Coop: Leverandørerne skal ruste sig til skærpede krav på flere fronter

I fremtiden bliver dagligvarekæderne nødt til at tage større ansvar for de varer, de sælger, og da det økologiske marked er blevet mainstream, vil de økologiske leverandører blive mødt med de samme krav og forventninger, som alle andre.

”Der bliver ikke givet nogen rabat til de økologiske leverandører,” fastslog Thomas Roland, CSR-chef i Coop, på Økologisk Landsforenings inspirationsdag på Volkerts Fylke i Kolding, hvor bæredygtighed var omdrejningspunktet. Både grossister og producenter spidsede ørerne under hans oplæg med titlen: ’Hvad kræver fremtiden? Leverandørkrav i en klimatid’.
Her løftede Thomas Roland noget af sløret for, hvordan Coop-kæderne i de kommende år vil opprioritere arbejdet med at integrere bæredygtighed i alle led af værdikæden, og hvilken rolle leverandørerne er tiltænkt i den proces.

”Økologi imødekommer fortsat mange af forbrugernes vigtige krav og forventninger, men når det gælder klima, menneskerettigheder og biodiversitet bliver der brug for klarere svar,” sagde han om en fremtid, hvor Coop i stedet for mistillid og kontrol ønsker at opbygge et tillidsfuldt forhold til et korps af betroede leverandører.

Forbrugerne dikterer nye krav

De danske dagligvarekæder har i disse år travlt med at skærpe deres bæredygtige profil på stort set alle områder, og hvilke krav leverandørerne til landets næststørste dagligvarekoncern mere konkret skal leve op til i de kommende år, bliver ifølge Thomas Roland i høj grad dikteret af forbrugerne.

”Klima er det nyeste ord for ”bekymring for klodens sundhed”. Biodiversitet bliver det næste,” lød nogle af de afsluttende konklusioner på hans sidste PowerPoint-slide, og Thomas Roland lagde ikke skjul på, at fødevareproducenterne kigger ind i en fremtid, hvor dagligvarehandlens egne krav formentlig bliver fulgt op med politiske krav om handlingsplaner mod afskovning og biodiversitetstab m.m.

”De økologiske principper er ikke nogen garanti for, at der er styr på de sociale forhold, menneskerettigheder og arbejdstagerforhold hos de økologiske producenter,” sagde han og pointerede, at danske leverandører især skal vænne sig til at have bedre styr på både udenlandske underleverandører, og arbejdsforholdene for ansatte i selskaber, der er hyret til at løse forskellige opgaver for de danske leverandører.

I en tid, hvor medierne ifølge CSR-chefen trækker mange konflikter hårdt op i deres jagt på flere klik, bliver det afgørende for Coop at have helt styr på alle forhold vedrørende produktionen.

”Det kommer producenter også til at mærke på forskellig vis, og vi begynder også i stigende grad at stille krav til vores mærkevareleverandører."

Økologerne skal gå foran

Thomas Roland forklarede, at Coop bl.a. baserer sine fremtidige krav på analyser af, hvad forbrugerne er mest bekymrede for. Ifølge Coop Analyses seneste undersøgelse fra 2021 bekymrer danskerne sig i meget høj grad eller i høj grad om:

• at plastik ender i naturen og havene: 80 pct.

• at drikkevand forurenes: 68 pct.

• at temperaturen på kloden stiger: 60 pct.

• at plante- og dyrearter uddør: 60 pct.

• at der er sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden: 58 pct.

• at mad smides ud: 57 pct.

• at der bruges pesticider i landbruget: 54 pct.

”Svarene viser, at forbrugerne har mest fokus på klima, biodiversitet og forurening, og vi er nødt til at have de rigtige svar på de spørgsmål, som bekymrer kunderne mest.”

De omfatter flere temaer, hvor økologerne står godt rustet, mener Thomas Roland.

”Kunderne har høje forventninger – ikke mindst til økologerne, og vi forventer fortsat, at økologiske leverandører går foran og viser vejen i forhold til bæredygtighed og biodiversitet, som er vigtige buzzwords,” sagde Thomas Roland, og mindede om, at ca. 80 pct. af tabet af arter relaterer til fødevareproduktionen.

Af samme grund forudser han, at der kommer mere fokus på, hvad de enkelte leverandører gør for at øge biodiversiteten, og her, som på flere andre områder, mener han, at økologerne har et forspring, da økologernes produktion er baseret på et mere helhedsorienteret syn på landbrug.

Den vurdering er Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening, helt enig i.

"Det er glædeligt at Coops fremtidsbud bygger på en helhedsbetragtning, som i udgangspunktet også er indeholdt i de fire økologiske principper.  Økologerne er helt klart godt på vej, men der er stadig udfordringer i forhold til fremtidens mange komplekse udfordringer," siger Carsten Ahrenfeldt til Økologisk Nu.

Han hæftede sig desuden ved, at Thomas Roland opfordrede kunderne til at handle mere klimavenligt ved at drible udenom kædernes mængderabatter og i stedet købe den nødvendige mængde og gode kvalitet; dette passer nemlig rigtig godt med foreningens ønske om at reducere madspild og fremme mere og bedre økologi.

Særligt fokus på fire områder

”Vi stiller en række vare- og kvalitetskrav til vores leverandørers produkter. Men hvis du er leverandør af varer, som vi sælger i vores egne varemærker, som Coop eller Änglamark, vil vi derudover sikre os, at vi kender til hele produktionen bag varerne” sagde Thomas Roland.

Fra mere vare-specifikke kvalitetskrav, der bl.a. kan handle om fødevaresikkerhed og indholdsstoffer arbejder Coop derfor med en omfattende screening af leverandører til koncernens egne varemærker, før de kan godkendes som leverandører. Coop forventer i de kommende år at øge forventningerne til producenterne på fire hovedområder:

• Klima

• Sociale forhold

• Råvarer med særlig risiko

• Biodiversitet

”Vi kan se, at vi er nødt til at anskue ansvarlighed fra en kommerciel vinkel. Hvis ikke det er på plads, løber kunderne et andet sted hen,” lød et af Thomas Rolands hovedbudskaber.

Med hensyn til råvarer med særlig risiko, sigter Coop primært mod varer fra tredje verdens lande, hvor kravene til dokumentation og gennemsigtighed i fremtiden bliver endnu større. Derfor skal de danske leverandører skrive under på, at deres samarbejdspartnere i udlandet lever op til Coops krav.

For at skærpe sin ansvarlighedsprofil yderligere har Coop desuden i dag ca. 120 unikke krav, som ligger over kravene fra lovgivningen. De omhandler ofte uønskede indholdsstoffer i varer og emballager samt dyrevelfærd, og Thomas Roland forventer, at de bliver suppleret med flere unikke krav/ønsker i fremtiden, men af konkurrencehensyn kunne han ikke blive mere konkret.