På under en uge formår regeringen igen at skuffe på økologiområdet med »uansvarlig« øko-strategi

Økologi er ”en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget”, og "en fordobling af det økologiske areal reducerer landbrugets klimaudledning med 0,5 mio. tons CO₂e og vil være ”til gavn for miljø, drikkevand og natur”. Det står der i landbrugsaftalen fra oktober 2021.

Alligevel skal man læse langt ned i økologistrategien for at få øje på nye konkrete initiativer, der skal drive økologien mod den fordobling, som landbrugsaftalen sigter efter i 2030. En stor del af strategien er blot opsummeringer af status på markedet, gamle tiltag og bevillinger og hvilke barrierer, der findes.

"Regeringen er god til at tale om ansvarlighed. Den nye økologistrategi er simpelthen det modsatte: uansvarlig. Hvis økologien skal nå de mål, som regeringen selv har sat sig. Økologien er et middel til at få et landbrug med et lavere klimaaftryk, mere natur, rent havmiljø, rent drikkevand og et godt liv til dyrene i landbruget, men økologistrategien leverer ikke, hverken på udbredelse eller udvikling af økologien," siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, som er en af hele 13 organisationer, der nu kritiserer regeringens økologiarbejde.

Ifølge Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, kan dokumentet slet ikke betegnes som en egentlig strategi for et fordoblingsmål.

Strategien kommer på et ømt tidspunkt for økologibranchen, da det blot er få dage siden, at regeringen valgte at skrotte Det Økologiske Spisemærke, som over 3.400 professionelle køkkener har fået tildelt. Fem organisationer udtrykte mandag frustration over slagtningen af spisemærket, og endnu flere står nu bag kritikken af økologistrategien, som oprindeligt skulle være udkommet i sensommeren.

Således mener Landbrug & Fødevarer Økologi, Dansk Industri, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Vegetarisk Forening, Dansk Erhverv, Horesta, Biodynamisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen og Madland - at regeringens strategi "forpasser på centrale områder muligheden for at understøtte en positiv udvikling i sektoren".

Lukning af spisemærket gør særligt ondt

Det er især afskaffelsen af spisemærket, de fleste organisationer finder kritisabelt. Mærket nævnes en enkelt gang i strategien, men det er i forbindelse med et nyt krav om, at alle kantiner skal have mindst 60 pct. økologi - her står så i strategien, at det svarer til sølvniveauet i spisemærket.

Både Dansk Vegetarisk Forening, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Erhverv og hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta, er især kritiske over for lukningen af spisemærket.

"De offentlige køkkener serverer hver dag en mio. måltider og har derfor en kæmpe betydning for danskernes sundhed og madvaner. Her har de politiske økologimålsætninger været helt afgørende for at udbrede grøn og planterig mad i kantiner, børnehaver, plejehjem mm. Derfor er det også nedslående, at regeringens nye strategi er så uambitiøs og mangelfuld ift. både finansiering og konkrete initiativer. Og det er decideret uforståelig, at regeringen nedlægger Det Økologiske Spisemærke, som både har øget sundhed, øget økologisk produktion, udbredelse af planterige fødevarer og faglig stolthed i køkkenerne," siger Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet.

Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl kalder det "dårlig dømmekraft" at nedlægge mærket.

"Det Økologiske Spisemærke er en meget effektiv løftestang til at nå klimamålene, da det bidrager til at fremme grønne måltider i de professionelle køkkener over hele landet. Mærket har dermed stærke synergier med de officielle kostråd og de øvrige indsatser for at gøre Danmarks verdensførende indenfor plantebaserede fødevarer. Det er derfor udtryk for dårlig dømmekraft at nedlægge det."

Saoirse Andersen, Fagchef for Fødevarer, Dansk Erhverv, fortæller, at spisemærket har vist sig som en effektiv måde at fremme den grønne omstilling i såvel offentlige som private køkkener på.

"Vi ved, at der både i køkkenerne og blandt deres leverandører er blevet arbejdet hårdt på at ændre vaner og systemer samt implementere nye løsninger, så de særlige økologiprocenter kunne nås og fastholdes. Alt dette arbejde vil nu gå tabt, hvis Det Økologiske Spisemærke nedlægges, og det finder vi helt forkert," siger hun.

Tine Skriver, fødevarechef hos Horesta, fastslår, at spisemærket er centralt for den grønne omstilling af vores madvaner, og mærkningsordningen har været en måde for restauranter, caféer og kantiner at vise omverdenen deres grønne fremskridt på.

"Mange virksomheder har allerede investeret i omlægningen, og andre lande gør Danmark kunsten efter. Derfor er det uforståeligt og virker uigennemtænkt, at regeringen nu nedlægger Det Økologiske Spisemærke og dermed spænder ben for mere økologi i udespisebranchen," siger hun.

Besparelsen er svær at se

Økologistrategien peger på, at der nu stilles krav om mindst 60 pct. i økologi i de statslige køkkener, men netop dét krav gør besparelserne på spisemærket endnu mere besynderlige, skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening i en kommentar på LinkedIn henvendt til regeringen:

"I skal fortsat kontrollere økologiprocenten i de statslige køkkener, der skal have 60 pct. økologi og brugen af økologianprisning i de køkkener, som tager økologi i sortiment, så hvad er den reelle besparelse, den må være stort set fraværende?" spørger hun retorisk.

Organisationerne henviser desuden til den manglende understøttelse af eksporten, som en af de betydningsfulde indsatser, der er nedprioriteret i finansloven og samtidig ikke er en del af økologistrategien.

"Det er bekymrende, at der sker en generel nedskæring i Fødevarestyrelsens eksportarbejde, herunder også på økologiområdet. Vi har tværtimod brug for det modsatte for at den danske fødevaresektor kan fastholde og udvikle eksporten af danske fødevarer," siger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Usikkerheder hos forskningsinstitutter

Derudover er midlerne til markedsfremme under Fonden for Økologisk Landbrug reduceret væsentligt de senere år og ligger dermed langt fra sit tidligere niveau.

Strategien får også kritik for sin mangel på fast finansiering af hhv. økologiforskning og innovation, som Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Icrofs) og Innovationscenter for Økologisk Landbrug spiller en vigtig rolle for. Innovationscentrets bevilling udløber næste år, og det er således uvist, hvad der sker både med centret efter 2024, men også de projekter, som medarbejderne arbejder på, og som løber til efter 2024. I det hele taget er det ikke holdbart, at forskningscentrene skal leve med den usikkerhed, der følger, når bevillinger ikke rækker flere år frem, mener organisationerne.

"Vi er skuffede over, at strategien ikke i langt højere grad rammer bedre plet i forhold til, hvilke centrale indsatser, der bør sættes i værk og hvilke af de eksisterende, der skal føres videre og styrkes for at nå målene. Jeg kan kun være uforstående overfor, at man blandt andet sparer det eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Det er vigtige indsatser, som skal sikre, at der skabes afløb for flere økologiske varer, i takt med at produktionen vokser som man nu fjerner," siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

Af de nye konkrete tiltag, der trods alt ér at finde i strategien, er forøgelsen af den økologiske arealstøtte med 330 kr. pr. ha, så den samlede støtte bliver 1.200 kr. pr. ha. Derudover vil regeringen arbejde for, at der kommer fokus på økologiske produkter i den danske anvendelse af EU’s skoleordninger.