Annonce

Annonce

Nærbillede af hasselmus

Hasselmusen er en af de truede dyrearter herhjemme, og situationen for den danske biodiversitet er ikke blevet bedre det seneste årti. Foto: Danielle Schwarz/Wikimedia Commons

Danmarks biodiversitet er stadig i krise trods politiske løfter

Den danske biodiversitet har ikke fået det bedre det seneste årti, selvom advarselslamperne har blinket i årevis. Det viser en ny rapport, der har undersøgt udviklingen i Danmarks hav og natur siden 2010.

Trods politiske målsætninger og løfter har biodiversiteten i Danmark stort set ikke fået det bedre de seneste ti år.

Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Her har en forskergruppe samlet og evalueret data fra det nationale overvågningsprogram Novana, Den Danske Rødliste og øvrige data, og sammenlignet dem med en lignende rapport fra 2010, og resultatet viser, at biodiversiteten stadig er i krise.

Forskerne har set på ni økosystemer, og ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer rapporten, at 51 pct. stadig er i tilbagegang, mens 12 pct. er stabile eller i fremgang. Tilbagegangen er mest omfattende for skov, græsland/hede samt mose/eng og mindst omfattende for kyst, sø og hav.

"Vi lavede en tilsvarende undersøgelse for ti år siden. Dengang konkluderede vi, at biodiversiteten var i tilbagegang, og det gør vi desværre også i dag. Det overordnede billede er det samme," siger medforfatter til rapporten seniorforsker Rasmus Ejrnæs til dr.dk.

Global aftale blev ikke opfyldt

Rapporten fra 2010 viste, at 47 pct. af 139 undersøgte indikatorer var i tilbagegang mod 51 pct. af de nu 171 målte indikatorer, ligesom 25 pct. af indikatorerne i 2010 var i fremgang, hvilket er faldet til 13 pct. i 2020. Ydermere blev 44 pct. af levestederne dengang vurderet som stabile eller i fremgang, mens tallet nu kun er 19 pct. Forskerne tilføjer dog, at forskellene i tallene næppe skyldes en accelererende tilbagegang, men i stedet viser, at data er blevet mere omfattende, og opgørelserne derfor er mere præcise nu end i 2010.

De vurderer, at den primære årsag til biodiversitetskrisen er manglende plads til vild natur; de truede arter er mest udbredte i den fjerdedel af landet, som ikke er dyrkede marker, byer og veje. De mener samtidig, at de politiske initiativer om naturnationalparker, urørt skov og marine reservater går for langsomt og er langt fra målet i EU om, at 30 pct. af arealerne skal reserveres til naturen.

'Biodiversitetskrisen er global, og ligesom tilfældet er i Danmark, har man heller ikke i den øvrige verden formået at indfri de politiske Aichi-mål, som blev sat i 2010. Tværtimod rapporteres der om fortsat global tilbagegang i biodiversiteten, og seneste rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter i 2019 viser en forværret situation sammenlignet med tidligere opgørelser', skriver forskerne.

Aichi-aftalen er en global aftale, som statsledere fra 194 skrev under på ved et topmøde i Japan i 2010. Målsætningen lød, at biodiversiteten på 20 områder skulle forbedres frem mod 2020. Sidste år udgav FN en rapport, der viste, at ikke ét eneste af de 20 mål nåede at blive opfyldt.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed