Økologisk Landsforening har øjnene rettet mod Den Grønne Trepart

Påsken blev skudt i gang med en politisk aftale under Den grønne Trepart, der - hvis EU godkender det - hæver satsen på det økologiske arealtilskud, og som betyder, at landbrug med arealer med sprøjteforbud også skal kunne få øko-tilskud, og at kravet om 4 pct. udyrkede arealer fortsætter i 2026.

Aftalen er en god start for os i Økologisk Landsforening, hvor implementeringen af Den Grønne Trepart vil blive styrende for meget af foreningens politiske arbejde de kommende år.

Det handler om at sikre gode rammer for, at hele økologien kan vækste, både husdyrbrugene og de brug, der dyrker mad direkte til menneskemaver, og det handler om såvel de store som de små brug.

Økologien skal vækste, fordi økologi er et stærkt bud på et grønt og bæredygtigt landbrug, der respekterer, at vores planet ikke har uendeligt med ressourcer.

Foreningen har selv et mål om 25 pct. økologi til 2030. Regeringens mål er en fordobling svarende til 21 pct. økologi, og det mål er også skrevet ind i trepartsaftalen.

De tørre tal viser desværre, at begge mål er ambitiøse. Ifølge Danmarks Statistik er arealet faktisk ikke gået frem siden 2022, det er derimod gået lidt tilbage. Så der skal ske noget, der får flere til at lægge om til økologi og færre til at stoppe.

De emner, der har politisk afdelings særlige bevågenhed, når det drejer sig om vækst målt på areal, er udformningen af EU’s landbrugsstøtte, hvor vi står fast på, at landbrugsstøtten skal drejes i retning af betaling for fælles goder frem for overvejende at være en flad betaling pr. ha.

Vi er også opmærksomme på indretningen af den nye kvælstofregulering, hvor det er besluttet, at der fra 2027 reguleres ud fra en fordeling af udvaskningskvoter.

Økologer har i dag frivilligt lagt et øvre loft på, hvor meget gødning, der må spredes pr. ha, og det har altid ladet sig aflæse på et lavere kvælstoftab fra det samlede økologiske areal. Men det er ikke kun udvaskningen, der falder, når der bruges mindre gødning; klimabelastningen fra arealerne falder også, fordi lattergasemissionen daler, og økologerne tvinger sig selv til at tænke i biologisk tilførsel af gødning fra kvælstoffikserende planter frem for at brænde fossile brændstoffer af til produktion af kunstgødning.

Påvirkningen af den omkringliggende natur bliver tillige mindre, når der bruges mindre gødning. De samfundsgoder skal komme økologerne til gode. Det er for snævert alene at forholde sig til vandmiljøet, når der laves regler for kvælstof.

Foreningen er også afsender af beskyttelsen af vores rene drikkevand med omstilling til økologi.

Nogle vil gerne bagatellisere fundet af sprøjtegifte i vores drikkevandsboringer til et udtryk for fortidens synder, men der findes rester af sprøjtegifte i 80 pct. af det unge grundvand. Der er ikke nogen, der kan afskrive truslen for fremtidens drikkevand, hvis landbruget fortsætter som nu med sine sprøjtegifte.

Det ligger i trepartsaftalen, at landbruget kommer til at afgive små 400.000 ha til skov og natur, og biologer er i gang med at lære danskerne, at natur handler om store sammenhængende vilde arealer med store græssere. Men vi må ikke glemme værdien og nødvendigheden af biodiversitet i det dyrkede land, det vi i Økologisk Landsforening har kaldt marknaturen.

Marknaturen kommer ikke på fode ved at lave en zoneopdeling mellem intensivt landbrug og ”fri” natur.

Der er med rette en vis irritation blandt landmænd mod kravet om 4 pct. udyrkede arealer, der har fået benævnelsen ”4 pct. brak”.

Danmark har lavet flere fodfejl, da kravet blev indført, men EU’s intention om at sikre biodiversitet i det dyrkede land var god. Den handlede både om at bevare et karakteristisk kulturlandskab og sikre levesteder og fødegrundlag til de vilde insekt- og dyrearter, som er helt nødvendige for et landbrug uden sprøjtegifte. Derfor skal vi også fejre, at kravet overlevede forhandlingerne op til påske. Nu skal udformningen af kravet bare justeres.

Så er der samspillet og den nære forbindelse mellem økologien og de regenerative dyrkningsmetoder, hvor vi fra Økologisk Landsforening naturligvis må protestere, hvis nogen vil kalde landbrug eller produkter for regenerative, hvis der er brugt sprøjtegifte og kunstgødning.

Jo flere, der vil tage de regenerative dyrkningsmetoder til sig, jo bedre.Det kan EU’s landbrugsstøtte honorere, men det vil være greenwashing at italesætte landbrug som regenerative, hvis der bruges sprøjtegifte og kunstgødning.

Dyrevelfærd er ikke en del af trepartsaftalen, men Økologisk Landsforening vil også holde blikket fast på det aspekt, når aftalen implementeres. Indsatsen for klimaet må ikke være på bekostning af dyrevelfærden. Vi skal kunne spise vores mad med en god smag i munden. Og med en intensiv husdyrproduktion følger også risikoen for et højt forbrug af antibiotika, som er med til at øge risikoen for forekomst af antibiotikaresistens, der giver store udfordringer i sundhedsvæsenet.

Komaven af beton, som nogen kalder biogasanlægget, kan styrke økonomien i sædskiftet hos planteavlere uden dyr ved at aftage det græs, der dyrkes, for at sikre kvælstofforsyningen og forebygge rodukrudt til gavn for den levende jord med et stabilt kulstofindhold.

Forudsætningen for, at biogasanlægget er en god ide, er dog, at græsset ikke får en masse gødning eller tildeles fossilt fremstillet handelsgødning. Økologisk Landsforening vil derfor lade politikerne vide, at græs fra sædskiftearealer til biogasanlæg fortsat overvejende bør komme fra økologiske landbrug.

Som altid skorter det ikke på mod og opgaver, når vi fastlægger arbejdet for politisk afdeling. Et medlemskab af Økologisk Landsforening er et engagement i en flok med mange mål og store ambitioner, også når det handler om Den Grønne Trepart.