset med næsten 12 pct. på et år, og prisforskellene fra kæde til kæde er blevet større. Foto: Coop

Det er blevet dyrere at være økologisk forbruger

Økologiske fødevarer er steget i pris for første gang i seks år viser Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek af 15 økologiske dagligvarer.

Mens priserne på økologiske fødevarer i de danske dagligvarekæder er raslet ned gennem de seneste fem år, skal kunderne nu for første gang i seks år vænne sig til voksende priser på de Ø-mærkede fødevarer. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek, som blev gennemført midt i april.

Sidste år lå gennemsnitsprisen for de 15 varer hos de 11 dagligvarekæder, som indgik i prestjekket, på 218,75 kr. I år var gennemsnitsprisen vokset med næsten 12 pct. til 244,65 kr.

Det fremgår af det seneste nummer af Forbrugerrådet Tænks medlemsmagasin fra maj. Heraf fremgår det også, at Coops unge discountkæde Coop 365 Discount med en pris på 230,58 kr. er billigst med økologi efterfulgt af Rema 1000 og Lidl.

Kæderne under Salling Group ligger i den dyreste halvdel, hvilket ifølge koncernen primært skyldes en menneskelig fejl ved prissætningen af produktet brune ris, som var ca. 10 kr. dyrere for et kg end i alle andre kæder.

"Mange supermarkeder har begrundet prisstigningerne med stigende udgifter til el og stigende varepriser, der igen begrundes med stigende priser på råvarer," siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Martin Salomon til medlemsmagasinet, hvor kæderne nævner udfordringer med leverancer i kølvandet på coronakrisen og krigen i Ukraine som de væsentligste bagvedliggende årsager til de stigende priser.

Tidligere på året undersøgte Politiken prisen på økovarer. Her blev Coop 365 Discount nummer to efter Rema 1000.

Flere artikler fra samme sektion

USA: Næsten 40 pct. af testet babymad indeholder pesticidrester

Babymad med æbler, pærer, jordbær og blåbær havde de højeste rester af pesticider i en ny test. Organisationen bag undersøgelsen råder forældre til at købe økologiske produkter, hvis de vil undgå pesticidrester.

28-11-2023 3 minutter Pesticider,   Udland

Finanslov støtter grønt topmøde på Madens Folkemøde

Der er afsat en mio. kr. til et grønt topmøde ved Madens Folkemøde, hvor deltagerne skal diskutere, hvordan vi skaber en større mangfoldighed af frugt og grønt i dansk madkultur.

27-11-2023 2 minutter Events

Økologispecialet på skolerne er kommet dårligt fra start

Som noget nyt i år kan landsbrugseleverne for første gang vælge økologi som speciale på deres uddannelse. Men kun fire ud af de 15 danske landbrugsskoler udbyder økologispecialet til deres elever.

27-11-2023 5 minutter Uddannelse