Økologisk Landsforening frygter, at fiks ordning forvrider jordpriser og svigter naturen

Der skal være mere natur i landskabet, og derfor kræver EU fremover, at alle landbrugsbedrifter afsætter mindst fire pct. af arealet til småbiotoper, som gavner dyr og insekter.

I Danmark har Landbrugsstyrelsen dog introduceret et smuthul ved at tillade, at kravet kan opfyldes i form af fjernbrak. Ønsker en landmand ikke at udlægge 4 pct. af sin eksisterende dyrkbare jord, kan vedkommende forpagte jord et andet sted og udlægge det lejede areal til natur, så kravet om de fire pct. opfyldes

Det giver eksempelvis økonomisk mening for landmænd på Lolland, Falster og Møn, hvor jorden er særligt god at dyrke i, at leje mindre værdifuld jord et andet sted i landet for at imødekomme EU-kravet.

Smuthullet får nu Økologisk Landsforening (ØL) til at advare om negative konsekvenser; det kan i værste fald ende med et stormløb mod de mindre værdifulde jorder, hvilket vil koncentrere landbrugets småbiotoper i visse egne af landet og samtidig puste jordpriserne op disse steder.

"Forpagtningsprisen bliver helt forvredet. Den vil ikke hænge sammen med værdien af den jord, der forpagtes, men derimod være et udtryk for værdien af den jord, som ikke tages ud til natur," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk i Økologisk Landsforening.

Politikere skulle have diskuteret det

Foreningen mener desuden, at muligheden for fjernbrak modarbejder formålet med at få mere natur i alle egne af det danske dyrkningsareal.

"Det giver ikke mening at opfylde kravet ved at samle arealerne i den ene ende af landet. Det gør ikke landbruget mere bæredygtigt. Det kan ikke genskabe de strukturer, der er gået tabt i form af oppløjede markskel, nedlagte markveje og drænede lavninger," siger Sybille Kyed.

Hvis det går, som ØL frygter, har Sybille Kyed svært ved at få øje på andre EU-initiativer, der kan redde det tabte og sikre plads til natur i alle egne af det danske dyrkningslandskab.

"Selvfølgelig kan arealerne også ligge på forpagtede arealer, som er en del af ens omdrift. Problemet er, hvis kravet opfyldes på fjernbrak, som ligger uden nogen form for sammenhæng til bedriftens øvrige aktiviteter," siger hun.

Økologisk Landsforening havde set frem til, at de politiske ordførere skulle diskutere problemstillingen, men folketingsvalget blev udskrevet samme dag, som mødet skulle have været afholdt.

”Vi fornemmer, der er bred forståelse for, at det er et problem, så vi håber, at politikerne er villige til at se på det også selvom vi står med en ny regering og måske en ny minister efter valget. Men vi kommer tættere og tættere på den 1. januar, så der er pres på,” siger Sybille Kyed.

Forsker: Det kan gavne naturen

Der kan dog være fordele ved at samle brakarealerne, mener Beate Strandberg, der forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

"Som udgangspunkt er det jo fint med større sammenhængende områder, så hvis landmændene kommer til at samle der uproduktive arealer, kan der godt være nogle gode ting i det for naturen," siger Beate Strandberg til Effektivt Landbrug.

Hun tilføjer at det imidlertid er svært at vurdere sådan noget på forhånd, og at der er mange faktorer såsom jordbundsforhold, som spiller ind. Derfor kan man ikke sige med sikkerhed, at det altid er bedst for biodiversiteten at samle brakjorderne i større arealer.

Sybille Kyed mener ikke, at det vil give en stor naturværdi at samle arealerne, da de ikke må græsses.

"Græsning er vigtigt, hvis vi skal sikre en god natur i de store sammenhængende områder. Det er derfor, man er så optaget af at få græssere ud i naturnationalparkerne," siger hun og tilføjer:

”Og så er det utrolig vigtigt, at vi ikke kun er optaget af den store sammenhængende natur. Hvis vi skal have et robust og bæredygtigt landbrug med intakte økosystemer, så skal vi sikre plads til vores hjælpere i form af nyttedyr og bestøvere. Dertil kommer at de små biotoper også er en del af det danske kulturlandskab der gør landdistrikterne attraktive også for os mennesker at bo i.”