Danskernes madaffald kan være en stor håndsrækning til økologerne

Landbruget mister værdifulde næringsstoffer, men ved at styrke recirkuleringen kan man bremse tabet - her spiller den enkelte borger en stor rolle. Anton Rasmussen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening, forklarer her hvordan.

Hvad er ønskescenariet?

At økologerne får næringsstofferne tilbage til deres marker. Hvert år strømmer fødevarer og afgrøder som frugt, grønt, korn og kød fra landbruget ind til maver og køleskabe i byerne. Dermed forsvinder næringsstoffer i tonsvis. Kun en lille del af næringsstofferne strømmer tilbage til jorden som gødning for nye afgrøder. Et stort ønske hos økolog- erne er derfor, at vi genskaber en cyklus af næringsstoffer mellem by og land. Her og nu kan vi gøre det ved at udsortere og indsamle vores madaffald og føre det gennem biogasanlæg. Så får vi god gødning til markerne.

Hvad vil økologerne få ud af ønskescenariet?

Særligt i Østdanmark er det svært at skaffe nok økologisk husdyrgødning, og mange økologer uden husdyr har ofte ikke mere 30-40 kilo kvælstof per hektar til rådighed. En økologisk kornafgrøde bør ellers typisk tildeles mellem 60 og 100 kilo. Kunne økologen med blot 30 kilo kvælstof forsyne eksempelvis en vårbygmark med næringsstoffer op til loftet, kunne udbyttet øges væsentligt. Det er ganske enkelt en forudsætning for vækst i den økologiske produktion, at økologerne får bedre adgang til næringsstoffer fra organiske rest- og affaldsprodukter. Og samtidigt enoplagt vej til en mere bæredygtig og miljørigtig produktion af lokalt producerede økologiske fødevarer og foder til de økologiske husdyr. 

Hvor langt er vi fra, at ønsket går i opfyldelse?

Det er nemt at beskrive det simple kredsløbsprincip, men det er virkelig en af de ting, der er nemmere sagt, end gjort. Vi sorterer og genanvender mere og mere madaffald, men det er en kompleks udfordring at få kredsløbet i gang, så det kommer økologien til gode. 

Kan du give et eksempel på en barriere?

Økologer må ikke bruge biogødning fra rensningsanlæggene - mens deres konventionelle kollegaer godt må. Det skyldes EU’s økologi- forordning, som lægger mange begrænsninger på recirkulering af næringsstoffer fra samfundet til økologisk jordbrug. I fremtiden bør næringsstofferne fra anlæggene også føres tilbage på de økologiske marker - men kun hvis rensningen kan sikre, at biogødningen er fri for stoffer, der kan forurene jorden og dermed fødevarerne.

Hvad er ideen i at bruge biogødning? 

Ligesom ved landmandens husdyr, så udnytter vi kun en lille del af de næringsstoffer, vi indtager. Der ryger rigtig meget gennem systemet, og vi pumper rigtig meget fossilt brændstof ind i opgaven med at erstatte næringsstofferne i landbruget på anden vis. Biogødning er billigt for landmændene, og det at tildele markerne biogødning, giver ikke større risici for forbrugeren, end den gylle, økologerne må bruge.

Hvad med de andre økologiprincipper?

Når vi skal recirkulere næringsstofferne må det ikke ske på bekostning af økologiens forsigtighedsprincip og høje standarder. Derfor skal vi sikre et system, så økologerne får en ren gødning. 

Hvad er den mest lovende vej?

Danskernes organiske madaffald. Som fraktion er det den største del af alt vores affald, og mere end halvdelen af det bliver stadigt forbrændt. Hvor stor en del af madresterne, der kan genbruges som kompost eller køres gennem et biogasanlæg, afhænger af den enkelte forbruger og senere håndtering. Udnyttelsesgraden svinger typisk mellem 40 og 70 procent. Men de fleste kommuner udsorterer endnu ikke organisk affald fra husholdningerne. Blandt dem, der faktisk gør, er det ikke almindeligt, at det behandles, så det kan bruges på økologiske landbrug. Det kræver nemlig, at kommunerne prioriterer madaffaldet til biogasanlæg, hvor man ikke blander affaldet med andre produkter, som økologerne ikke må bringe ud på markerne. Det kan for eksempel være gmo-materiale. 

Hvad kan forbrugerne gøre?

Minimér madspild: Brug hele råvaren, planlæg dine måltider, og smid så lidt som muligt ud. Sæt dig grundigt ind i, hvordan affaldssorteringen foregår i din kommune, og vær især meget omhyggelig med at tømme madrester. Brug for eksempel en dejskraber, som er rigtig god, når du klipper en plastbeholder op og skraber de sidste procenter af indholdet ud. Du får mest muligt ud af råvaren,og kommunen får et renere plastprodukt. Sortér også organisk affald korrekt, så der for eksempel ikke er plastrester i det. Sorterer I ikke organisk affald i din kommune, så forsøg at påvirke det via læserbreve, sociale medier mv. I mellemtiden kan du bruge dit organiske affald til kompostering i din egen have. 

Hvordan arbejder du med organisk husholdningsaffald?

Jeg er en del af et projekt, der skal skabe recirkulering ude i kommunerne. Som sagt er udfordringen, at der er krav til at bruge det organiske affald fra borgerne i byerne ude hos økologerne – og at kommunerne typisk ikke tager hensyn til økologi-kravene. Kun Københavns Kommune har krav om, at madaffaldet kan gå til biogasanlæg, der kan levere til økologer. Selv om det ikke er et ”skal”, er det et langt skridt i den rigtige retning. 

Hvad vil I helt konkret gerne have kommunerne til at gøre?

Det helt centrale er deres udbud om indsamling, håndtering og afsætning af organisk affald. Vi vil gerne have dem til at skrive, at slutproduktet skal kunne bruges af økologer. For eksempel, når det går tilbage til et biogasanlæg. Mange kommuner har fokus på at gøre det billigst muligt for borgerne. Der er penge i skidtet, og de afsætter det til højstbydende. Der er eksempler på, at organisk dagaffald bliver fragtet fra Helsingør til biogasanlæg i Sverige, selv om økologerne på Sjælland skriger efter næringsstofferne. I projektet arbejder vi derfor på at åbne øjnene ude hos kommuner og biogasanlæg i det østjyske for potentialet for de økologiske landmænd – og at give kommunerne inspiration til formuleringerne i udbuddet. 

Hvad med madspildet fra de økologiske storkøkkener? 

Vi bidrager lige nu til et pilotprojekt, hvor vi vil have madaffaldet fra hospitalskøkkenerne i Region Midtjylland ud på de økologiske arealer. Køkkenerne har Det Økologiske Spisemærke i sølv eller guld, så der er en garanti for mindst 60 procent økologi. På basis af pilotprojektet håber vi at få bevilliget et projekt med start i 2021. Her vil vi lave praksisnære beskrivelser af, hvordan storkøkkenerne kan være med til at løfte recirkuleringen endnu mere – de er allerede gode til at sortere deres madaffald, og de bruger et minimum af plastaffald. Det skal være en slags fyrtårnsprojekt, og vi vil løfte erfaringerne fra de professionelle køkkener over til forbrugerne. Bl.a. via en kampagne for, hvordan vi alle kan sortere bedst muligt.