Oksekød er uforeneligt med en bæredygtig kost, viser ny beregning fra DTU

Opdateret d. 23/04 kl. 14:40 med yderligere kommentarer fra postdoc Caroline H. Gebara

Hvis man agter at leve efter en bæredygtig kost, bør man udelade det røde kød. I hvert fald hvis de nye beregninger fra DTU står til troende. De viser nemlig, at man maksimalt bør indtage 255 g. kød om ugen - og det gælder kun for gris og fjerkræ. Rødt kød kan ikke spises i meningsfulde mængder uden at overskride de planetære grænser, viser DTU-studiet.

”Vores beregninger viser, at selv moderate mængder rødt kød i ens diæt er uforeneligt med, hvad planeten kan regenerere af ressourcer, ud fra de miljøfaktorer vi har kigget på i studiet. Til gengæld er der mange andre diæter – også med kød – som er både sunde og bæredygtige,” siger Caroline H. Gebara, der er postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.

Forskernes første mål var at undersøge, om det overhovedet er muligt at opfylde hele jordens befolknings ernæringsmæssige behov uden at bryde de planetære grænser. Det kan ifølge beregningerne godt kan lade sig gøre, men det vil kræve, at vores fødevareforbrug bliver omlagt på både globalt og individuelt niveau, vurderer Caroline H. Gebara.

”Den globale omlægning kræver politisk handling på øverste niveau, mens den individuelle omstilling bliver langt lettere, hvis vi får bedre guidance og rammer, der understøtter de bæredygtige valg,” siger hun.

Et konkret tal

Det næste mål med forskningen var derfor at komme med helt konkrete tal for, hvor meget af forskellige fødevarer man kan spise uden at forbruge flere af jordens ressourcer, end den kan regenerere.

”De fleste er efterhånden klar over, at vi burde spise mindre kød af både miljø- og helbredsmæssige grunde. Men det er svært at forholde sig til, hvor meget ’mindre’ er, og om det egentlig nytter noget i det store perspektiv. Derfor har vi med udgangspunkt i de planetære grænser udregnet et konkret tal – 255 gram fjerkræ eller svin om ugen – som man faktisk kan se for sig og tage stilling til, når man kigger ned i køledisken,” siger hun.

Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO₂-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Beregningerne viser, at spiser man pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt indenfor grænsen af, hvad planeten kan understøtte - dette afhænger dog også i høj grad af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.

Desuden kan forskellige kombinationer af diæter som f.eks. vegetarisk kost med mejeriprodukter eller æg også kan være bæredygtige.

Caroline H. Gebaras håb er, at undersøgelsen kan bidrage til, at flere opdager, at en bæredygtig kost kan se ud på mange forskellige måder.

”Vores beregninger viser netop, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, hvis det er vigtigt for en, samtidig med at man har en sund og klimavenlig kost. Det samme er sandt for æg, fisk og lyst kød, men forudsætningen er selvfølgelig, at resten af ens kost så er relativt sund og bæredygtig. Men det behøver altså ikke at være enten-eller,” siger hun.

Anerkender begrænsninger ved metoden

I et uddybende interview med Økologisk Nu anerkender Caroline H. Gebara, at det kan virke mærkeligt, hvordan mejeriprodukter i en kost kan holde sig inden for de planetære grænser, når det kræver en produktion med køer, men man så ikke bør spise oksekødet fra dem ud fra et klimaperspektiv.

"Det er også noget, vi har diskuteret internt i forskerteamet, men beregningerne bygger på de LCA-data, vi har brugt. Det er helt korrekt, at hvis man skulle forbedre studiet, ville man lave en form for co-dependence-analyse. Tallene tager ikke højde for, at f.eks. mælk kommer fra en produktion, der kan give rødt kød," forklarer hun.

Livscyklusanalyser - altså LCA - behandler ofte fødevareprodukter som uafhængige enheder, selvom mange af dem faktisk er tæt forbundne i produktionen. For eksempel bliver mælk og oksekød i mange tilfælde produceret side om side (medmindre der er tale om decideret kødkvæg).

En forbedret analyse ville derfor tage højde for denne co-dependence mellem produkter og fordele klimaaftrykket mellem dem i stedet for at tilskrive det hele til én vare. Ikke desto mindre viser studiet ligesom mange foregående studier, at verdens forbrug af kød er uholdbart.

Caroline H. Gebara pointerer desuden, at hendes forskerholds emissionstal afspejler den måde, vi producerer på i dag med store mængder kød:

"Men hvis vi finder et lavere produktionsniveau for mælk, kan det sagtens være, at vi kan spise kødet fra malkekoen i mængder, der holder sig inden for de planetære grænser, men om vi så får begge dele til at følges ad, kræver det stadig en væsentlig reduktion, da vores indtag af mejeriprodukter også er alt for højt i dag. Kan man få produktionen ned i en mindre skala, bliver der også plads til at dyrke på en bedre måde, så man f.eks. kan lade dyrene komme udenfor."

En nuance ved studiet, som hun gerne ser nævnt, er desuden, at forskerne har arbejdet ud fra en bagatelgrænse, hvad angår portionsmængderne af de enkelte fødevarer. Så det er meget muligt, at der faktisk er plads til at spise et par gram rødt kød hver uge, men forskerne har vurderet, at det ikke er "meningsfulde mængder". Det betyder, at vil man spise rødt kød, er det muligt at "spare op" til at spise det i meningsfulde mængder enkelte dage om året.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Food.