Politisk ordfører foreslår at lave en økologilov á la klimaloven

Med inspiration fra klimaloven kunne man passende lave en lignende lov for økologien, for hensigtserklæringer er ikke nok.

Det mener Alternativets politiske ordfører, Torsten Geil, som luftede forslaget onsdag til et vælgermøde i Jyllands-Postens lokaler i Aarhus.

Det nuværende mål om at fordoble økologien har hidtil stået i regeringsgrundlaget og er med i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Men intet er sket; tværtimod er økologiarealet og forbruget af økologiske varer faldet i takt med prisstigningerne.

Ved at gøre målsætningen til en lov ligesom med klimaloven kan man sikre, at Folketinget arbejder aktivt for at opnå det, mens strategien løbende evalueres.

"Hvis vi havde en lov, der sagde, at så og så meget landbrugsland skal være økologisk, er man også nødt til at følge op på det," sagde Torsten Geil henvendt til Rasmus Prehn, der er adm. direktør i Økologisk Landsforening.

Forinden havde økologidirektøren netop rettet en kritik mod regeringen for ikke at sætte handling bag ordene, og han foreslog derfor, at man "forfremmer" ministeren for grøn trepart til at være minister for økologi og grøn trepart, når nu det samtidig er blevet så vigtigt at beskytte drikkevandet bedre og øge dyrevelfærden i landbruget.

Alle vil gerne have mere økologi

Anders Kühnau (Socialdemokratiet), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Charlotte Green (Konservative), Maria Temponeras (Enhedslisten), Christina Egelund (Moderaterne) og Hans Skou (Venstre) var også til stede på valgmødet, der havde økologi som emne, mens Radikale Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti ikke var mødt op.

Og Rasmus Prehns forslag om at give økologien en mere prominent rolle i den næste regering, vakte flere anerkendende nik.

"Man kunne med fordel have en lov, der regulerede det. Man har jo sagt i årevis, at man vil have mere økologi, og så kunne man jo også have lovgivning, der peger i dén retning. Det kunne for eksempel være i forbindelse med de områder, der skal udtages for at beskytte drikkevandet. Det kunne måske også lette bureaukratiet lidt, hvis det blev til lov," sagde Charlotte Green (K).

Venstre-kandidaten Hans Skou så også positivt på forslaget fra Rasmus Prehn.

"Jeg kunne godt være tiltalt af det, Rasmus siger. I hvert fald, at man 'worder' (formulerer, red.) det i en eller anden kontekst," sagde han.

Uenighed om moms

Undervejs i den to timer lange debat udtrykte alle kandidaterne sig generelt positive om økologien. De vil alle gerne have mere af den og prioriterer det selv i deres daglige indkøb - men hvordan man så bør bruge politiske redskaber til at udbrede økologien, var de ikke helt enige om.

Flere talte om at fjerne momsen på økologi, men Hans Skou (V) foretrækker at sænke momsen generelt på alle fødevarer, mens Charlotte Green (K) gerne vil sænke den på al frugt og grønt. Socialdemokratiet har endnu ikke officielt taget stilling til, hvilken form for momsændring det ønsker, men Anders Kühnau sagde, at han personligt foretrækker at fjerne momsen på frugt og grønt eller økologi frem for en bred reduktion.

Han erkendte i øvrigt, at regeringen har haltet efter sin egen ambition på området.

"Noget har vi nået, men ikke alt. Det offentlige har en stor opgave i at være helt fremme med økologi, og vi skal gøre det af hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Det er helt oplagt med økologi, når vi skal til at have så mange sprøjtefrie områder - nogle af dem kan forhåbentlig bruges til økologisk produktion," sagde Anders Kühnau.

Ud over at ændre momsen er man også nødt til at skrue på andre knapper, lød det fra kandidaterne. Flere pegede på, at der skal justeres på landbrugsstøtten, så den i højere grad bruges til at understøtte omlægningen til økologi.

Maria Temponeras fra Enhedslisten foreslog desuden, at der stilles krav til det offentlige om at indkøbe mere økologisk, hvilket også Torten Geil (AL) var inde på; han mener, at både staten, regionerne og kommunerne kunne gå forrest ved at sørge for lokale indkøbsaftaler med endnu mere fokus på økologi.

Har mistet tålmodigheden

Undervejs i debatten stillede moderator Lars From, journalist på Jyllands-Posten, spørgsmål, som kandidaterne så kunne svare på ved at holde en farvet seddel op; grøn for ja, gul for måske/muligvis og rød for nej. Her var der også generelt enighed at spore blandt kandidaterne. Da de afslutningsvist blev spurgt, om drikkevandet har det godt, viste alle det røde kort, undtagen Hans Skou (V), som holdt det gule kort op.

"Det er todelt," forklarede han;

"Nogle steder har det det rigtig svært – det anerkender jeg fuldt ud. Men jeg tror, at noget af det, der ligger i den grønne trepart, kommer til at løse en del af problemet, og så kan det godt være, at man skal følge op med kommunerne og sikre lokale forbud de steder, hvor den grønne trepart ikke har løst det. Jeg tror dog ikke på en national lovgivning, som bare kommer tonsende derudad. Vi vil gerne have svar på, hvor stort problemet er, og hvor det er henne. Så skal det være løst inden 2030, så vi passer på drikkevandet. Det er måske ikke med frivillighed, men vi skal give kommunerne bedre redskaber til at få det på plads. Jeg tror på, man kan nå langt i den dialog," uddybede han.

Her spurgte Lars From så:

"Man har haft mulighed for at lave de aftaler i lang tid?"

"Men nu skal man, fordi der er en bagkant. Så skal problemet være løst," svarede Hans Skou.

Konservatives Charlotte Green tror ikke længere på, at de frivillige aftaler er løsningen.

"Vi har snakket om beskyttelse af grundvandet, siden jeg startede i amtsrådet i 1998, og vi er ikke færdige endnu. Det lyder rigtig fint med frivillige aftaler - det har bare ikke virket. Vi er nået til et punkt, hvor vi nu er nødt til at lave et sprøjteforbud, for det er den eneste sikre måde, og spørgsmålet er, om det giver mening at proppe endnu flere opgaver ind i den grønne trepart."

Christina Egelund fra Moderaterne er enig i, at tiden er kommet til et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende arealer:

"Hvis ikke vi skrider ind, er der risiko for irreversible processer, så vi sidder med et kæmpe moralsk ansvar over for de kommende generationer."

Vil holde politikerne op på deres udtalelser

Rasmus Prehn var ganske positiv efter debatten. I valgkampen har der i dén grad været fokus på rent drikkevand og dyrevelfærd, men økologi som en løsning er sjældent blevet nævnt som en løsning i sammenhængen, selvom fraværet af pesticider og den højere dyrevelfærd netop kan adressere problemerne.

Til onsdagens valgmøde hæftede han sig derfor ved, at kandidaterne flere gange koblede problematikkerne og løsningerne sammen med økologien.

Han er dog bevidst om, at når man som politiker er inviteret til en debat om økologi af Økologisk Landsforening, vil man selvfølgelig være mere tilbøjelig til at tale økologien op:

"Men vi insisterer på at holde politikerne op på det, og der er nu en chance for at sætte mere fokus på økologi efter valget. Vi skal selvfølgelig ikke være naive; vi skal knokle og holde dem til ilden, for nogle gange kan de godt glemme, hvad de har sagt under en valgkamp, men vi kommer til at holde dem fast på det."