Til den grønne trepart: Økologi er et sikkert kvælstofvirkemiddel

Søndag den 19. maj kunne vi læse i landets aviser, at klimaminister Lars Aagaard (M) vil have vandmiljøet og landbrugets kvælstofanvendelse med ind i forhandlingsrummet hos den grønne trepart. Miljøminister Magnus Heunicke (S) er - efter hvad man kunne læse - 100 pct. enig.

Udmeldingen fra klimaministeren er blevet fulgt op af Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne, der fortryder Landbrugspakken og nu erkender, at den har forvoldt skade på vandmiljøet.

Lars Løkke siger meget klogt at frem for at løse ét problem ad gangen, så skal vi tage fat om dem alle på én gang, så vi får skabt ro og klarhed over fremtiden for det danske landbrug, og det vil være dumt ikke at have øje for, om der er virkemidler, der kan bruges, så de har effekt på flere områder samtidig.

Det er en betragtning, vi i Økologisk Landsforening har argumenteret for i årevis.

Politikerne kan ikke forklare det smalle kommissorium for den grønne trepart – eller den snævre formålsparagraf i Klimaloven for den sags skyld - med, at de ikke er blevet fortalt, at der er behov for at løse udfordringerne i sammenhæng. Ligesom Lars Løkke ikke kan hævde, han og hans kollegaer ikke blev advaret mod Landbrugspakken fra 2015.

Men fremtiden skabes ikke ved at hænge fast i fortiden og bebrejde magthaverne deres forkerte beslutninger. Fremtiden skabes ved at glæde sig, når erkendelserne opstår, og bygge på dette.

Økologi leverer ikke blot på klima. Økologi er også et virkemiddel, når det kommer til beskyttelse af vandmiljøet.

Aarhus Universitet har vurderet, at en fordobling af det økologiske areal vil bidrage med ca. 1.000 ton mindre udledt kvælstof. Økologi udgør lige nu godt 10 pct. af landbrugsarealet.

Reduktionsmålet er 13.000 ton for at leve op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand - der skal derfor mere til end omlægning af det nuværende landbrugsareal til økologi for at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet. Men ingen er i tvivl om, at landbruget også kommer til at give naturen arealer tilbage.

Det er helt nødvendigt både for at nedbringe samfundets klimapåvirkninger og for at fremme biodiversiteten.

Drænene i lavbundsjorde skal stoppes, så hydrologien bliver genskabt, og Danmark skal have meget mere skov og græsset lysåben natur.

Tilsammen vil økologisk drift og plads til mere natur få landbruget i mål - ikke blot i forhold til klima, men også i forhold til kvælstof.

Samtidig med dette vokser der en stigende bevidsthed frem om, at vi ikke fortsat kan holde landbrugsdyr, som vi gør det i dag.

Det rummer ikke blot etiske udfordringer - det indebærer også en risiko for mulige pandemier, og WHO vurderer, at i 2050 er der flere på globalt plan, der dør af infektionssygdomme, som ikke kan behandles på grund af antibiotikaresistens, end der dør af cancer.

Frisk luft og plads er effektivt til at holde sygdomme fra døren, også når man er et dyr. Det er økologi et levende eksempel på. Og uanset om Danmark har et lavere antibiotikaforbrug pr. dyr sammenlignet med andre lande, så vil alene det store antal dyr føre til et stort forbrug og dermed øge risikoen for udvikling af resistens.

Økologi er lige nu den stærkeste schweizerkniv, som landbruget har liggende i skuffen. Det kan synes som en lang ørkenvandring at få den op, hvor vi undervejs igen og igen oplever, at der er større interesse for at investere i løsninger, der kan opretholde landbruget, som det ser ud i dag. Men vi er kommet et godt skridt videre, når udenrigsministeren og Moderaternes formand gør sig til talsmand for at finde de virkemidler, der kan levere på flere forhold på samme tid.

Nu må vi sørge for, Lars Løkke Rasmussen og den samlede regering er klar over, økologi også er et kvælstofvirkemiddel.

Overses skal det heller ikke, at vi kan finde følgende tekst i Moderaternes udspil til en grøn landbrugspolitik: ”Afgiften kan tænkes ind i landbrugsstøtten fra EU mhp. at skabe øgede incitamenter til produktion af bæredygtige fødevarer via øget støtte til bæredygtige tiltag. Derudover kan man benytte det administrative system, der allerede er opbygget omkring landbrugsstøtten, mhp. at undgå nye administrative systemer, der skaber øget bureaukrati.”