Annonce
Annonce
Tidligere er de unge blevet karakteriseret som landets største madspildssyndere, men det ser ud til, at de seneste måneders inflation har fået den yngste generation af forbrugere ind i kampen mod madspild. Foto: Too Good To Go
De unge er kommet ind i kampen mod madspild
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver femte dansker benyttet apps til at bekæmpe madspild.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort en undersøgelse af danskernes brug af madspildsapps. Undersøgelsen viser, at 800.000 borgere eller 18 pct. af danskerne mellem 16-74 år i løbet af årets første tre måneder benyttede apps til at bekæmper madspild. Dermed er madspildsapps mere populære end nogensinde, og næsten hver tredje unge har meldt sig ind i det voksende korps af brugere af grønne apps.
Det er især de yngste kvindelige forbrugere under 25 år, som er gode til at benytte de forskellige muligheder for enten at hente overskudsmad på et spisested eller købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Undersøgelsen viser, at der med en enkelt undtagelse ikke er sket den store forskydning i danskerne brug af grønne apps.
Undtagelsen finder vi blandt de unge, som for alvor er kommet ind i kampen mod madspild. Siden Danmarks Statistiks seneste undersøgelse i 2020 er andelen af de 16-24 årige, som bruger diverse madspildsapps, steget fra 19 pct. til 29 pct.
Samlet betyder det, at næsten hver femte dansker i dag bruger madspildsapps, mens det kun var hver sjette for to år siden.
De største madspildssyndere er kommet ind i kampen
Hos Too Good To Go, der er Danmarks største madspildsapp, glæder landechef Heidi Boye sig over, at appen vinder indpas hos den yngre generation, da det generelt har været en udfordring at få de unge til at tage del i madspildskampen. Det viste bl.a. en undersøgelse foretaget af Madkulturen i 2021, som konkluderede, at de unge har Danmarksrekord i madspild.
“Vi har de seneste år haft stort fokus på at få de unge til at engagere sig mere i kampen mod madspild. Det har jo været lidt et paradoks, at den mest klimabevidste generation også har været de største madspildssyndere. Så jeg er meget glad for at se, at de har taget brugen af madspildsapps til sig,” siger landechefen i en pressemeddelelse.
Heidi Boye, der udover at være landechef for Too Good To Go også er ph.d. i forbrugeradfærd, er af den overbevisning, at den igangværende inflation har bidraget til at øge interessen blandt de unge.
“Priserne på fødevarer er steget mere end 14 pct., og det kan altså mærkes, hvis man for eksempel er studerende eller af anden årsag har begrænsede midler til rådighed. Det har fået flere unge til at gå på jagt efter overskudsvarer og i det hele taget interessere sig mere for, hvordan man får mere værdi for pengene og mindsker spild. Og det er jo positivt for madspildsindsatsen.”
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.