Annonce
Annonce
Mere fokus på beskyttelse af drikkevandet og multifunktionel arealudnyttelse skal skabe mere medvind for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Foto: Colourbox
Ny strategi skal skaffe mere kapital og jord til øko-fond
Dansk Økojord A/S forbereder sig på at investere i nogle af landets mange boringsnære beskyttelsesområder og leje dem ud til forsyningsselskaberne.
I 2022 viste Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, at konceptet bag fonden også holder i krisetider, men da der er rift om landbrugsjorden sadler fonden nu om og vil bl.a. satse mere på opkøb af mindre jordstykker i boringsnære beskyttelsesområder.
Det skyldes ikke mindst, at det er blevet vanskeligere at sælge aktier i Dansk Økojord A/S, som er et datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som hidtil har brugt investorernes penge til at investere i landbrugsejendomme. De bliver lejet ud til unge økologer, men på grund af voksende jordpriser, er det blevet vanskeligere at få økonomien bag det koncept til at hænge sammen.
Derfor blev det på den nyligt afholdte generalforsamling i Dansk Økojord besluttet, at opkøb af nogle af landets mange boringsnære beskyttelsesområder for drikkevand skal være med til at styrke forretningsgrundlaget for Dansk Økojord A/S og moderfonden Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. De har de seneste halvandet år oplevet, at det er blevet vanskeligere at skaffe nye investorer, som ønsker at støtte den grønne udvikling. Det skal den nye strategi ændre på, og det er der behov for, vurderer Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord A/S, som i 2022 kun fik en lille halv mio. aktiekroner i kassen.
Rundt om fonden
-
Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord A/S blev i 2017 stiftet af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
-
Formålet er bl.a. at erhverve landbrugsjord, omlægge det til økologi og sikre generationsskifter.
-
Der er siden juni 2018 Investeret mere end 100 mio. kr. i opkøb af 13 ejendomme/arealer på i alt 910 ha.
-
Den årlige omsætning lå i 2022 på 4,7 mio.kr, mens aktiekapitalen har rundet 40,3 mio. kr.
-
Resultat før skat: 606.000 kr.
Alle taler om FN’s Verdensmål, og vores nye model skal ikke kun skaffe flere penge i kassen. Den vil også fungere som løftestang for flere bundlinjer i form af klima, natur, miljø, bæredygtig økonomi og drikkevandsbeskyttelse.
— Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord A/S
”Med corona og krig i Europa, og deraf usikkerhed om bl.a. ens privatøkonomi som borger, har vi oplevet et fald i salget af vores aktier. Vores aktier er som bekendt illikvide, og derfor svært omsættelige. Det kan påvirke almindelige borgeres investeringslyst hos os. Vores aktiekapital vokser således begrænset,” siger Kim Qvist, som betragter den voksende konkurrence om de grønne investeringer som et sundhedstegn.
”Vi må bare erkende, at der er flere, som rækker ud efter investeringer til bæredygtige løsninger, og det er positivt, for kriserne står i kø og kalder på handling,” siger direktøren, som håber at flere danske virksomheder, pensionskasser og fonde snart melder sig på banen som investorer.
Opbakning til ny kurs
På generalforsamlingen gav den nuværende markedssituation anledning til en livlig diskussion om en ny investeringsstrategi, og der var bred opbakning bag en ny kurs, hvor der bliver mere fokus på bl.a. drikkevandsbeskyttelse, multifunktionel arealanvendelse og samarbejde med forsyningsvirksomheder, kommuner og regioner.
Den nye kurs betyder ifølge Kim Qvist, at Dansk Økojord A/S i fremtiden både vil investere i arealer og anlæg, som bidrager til multifunktionel arealanvendelse uden at gå på kompromis med økologien.
”Alle taler om FN’s Verdensmål, og vores nye model skal ikke kun skaffe flere penge i kassen. Den vil også fungere som løftestang for flere bundlinjer i form af klima, natur, miljø, bæredygtig økonomi og drikkevandsbeskyttelse,” siger direktøren.
Med købet af et landbrugsareal på Orø i Isefjord i starten af 2023 har Dansk Økojord A/S allerede vist, hvad den nye strategi kan føre til i praksis, da arealet skal anvendes flerfunktionelt til glæde for alle øens borgere og de mange besøgende turister.
”Med denne investering slår vi mange fluer med et smæk og beviser således hvordan grøn omstilling kan udfoldes i praksis. Økologisk fødevareproduktion, drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning og udnyttelse af grønt haveaffald i en og samme ombæring, eller cirkulær tænkning om man vil," siger Kim Qvist.
Men hvis den nye model for alvor skal have luft under vingerne, kræver det ifølge Susanne Herfelt, næstformand i Dansk Økojord, at staten spiller med:
”Arealerne er under pres fra mange aktører. Der er brug for overordnet styring og planlægning fra staten, og aktører som Dansk Økojord A/S kan bidrage med konstruktive løsninger for både drikkevand, vedvarende energi m.m.,” siger næstformand Susanne Herfelt.
Sorte tal på bundlinjen
Generalforsamlingen i Dansk Økojord A/S havde tiltrukket knap 80 aktionærer til Godsbanen i Aarhus. De repræsenterede tilsammen ca. 16 pct. af aktiekapitalen, og det store fremmøde vidner ifølge bestyrelsesformand Lars Pehrson om et stort engagement i fondens arbejde med at opkøbe og omlægge landbrugsjord til økologi.
Trods store udfordringer i 2022 med højere renter, krig, inflation og stigende jordpriser m.m., kunne de fremmødte glæde sig over, at Dansk Økojord præsenterede endnu et overskud i det kun fem år gamle selskab.
”2022 blev et år, hvor vi fokuserede på at få forpagterne på vores 13 ejendomme godt igennem de mange udfordringer, som verdenssituationen har budt på. Det er lykkedes, og vores forretningsmodel har vist sin robusthed. Det er således med glæde, at vi som bestyrelse kan fremlægge endnu et positivt resultat med en øget omsætning og plus på bundlinjen”, sagde Lars Pehrson i en pressemeddelelse med adresse til et positivt resultat på ca. 600.000 kr.
”Det lægger en solid bund for fremtiden, når vi igen begynder at investere i jord,” tilføjede formanden efter en aften, som var præget af en længere drøftelse af jordbrugsfondens fremtidige strategi.
Massiv kamp om jorden
Den tog udgangspunkt i de voksende jordpriser på et marked, hvor interessen for landbrugsjorden ikke længere kun handler om at skaffe plads til fødevareproduktionen.
Et voksende antal aktører efterlyser i dag jord til skovrejsning, urørt natur, energiproduktion, råstofudvinding og klimatiltag, mens udtagning af bl.a. lavbundsjorde også lægger beslag på en del arealer.
”Vi oplever massiv kamp om arealerne som konsekvens af fødevaresituationen på verdensplan og behovet for arealer til den grønne omstilling. Arealerne er blevet en attraktiv handelsvare, og det har medført stigende priser på landbrugsjord, i gennemsnit med 10 pct. årligt fra 2020 til 2023,” lyder vurderingen Dansk Økojord.
De øgede jordpriser betyder ifølge Kim Qvist, at det er blevet vanskeligere at købe landbrugsjord og udleje den til en ny generation af økologiske landmænd, til en pris, som gør det muligt for dem at drive en rentabel produktion.
”Vi oplever derfor, og har gjort det siden midten af 2021, en faldende efterspørgsel fra yngre landmænd, som vil frekventere vores løsning, siger Kim Qvist, som håber, at den nye strategi vil gøre det mere attraktivt for potentielle investorer at investere i selskabet og øge den nuværende aktiekapital på 40 mio. kr., så det bliver muligt for fonden at sætte mere skub i den grønne omstilling.
Flere artikler fra samme sektion
Professor udpeger afgrøde, som vi har overset i den grønne omstilling
Det er "synd og skam", at raps er så overset en afgrøde i den grønne omstilling, mener professor Søren Krogh Jensen. Først og fremmest fordi det er den eneste kombinerede olie- og proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader.
Pindsvin har sprøjtegifte fra de danske haver i kroppen, og vi ved for lidt om konsekvenserne
Pindsvinet er i drastisk tilbagegang blandt andet pga. færre levesteder samt mere landbrug og bebyggelse. Samtidig råder forsker til undersøgelser af pesticiders påvirkning på pindsvin, da over 80 pct. har vist sig at have pesticider i leveren.
Fond giver 12 mio. kr. til 21 nye natur-projekter
Mens politikere og landbruget forsøger at finde ud af, hvordan de kan give naturen en hjælpende hånd, sikrer private bidrag, at naturen får mere plads på det danske landkort.