Oksekød er uforeneligt med en bæredygtig kost, viser ny beregning fra DTU

Hvis man agter at leve efter en bæredygtig kost, bør man udelade det røde kød. I hvert fald hvis de nye beregninger fra DTU står til troende. De viser nemlig, at man maksimalt bør indtage 255 g. kød om ugen - og det gælder kun for gris og fjerkræ. Rødt kød kan ikke spises i meningsfulde mængder uden at overskride de planetære grænser, viser DTU-studiet.

”Vores beregninger viser, at selv moderate mængder rødt kød i ens diæt er uforeneligt med, hvad planeten kan regenerere af ressourcer, ud fra de miljøfaktorer vi har kigget på i studiet. Til gengæld er der mange andre diæter – også med kød – som er både sunde og bæredygtige,” siger Caroline H. Gebara, der er postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.

Forskernes første mål var at undersøge, om det overhovedet er muligt at opfylde hele jordens befolknings ernæringsmæssige behov uden at bryde de planetære grænser. Det kan ifølge beregningerne godt kan lade sig gøre, men det vil kræve, at vores fødevareforbrug bliver omlagt på både globalt og individuelt niveau, vurderer Caroline H. Gebara.

”Den globale omlægning kræver politisk handling på øverste niveau, mens den individuelle omstilling bliver langt lettere, hvis vi får bedre guidance og rammer, der understøtter de bæredygtige valg,” siger hun.

Et konkret tal

Det næste mål med forskningen var derfor at komme med helt konkrete tal for, hvor meget af forskellige fødevarer man kan spise uden at forbruge flere af jordens ressourcer, end den kan regenerere.

”De fleste er efterhånden klar over, at vi burde spise mindre kød af både miljø- og helbredsmæssige grunde. Men det er svært at forholde sig til, hvor meget ’mindre’ er, og om det egentlig nytter noget i det store perspektiv. Derfor har vi med udgangspunkt i de planetære grænser udregnet et konkret tal – 255 gram fjerkræ eller svin om ugen – som man faktisk kan se for sig og tage stilling til, når man kigger ned i køledisken,” siger hun.

Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO₂-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Beregningerne viser, at spiser man pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt indenfor grænsen af, hvad planeten kan understøtte - dette afhænger dog også i høj grad af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.

Desuden kan forskellige kombinationer af diæter som f.eks. vegetarisk kost med mejeriprodukter eller æg også kan være bæredygtige.

Caroline H. Gebaras håb er, at undersøgelsen kan bidrage til, at flere opdager, at en bæredygtig kost kan se ud på mange forskellige måder.

”Vores beregninger viser netop, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, hvis det er vigtigt for en, samtidig med at man har en sund og klimavenlig kost. Det samme er sandt for æg, fisk og lyst kød, men forudsætningen er selvfølgelig, at resten af ens kost så er relativt sund og bæredygtig. Men det behøver altså ikke at være enten-eller,” siger hun.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Food.