Økolog er ny rådgiver for Greenpeace og vil kæmpe for færre husdyr

En årlig produktion på 33 mio. grise er alt for mange i Danmark. Og det gælder ikke kun grise; antallet af husdyr skal langt ned, hvis vi skal forbedre miljøet, klimaet og dyrevelfærden, mener Helene Hansen, der er ny landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

Som uddannet økolog kender hun branchen indefra, og hun er klar til at kæmpe videre for organisationens vision om færre husdyr i landbruget og mere økologi.

"Vi skal se på det areal, vi har til rådighed, og så tilpasse produktionen efter det. Vi har slet ikke plads til alle de husdyr, hvis de skal kunne komme ud. Hvis vi skal være selvforsynende med foder og have plads til mere natur, skal vi gradvist halvere antallet af husdyr frem mod 2030," siger den 41-årige Helene Hansen og tilføjer:

"Generelt skal vi have et lavere forbrug af kød og mejeriprodukter, primært pga. klimabelastningen, men også af hensyn til vores arealer."

Hvad med økologer, der herhjemme har en stor mælkeproduktion?

"Det kan godt være, at de er økologer, men det er stadig ofte en intensiv produktion. Vi skal have en mere ekstensiv produktion og færre dyr."

Forening mod svinefabrikker

I 2007 fik hun en kandidatgrad i kommunikation fra RUC, og i 2018 blev hun uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. Sideløbende var hun med til at stifte Landsforeningen mod Svinefabrikker - hun er selv nabo til en større svineproduktion - og blev senere formand for foreningen, men er nu udtrådt.

Hun vil arbejde for at ændre den linje, der er lagt af politikerne og branchen, da den ifølge hende er utilstrækkelig, hvis landbruget skal blive bæredygtigt.

"Den retning, der er lagt for dansk landbrug, er mere af det samme: Vi skal intensivere produktionen, så vi kan få mere ud af hver gris og hver hvedemark. Det er ikke holdbart. Jeg ser derimod et landbrug for mig, der er meget forskelligartet og kører i flere spor. Vi skal også have plads til de små producenter, og vi skal have mange flere grøntsager og flere bælgfrugter - altså mad til mennesker," siger hun og tilføjer:

"Hvis der skal ændres på tingene, er man oppe imod meget stærke kræfter i form af det etablerede landbrug. Det er som David mod Goliat, så man er nødt til at have en eller flere organisationer, der står sammen, og som kan hjælpe med at skubbe på udviklingen."

Inspiration fra Holland

En reduktion i antallet af husdyr kan ske efter inspiration i den hollandske model, hvor staten betaler landmænd for at standse produktionen, fortæller hun. En anden mulighed er at indføre en form for klimaafgift, så produktionsomkostningerne stiger, og forbruget dermed falder.

Hvad siger du til argumentet om, at hvis vi reducerer antallet af husdyr herhjemme, flytter produktionen bare til udlandet?

"Den holder ikke. De miljøøkonomiske vismænd har regnet ud, at det kan være så lidt som 25 pct., der flytter ud af landet. Jeg anerkender, at tallene er usikre, men når du ser på produktionen, som den er i dag, ér den jo allerede flyttet ud. Danske bønder har rigtig meget jord i udlandet, så det er da ikke fordi, danske landmænd afholder sig fra at drive landbrug på titusindvis af hektar i Østeuropa."

Adspurgt om al landbrug skal være økologisk i fremtiden, tøver hun, men svarer så, at det synes hun, om end der også skal være plads til at udvikle de økologiske dyrkningsmetoder.

"Det skal alt sammen passe på vores natur og miljø - og vi skal have mere økologi end i dag, men samtidig øge for eksempel det regenerative jordbrug," fastslår hun.