Annonce

Annonce

Mette Kronborg på markvandring med landmænd

Mette Kronborg (i midten), økologikonsulent med speciale i klima, er en af oplægsholderne på NutriFair, hvor hun fortæller om sammenhængen mellem økologi, bæredygtighed og klima. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologisk Landsforening er det bæredygtige indslag på årets NutriFair

Bæredygtighed er mere end nogensinde et aktuelt emne i landbruget, og der er brug for viden, resultater og masser af håndgribelige råd. Det er en af årsagerne til, at Økologisk Landsforening er oplægsholder om klima og natur på NutriFair, som i år sætter særligt fokus på klima, bioenergi og jagt.

Økologisk Landsforening er fysisk placeret i et samarbejde med Effektivt Landbrug, der stiller en scene til rådighed, hvor der under hele messen er forskellige faglige oplæg. Samarbejdet omfatter også selve messecentret, Messe C, i Fredericia og har fået navnet ”Sammen om den næste generation”.

”Det er altid ekstra spændende at formidle viden til den nye generation af landmænd om nogle af de ting, som økologer er rigtigt stærke i,” siger Jens Peter Hermansen, økologikonsulent hos Økologisk Landsforening.

”Vi oplever en stor nysgerrighed omkring sammenhængen mellem økologi og bæredygtighed – særligt når det handler om det, der optager de unge som fx klima og natur på bedriften.”

Den nye generation er helt konkret 100 unge landbrugselever og deres undervisere, som indtager messen begge dage for at høre mere om klimahandlingsplaner på ejendommen og om naturen på dyrkningsfladen.

”Oplæggene er også åbne for andre, som har lyst til at få mere viden, så det vil da glæde os at se en masse af vores medlemmer på messen,” siger Jens Peter Hermansen.

NutriFair foregår i Messe C i Fredericia onsdag d. 15. og torsdag d. 16. januar. Der er gratis adgang til messen via hjemmesiden www.nutrifair.dk.

Økologisk Landsforening holder oplæg om klimahandlingsplaner onsdag d. 15. januar kl. 11 og 13, samt oplæg om naturen på dyrkningsfladen torsdag d. 16. januar kl. 11.

Vivienne Kallmeyer er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed