FødevareDanmark: Mange har stærke holdninger til landbruget, uden at vide hvordan det faktisk fungerer
FødevareDanmarks direktør er bekymret over den kritiske debat, der lige nu foregår om landbruget. Han mener, at den bunder i en manglende forståelse for erhvervet og det arbejde, der ligger bag vores fødevarer.
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, der er branche- og interesseorganisation for slagtere, bagere, fiske- og ostehandlere, er bekymret for landbrugets fremtid.
I dag har meget få danskere direkte kontakt med landbrug og jordbrug, og dermed forsvinder også forståelsen for det store arbejde, der ligger bag fødevarerne. Det er ikke længere en selvfølge at vide, hvordan mælk bliver til, eller hvordan kød forarbejdes, for mange starter madens rejse i supermarkedets køledisk.
”I min levetid er vi gået fra at være et land, hvor man kendte sine råvarer, til et land, hvor mange aldrig har sat deres ben på et landbrug. Og når man mister fornemmelsen for, hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag,” forklarer Leif Wilson Laustsen i en pressemeddelelse.
Denne afstand har konsekvenser, mener han. Når kendskabet til råvarernes oprindelse svækkes, bliver det sværere at føre en nuanceret debat om landbruget. Holdningerne kan blive skarpere, men også mindre oplyste.
Ifølge direktøren er det netop det, man ser i den aktuelle politiske debat, hvor kritik og krav til landbruget sjældent følges af en forståelse for, hvordan produktionen faktisk fungerer i praksis.
"Den debat, vi har om landbruget lige nu, gør mig oprigtigt bekymret. Mange har meget stærke holdninger til, hvordan landbruget bør se ud, uden nødvendigvis at have et klart billede af, hvordan det faktisk fungerer i dag. Det gør det svært at føre en oplyst debat. Dyrevelfærden skal selvfølgelig være i orden. Det er der ingen diskussion om. Men for mig er debatten i valgkampen et tydeligt tegn på, at vi stille og roligt er ved at miste forbindelsen til det, der har gjort Danmark til en af verdens stærkeste fødevarenationer – nemlig råvarerne fra landbruget," siger han.
Der mangler respekt
Samtidig ændrer vores madvaner sig. Ultraforarbejdede fødevarer fylder mere på hylderne, og de kræver ikke samme indsigt i råvarer eller tilberedning. Det gør det lettere at miste forbindelsen til det håndværk, der tidligere var en naturlig del af hverdagen. Mad bliver i højere grad et produkt end en proces.
Problemet stopper ikke ved forbrugerne, for den manglende relation til råvarer smitter også af på de unges valg: Færre søger ind på fødevareuddannelser, hvor netop forståelsen og følingen for råvarer og selve håndværket er helt central. Hvis man ikke har et forhold til maden fra starten, kan det være svært at se værdien i at arbejde med den professionelt.
"Og uden en større respekt for landbruget får vi heller ikke flere unge til at vælge en fremtid i branchen. Så enkelt er det," siger han.
Det rejser et større spørgsmål om dannelse, og en grundlæggende viden om, hvor vores livsgrundlag, som maden er, kommer fra. Mad er ikke bare noget, vi køber, det er noget, der gror, produceres, forarbejdes og kræver både viden og arbejde.
Hvis den forbindelse forsvinder, risikerer vi ikke kun at miste respekt for et erhverv, men også for selve processen bag vores mad på tallerkenen, mener han.