Annonce

Annonce

Et billede af den truede titicaca-frø

Padder, der bl.a. tæller den truede titicaca-frø, er den dyregruppe, hvor flest arter er i tilbagegang. Foto: Petr Hamemik/Zoo Praha/CC BY SA 4.0/Wikimedia Commons

Nye tal: Verdens arter har det langt værre, end eksperter hidtil har troet

En ny opgørelse viser, at næsten halvdelen af verdens arter er i tilbagegang, og flere arter, der egentlig kategoriseres som ikke-truede, styrer direkte mod en status som truet.

Verdens dyrearter er i en mere markant tilbagegang, end man hidtil har troet. I et nyt studie har forskere undersøgt populationstætheden blandt flere end 70.000 dyrearter over hele kloden, og resultaterne viser, at næsten halvdelen - 48 pct. - af samtlige dyrearter er i tilbagegang, mens blot 3 pct. har oplevet en fremgang i populationen - altså antallet af individer.

"Næsten halvdelen af de dyr på Jorden, som der er tilgængelige opgørelser over, er i øjeblikket i tilbagegang. Og for at gøre tingene værre, er mange af de dyrearter, der anses for at være ikke-truede af udryddelse, faktisk progressivt i tilbagegang," siger studiets hovedforfatter, Catherine Finn, Ph.D.-student ved Queen's University of Belfast, til universitetets hjemmeside.

Padder er den dyregruppe, som har det værst: Den har den højeste andel af arter, som er i tilbagegang: 63 pct., den laveste andel af stabile bestande: 37 pct. og den laveste andel af stigende populationer: 1 pct.

Går skridtet videre

Studiet har taget udgangspunkt i data fra The International Union for the Conservation of Nature (IUCN), der står for at kategorisere arter som bl.a. sårbare, truede eller ikke-truede. Det er også IUCN's opgørelser, som forskere typisk bruger som pejlemærke, når arternes tilstand skal vurderes, og på den baggrund har det lydt, at 28 pct. af livet på Jorden er truet af udryddelse.

Men dette studie går skridtet videre, da det ikke fokuserer på, hvordan en art er kategoriseret af IUCN, men om antallet af individer blandt de mange arter er stigende eller faldende. Således kunne forskerne konstatere, at 33 pct. af de arter, som lige nu er kategoriseret som 'ikke-truede' af IUCN, er i en sådan tilbagegang, at de risikerer at uddø.

Vurderer man udelukkende biodiversiteten ud fra IUCN's rødliste, risikerer man altså at undervurdere, hvor kritisk det står til med biodiversiteten, påpeger forskerne i studiet.

"Denne nye studiemetode og globale analyse giver et tydeligere billede af omfanget af den globale nedbrydning af biodiversiteten, som den traditionelle tilgang ikke kan tilbyde. Vores arbejde er en alarmerende påmindelse om det aktuelle omfang af denne krise, der allerede har ødelæggende konsekvenser for stabiliteten i naturen som helhed og for menneskers sundhed og trivsel," siger dr. Daniel Pincheira-Donoso, seniorlektor i evolutionær biologi og makroøkologi ved Queen's University Belfast og studiets forskningsleder.

Professor roser metoden

Henrik Balslev, professor ved Institut for Biologi - Økoinformatik og biodiversitet på Aarhus Universitet, er enig i, at studiet giver et bedre indblik i, hvordan dyrearterne reelt har det.

"Jeg tror, at det her studie er et, som vil blive citeret. Alle biologer taler om IUCN og har været med til at klassificere arterne. Det er noget, som hele forskerkredsen har bidraget til, så IUCN's grunddata hviler på et meget stort og tungt grundlag, som er indrapporteret af tusindvis af forskere," siger Henrik Balslev, der ikke selv bidrog til studiet, til Økologisk Nu.

"Alt i alt er det her et fremskridt i forhold til IUCN's data, fordi forskerne har kvantificeret, hvor slemt det står til for arterne, og tilbagegangen i populationerne er den store trussel mod biodiversiteten. Tæller man kun de arter, der er udryddet, er det antal måske ikke så højt, men her har man god dokumentation for, at populationerne går tilbage, og det er jo det, man skal forholde sig til. Selv hvis man har bibeholdt det samme antal arter, er det jo stadig en tilbagegang for biodiversiteten, hvis mange arter får færre individer," forklarer Henrik Balslev.

For lave ambitioner

Han nævner, at det er såkaldte generalister, der er i fremgang - altså dyr, som har let ved at tilpasse sig ændringer i deres miljø - mens specialisterne, som er mindre omstillingsparate, går tilbage.

Henrik Balslev oplever, at der grundlæggende bliver gjort alt for lidt for at beskytte naturen, og at de politiske ambitioner er for lave.

"Der er masser af viden, masser af gode idéer og tales om en masse projekter, men så snart det sættes op imod økonomiske interesser, taber biodiversiteten næsten altid," mener han.

Det store problem for dyrene er ifølge ham, at deres habitater forsvinder. Det skyldes bl.a. landbruget, som ikke levner meget plads til biodiversiteten på markerne, og det ville hjælpe, hvis landmændene kunne lade små naturoaser stå, så dyrene kan sprede sig. Jo flere sammenhængende naturområder, desto bedre, fordi mange dyr har behov for at kunne migrere.

Flere artikler fra samme sektion

Samtlige partier har stemt for at forbyde pesticider i bestemte områder

Ingen partier stemte imod lovforslaget om at forbyde pesticider i områder, hvor drikkevandet er i særlig risiko for at blive forurenet.

21-05-2024 3 minutter Miljø,   Drikkevand,   Pesticider

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning