Novo Nordisk Fonden finansierer millionprojekt, som skal hjælpe landbruget med at håndtere den nye kvælstofregulering

Danmark har forpligtet sig til at reducere landbrugets udledning af kvælstof med 9.600 ton om året, og en ny kvælstofregulering, der træder i kraft i januar 2027, skal bane vejen dertil.

Det betyder dog samtidig en markant ændring i måden, som landbrugets kvælstof reguleres på, og det kræver flere data og opkvalificering af rådgivere.

Fremover vil myndighederne nemlig vurdere kvælstoftabet frem for kvælstoftilførslen og differentiere kravene på markniveau afhængig af jordtype, retention og geografisk placering i forhold til fjorde og vandoplande.

Det afføder spørgsmål som, hvorvidt det kan betale sig at dyrke en mark, og hvilket sædskifte man bør have, fortæller Morten W. Vestenaa, der er specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Han leder et nyt projekt - PlantPerform - som har fået bevilget hele 16,3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden for at løse de forestående udfordringer med reguleringen.

"Vi har en fælles interesse i, at landmanden kan drive en økonomisk bæredygtig produktion, samtidig med at vi kommer i mål med de samfundshensyn, der er i den grønne trepart og bidrager klogest muligt til arealudtagninger," siger Morten W. Vestenaa i en pressemeddelelse fra innovationscentret.

Et "enormt" behov for værktøjer

Bag projektet står desuden Aarhus Universitet, Seges Innovation samt 15 rådgivningscentre og en række øvrige partnere.

Chefkonsulent Nanna Hellum Kristensen fra Seges Innovation kalder den nye regulering "kompleks" og minder om, at der er et tidspres grundet den snarlige implementering:

"Så der er et enormt behov for værktøjer og indblik, så landmænd sammen med deres rådgivere kan vurdere, hvilke valg der skaber de bedste løsninger for både vandmiljø, natur, klima og bedrifternes økonomiske bæredygtighed. Det er vigtigt at finde de rigtige løsninger fra start, fordi mange tiltag er permanente," forklarer hun i pressemeddelelsen.

Et af formålene med projektet er at udvikle et digitalt beslutningsværktøj, der kan fungere som en slags simuleringsmaskine, hvor man kan afprøve tiltag og få inspiration til strategier ved at indtaste data om marken, som værktøjet kan sammenholde med data ud fra markens geografiske placering.

Værktøjet kan kombinere data om jordbund, retention, sædskifter og reguleringskrav og gøre det muligt for landmanden at afprøve forskellige scenarier sammen med sin rådgiver, før beslutninger træffes.

Stiller større krav til data

I værktøjet kan de blandt andet analysere, hvordan alternative sædskifter vil påvirke både kvælstoftab, udbytte og økonomi. Det kan også hjælpe med svar på, hvor meget man skal gødske, om marken skal bruges til afgræsning og større strategiske beslutninger som f.eks. at skifte driftsgren eller produktionsform.

"Den nye kvælstofregulering stiller ikke kun større krav til data og beregninger, men også til de beslutningsprocesser, landmænd og rådgivere indgår i. I projektet arbejder vi med at forstå, hvordan beslutninger faktisk træffes i praksis, og hvordan vi kan styrke dialogen og tilliden, så faglig viden bliver omsat til handling på den enkelte bedrift," fortæller Morten Graversgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

En stor del af aktiviteterne i det treårige projekt vil gå ud på at teste værktøjet og afholde kurser blandt landmænd og rådgivere, så det bliver så anvendeligt som muligt.

Omkring halvdelen af alle planteavlsrådgivere skal gennem et målrettet efteruddannelsesforløb for 250 landbrugskonsulenter, og der gennemføres cirka 450 én-til-én-møder mellem landmænd og rådgivere over hele landet for at forankre det nye værktøj i den daglige rådgivningspraksis.

Projektet kører fra april 2026 til april 2029.