Annonce
Annonce
Den nye dyrevelfærdslov beskyldes for at være hastet igennem. Foto: Colourbox
Politikere på begge fløje kritiserer regeringens nye dyrevelfærdsregler
Den dyrevelfærdslov, der blev vedtaget i begyndelsen af året, afspejler sig slet ikke i de bekendtgørelser, som træder i kraft 1. januar, lyder kritikken.
I februar blev en ny dyrevelfærdslov vedtaget i Folketinget. Det betød bl.a., at dyr for første gang i dansk lovgivning blev anerkendt som sansende væsener.
Det er dog svært at få øje på dyrevelfærdslovens nye toner i de 12 bekendtgørelser, som sætter mindstekrav til dyrevelfærden for både kæledyr og husdyr, og som træder i kraft 1. januar 2021, lyder kritikken nu fra flere skuffede partier. Det skriver altinget.dk.
"Det er meget skuffende, at man ikke har taget det ordentligt ind, at vi har ændret en dyrevelfærslov og fået en ny formålsparagraf, der skal tage udgangspunkt i, at dyr er sansende og levende væsener," siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen, til altinget.dk.
Også SF's ordfører på området Carl Valentin samt Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard savner at se dyrevelfærdslovens aftryk i bekendtgørelsen.
Minister lægger op til løbende ændringer
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) kritiserer også bekendtgørelserne, som den kalder "hastværk".
I en pressemeddelelse udsendt i slutningen af november skriver foreningen, at bekendtgørelserne "bliver hastet igennem", og at man i stedet burde have forlænget processen for at give tid til den nødvendige dialog.
DDD mener, at bekendtgørelserne ligner sammenskrivninger og videreførelser af de nuværende bestemmelser med kun få moderniseringer.
Foreningen kritiserer desuden, at bekendtgørelserne forskelsbehandler, eksempelvis er det tilladt at halekupere lam med elastrator uden forudgående bedøvelse eller behandling med smertestillende, hvilket DDD mener er i direkte modstrid med Dyrevelfærdslovens formålsparagraf og §2, som lyder "Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe".
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ifølge altinget.dk svaret, at de nye bekendtgørelser i første omgang primært handler om at forenkle lovstrukturen. Han mener samtidig, at den nye lov giver mulighed for, at man løbende tager fat på konkrete problemstillinger, når de opstår.
Han har desuden besluttet at igangsætte en proces i begyndelsen af det kommende år, hvor ordførere opfordres til at komme med forslag til indholdsændringer af bekendtgørelserne på dyrevelfærdsområdet.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.