Annonce
Annonce
Hverken Landbrug & Fødevarer eller Økologisk Landsforening kan få øje på regeringens økologiske ambitioner i dens finanslovsudspil. Arkivfoto: Jens Astrup/flickr/CC BY-NC-ND 2.0
Regeringen vil fjerne midlerne bag Det Økologiske Spisemærke
Der er ikke afsat flere penge til økologien i regeringens udkast til en finanslov for 2024. Det undrer både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, eftersom regeringen selv har en målsætning om at fordoble økologien.
Opdateret d. 1/9 kl. 19:46 med svar fra Fødevareministeriet.
Det økologiske areal, forbruget og eksporten skal fordobles frem mod 2030, lyder en målsætning fra regeringen. Derfor undrer det Økologisk Landsforening (ØL), at der i det nye finanslovsudspil ikke er afsat flere midler til at fremme økologien.
"Det er både skuffende og stærkt problematisk, at regeringen ikke handler, som den taler, og afsætter midler til at nå det økologiske fordoblingsmål, som er formuleret i landbrugsaftalen," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
”De seneste år med et mere usikkert marked og inflation har kun understreget, hvor vigtigt det er at investere i økologien, så den kan skabe en stærk position for det danske landbrug. Markedet er under hårdt pres, og det kræver handling at rette det op, hvis regeringen skal gøre sig håb om at indfri fordoblingsmålet," fortsætter hun.
Hos Landbrug & Fødevarer er økologichef Kirsten Lund Jensen også bekymret, når hun læser finansloven. Hun hæfter sig ved, at der ikke er afsat midler til at føre Innovationscenter for Økologisk Landbrug videre efter 2024 - centret, der forsker i at udvikle og optimere økologien, blev oprettet med en fireårig bevilling i 2021.
"Det er ærgerligt, at man ikke kan spore tegn på en økologistrategi eller indsatser, der understøtter regeringens målsætning om en fordobling af økologien frem mod 2030," siger Kirsten Lund Jensen.
Spisemærket er i fare
Hun fortæller også, at den årlige bevilling til at drive Det Økologiske Spisemærke, som angiver øko-andelen på restauranter og i andre professionelle køkkener, er fjernet fra finanslovsudspillet.
"Så er der ingen til at drive det længere. Samtidig har vi en stor udfordring med markedsfremme, hvor man er gået fra at få 30 mio. kr. til nu 20 mio. kr., der skal dække både detail, hjemmemarkedet og foodservice. Man kan roligt sige, at vi ikke kan spore regeringens målsætning for økologien i det her," siger hun.
Hun mener også, det er på tide at overveje, om ikke der bør ske en opjustering af den årlige bevilling til Fonden for Økologisk Landbrug til 20 mio. kr. fra de 10 mio. kr., som den har modtaget siden 1990'erne.
Økologisk Nu har kontaktet Fødevareministeriet for at spørge minister Jacob Jensen (V) om, hvorfor regeringen ikke har afsat flere midler til økologien, når den har en målsætning om at fordoble den. I et skriftligt svar fra ministeriet lyder det:
"Der er på finanslovsforslaget afsat en samlet ramme til finansiering af Fødevarestyrelsens opgaver. Der er ikke som i 2023 afsat specifikke bevillinger til specifikke opgaver, såsom Det Økologiske Spisemærke. Der er dog afsat midler i Landbrugsaftalen til at understøtte målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Herudover er der i 2024 afsat bevillinger til tilskud til fremme af økologi og Fonden for Økologisk Landbrug på det hidtidige niveau.”
Flere artikler fra samme sektion
Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.
Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers
Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.
Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere
At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.