Annonce
Annonce
73 af de 308 kontrollerede besætninger fik sanktioner svarende til 24 pct. Flest sanktioner blev givet for manglende opfyldelse af suttebehov (16 pct.) samt for manglende adgang til hudpleje (16 pct.). Foto: Colourbox
Velfærdskontrol viser atter regelbrud: Kalve får ikke opfyldt suttebehov og opstaldes enkeltvist
Fødevarestyrelsens kontrol af 308 kvægbesætninger viste, at der var overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne i 24 pct. af besætningerne. Styrelsen kalder resultatet "bekymrende".
En kalv skal fodres mindst to gange om dagen og have adgang til fx sutteflaske, -kar eller -spand, så den kan få dækket sit suttebehov, når den fodres med mælk. Når kalven er over otte uger gammel skal den også kunne se og røre andre kalve, og den må derfor ikke holdes i en enkeltboks. Og så skal kalven have adgang til hudpleje i form af en børste el.lign.
Det er klare lovkrav, som adskillige kvægproducenter ikke formår at efterleve. Det viser 308 kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen i forbindelse med en kampagne for dyrevelfærd hos kalve. Formålet er at øge opmærksomheden hos landmændene på, hvordan de kan opfylde kalvenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og dermed forbedre dyrevelfærden for kalvene og samtidig overholde reglerne.
"Selvom mange landmænd gør en indsats, så er det bekymrende, at en fjerdedel af kontrollerne viser, at de ikke har styr på dyrevelfærdsreglerne. Vi går nu i dialog med brancheorganisationerne om, hvordan vi sammen kan øge kendskabet til reglerne og baggrunden for dem," siger enhedschef hos Fødevarestyrelsen Christian Strøyer.
73 af de 308 kontrollerede besætninger fik sanktioner svarende til 24 pct. Flest sanktioner blev givet for manglende opfyldelse af suttebehov (16 pct.) samt for manglende adgang til hudpleje (16 pct.). Den tredje hyppigste sanktion blev givet for opstaldning af kalve i enkeltbokse (5 pct.).
"Kalvene har nogle fysiologiske og sociale behov, som skal være opfyldt, for at de kan udvikle en sund adfærd. Derfor har kalvenes adgang til sutteanordninger og deres mulighed for samvær med andre dyr været centrale, når vi har været på stikprøvekontrol i kalvebesætningerne," siger Christian Strøyer.
Typisk de samme overtrædelser
Styrelsen gennemførte i vinteren 2015-2016 og 2017-2018 lignende kampagner med fokus på kalve i malkekvægsbesætninger, samt andre besætninger med afkom af malkekvæg. Argumenterne for ikke at have opfyldt kravene er ifølge styrelsen ofte, at kalvene ikke bruger sutterne, eller at det er for arbejdskrævende, og at der efterfølgende muligvis kan opstå problemer med patteadfærd blandt køer, affødt af at kalvene har haft adgang til sutter i deres mælkeperiode.
Til sammenligning blev der ved den tidligere kampagne i 2018 sanktioneret i 71 ud af 204 besætninger (34,8 pct.). Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige, da regelsættet er ændret i perioden. Det er primært de samme overtrædelsestyper, der er konstateret på kontrolbesøg for denne kampagne samt overtrædelser på det nye krav om adgang til hudpleje hos de flokopstaldede kalve.
Kampagnerne har bl.a. vist, at det var svært for landmændene at overholde kravene om, at kalve skal kunne se og røre andre kalve, at de skal have opfyldt deres suttebehov ved mælkefodring, at kalve over otte uger ikke må stå opstaldet i enkeltbokse, tilstrækkelig tildeling af vand samt i mindre omfang overholdelse af arealkrav. Samme tendens gør sig gældende ved Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede basiskontrol.
Kampagnen i år har fokuseret på kalve i malkekvægsbesætninger, kviehoteller samt slagtekalvebesætninger. Der kontrolleres både økologiske og konventionelle besætninger. Da kampagnen kigger på opstaldning af kalvene samt opfyldelse af suttebehov, vil der udover sutter også blive kigget på parametre såsom tørt leje, opstaldningsform, arealkrav, adgang til hudpleje/børster. Det er ting, der indgår i kalvenes nærmiljø, og som er afgørende for kalvenes sundheds- og velfærdstilstand.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.