Annonce
Annonce
Hverken Landbrug & Fødevarer eller Økologisk Landsforening kan få øje på regeringens økologiske ambitioner i dens finanslovsudspil. Arkivfoto: Jens Astrup/flickr/CC BY-NC-ND 2.0
Regeringen vil fjerne midlerne bag Det Økologiske Spisemærke
Der er ikke afsat flere penge til økologien i regeringens udkast til en finanslov for 2024. Det undrer både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, eftersom regeringen selv har en målsætning om at fordoble økologien.
Opdateret d. 1/9 kl. 19:46 med svar fra Fødevareministeriet.
Det økologiske areal, forbruget og eksporten skal fordobles frem mod 2030, lyder en målsætning fra regeringen. Derfor undrer det Økologisk Landsforening (ØL), at der i det nye finanslovsudspil ikke er afsat flere midler til at fremme økologien.
"Det er både skuffende og stærkt problematisk, at regeringen ikke handler, som den taler, og afsætter midler til at nå det økologiske fordoblingsmål, som er formuleret i landbrugsaftalen," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
”De seneste år med et mere usikkert marked og inflation har kun understreget, hvor vigtigt det er at investere i økologien, så den kan skabe en stærk position for det danske landbrug. Markedet er under hårdt pres, og det kræver handling at rette det op, hvis regeringen skal gøre sig håb om at indfri fordoblingsmålet," fortsætter hun.
Hos Landbrug & Fødevarer er økologichef Kirsten Lund Jensen også bekymret, når hun læser finansloven. Hun hæfter sig ved, at der ikke er afsat midler til at føre Innovationscenter for Økologisk Landbrug videre efter 2024 - centret, der forsker i at udvikle og optimere økologien, blev oprettet med en fireårig bevilling i 2021.
"Det er ærgerligt, at man ikke kan spore tegn på en økologistrategi eller indsatser, der understøtter regeringens målsætning om en fordobling af økologien frem mod 2030," siger Kirsten Lund Jensen.
Spisemærket er i fare
Hun fortæller også, at den årlige bevilling til at drive Det Økologiske Spisemærke, som angiver øko-andelen på restauranter og i andre professionelle køkkener, er fjernet fra finanslovsudspillet.
"Så er der ingen til at drive det længere. Samtidig har vi en stor udfordring med markedsfremme, hvor man er gået fra at få 30 mio. kr. til nu 20 mio. kr., der skal dække både detail, hjemmemarkedet og foodservice. Man kan roligt sige, at vi ikke kan spore regeringens målsætning for økologien i det her," siger hun.
Hun mener også, det er på tide at overveje, om ikke der bør ske en opjustering af den årlige bevilling til Fonden for Økologisk Landbrug til 20 mio. kr. fra de 10 mio. kr., som den har modtaget siden 1990'erne.
Økologisk Nu har kontaktet Fødevareministeriet for at spørge minister Jacob Jensen (V) om, hvorfor regeringen ikke har afsat flere midler til økologien, når den har en målsætning om at fordoble den. I et skriftligt svar fra ministeriet lyder det:
"Der er på finanslovsforslaget afsat en samlet ramme til finansiering af Fødevarestyrelsens opgaver. Der er ikke som i 2023 afsat specifikke bevillinger til specifikke opgaver, såsom Det Økologiske Spisemærke. Der er dog afsat midler i Landbrugsaftalen til at understøtte målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Herudover er der i 2024 afsat bevillinger til tilskud til fremme af økologi og Fonden for Økologisk Landbrug på det hidtidige niveau.”
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.