Nicolai Wammen vil bevare SVM-regeringens løfte og have økologien fordoblet efter et valg

Regeringen har ikke leveret på sit økologimål. Det erkendte fungerende finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag deltog i et vælgermøde i Agro Food Park ved Aarhus.

SVM-regeringen har haft et mål om, at økologien i 2030 skal fordobles, både arealmæssigt, forbrugsmæssigt og på eksporten. Det vil betyde, at økologien skal fylde ca. 21 pct. af landbrugsarealet om under fire år. Lige nu udgør det ca. 11 pct. af arealet, og det tal har været nogenlunde uændret, siden regeringen trådte til.

Han fastslog, at den manglende vækst ikke var en undskyldning for at slække på et økologimål efter valget. Tværtimod.

"Vi skal i hvert fald ikke sætte ambitionsniveauet ned i den efterfølgende regering. Men det kommer jo også an på, hvilke partier vi får med i en regering. Med få undtagelser ser jeg dog mange partier med et stort fokus på økologi. Jeg tror, det vil være godt for danskerne og Danmark, så jeg har ingen planer om at skrue ned for ambitionerne, og kan vi komme endnu længere end dem, vil det kun være godt," sagde han efter at have gentaget Socialdemokratiets ambition om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende arealer.

"Vi har i mange år forsøgt ad frivillighedens vej, og man må bare sige, at det ikke har givet de resultater, der er brug for, hvis vi for alvor skal passe på drikkevandet. Det er af vital betydning, at vi kan passe på vores drikkevand, ikke bare for vores skyld, men også vores børns og børnebørns."

Den anden paneldeltager var Mathilde Hjorth Bressum, der sidder i Aarhus byråd for Venstre.

Hun sagde, at hun har "høje ambitioner" for økologien uden dog at uddybe ambitionerne nærmere.

"Det er vigtigt, at vi sikrer gode vilkår for begge produktionstyper, men jeg er ikke den rette til at svare på, hvad det præcise delmål skal være."

Spørgelystent publikum

De to politikere havde afsat en time til debatten, men tillod at det gik lidt over tid, da spørgsmålene fra publikum blev ved med at komme. Eftersom arrangementet fandt sted i Agro Food Park centrerede emnerne mest om fødevarer og moms. Der blev bl.a. spurgt ind til økologipolitikken, skolemadsforsøgene, danskernes kostvaner, moms på fødevarer og den faldende produktion af dansk frugt og grønt.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, efterspurgte en samfundsøkonomisk analyse af en omlægning til økologi herhjemme, ligesom den Deloitte har lavet i Holland.

Analysen viste, at det hollandske konventionelle landbrug koster samfundet markant mere, end sektoren bidrager med økonomisk. Det kan dog vendes til et plus, hvis alt omlægges til økologi, og selv hvis landbrugsarealet næsten halveres, kan man stadig dyrke flere kalorier og proteiner, end befolkningen har brug for, hvis man øger produktionen af planteproteiner og reducerer den animalske.

Samtidig reducerer landbruget sin import, fordi økologi ikke er afhængig af kunstgødning og pesticider.

Mathilde Hjorth Bressum kendte ikke til den hollandske undersøgelse, men finder den "interessant" og er nysgerrig på at få lavet en lignende i Danmark. Hun skyndte sig dog at sige, at vi "ikke skal stoppe med at producere fødevarer" (hvilket heller ikke var Deloitte-analysens konklusion).

"Jeg mener, at animalske proteiner fortsat har deres berettigelse," sagde hun.

Nicolai Wammen var heller ikke bekendt med undersøgelsen, men finder den også spændende. Han svarede dog ikke på, om man vil lave en lignende undersøgelse herhjemme, men holdt muligheden åben.

Truet grøntproduktion

Hanne Lakkenborg Kristensen, der kaldte sig selv "professor i grøntsager", ville vide, hvordan de to vil sikre, at vi også i fremtiden har en produktion af dansk frugt og grønt, eftersom produktionen er faldet markant de senere år.

Mathilde Hjorth Bressum svarede, at hun er "optaget af gode rammevilkår", mens Nicolai Wammen pegede på, at et bredt politisk flertal allerede har vedtaget at sænke momsen på fødevarer. Om det så skal være en generel reduktion fra 25 til 20 pct. på alle varer eller helt at fjerne momsen på frugt og grønt, er ikke afklaret. At fjerne den kun på økologi, nævnte han også, men det var i forbindelse med at få muligheden undersøgt og ikke som en model, man har forhandlet om.

Socialdemokratiet har før valgkampen udtalt, at partiet hælder til en bred reduktion frem for at fjerne den helt på økologi eller frugt og grønt.

"Det er rigtigt, at fjerner man momsen kun på frugt og grønt, mærker man en markant prisreduktion, men danskerne køber også mange andre varer end bare frugt og grønt, og her har vi partier med begge synspunkter. Vi har nu bedt nogle dygtige mennesker om at sætte sig ned og regne på det for at sikre os, hvordan vi kan gøre det bedst."

Mathilde Hjorth Bressum ønsker en generel reduktion af momsen. Forinden havde hun selv nævnt problemet i, at danskerne spiser alt for lidt frugt og grønt, og med "grøntsagsprofessorens" advarsel in mente kunne en fjernelse af momsen kun på frugt og grønt være et værktøj, som kunne adressere begge problemer. Hun holdt dog fast i en generel reduktion af momsen og forklarede, at det nok mest er ud fra et ideologisk synspunkt.

"Jeg har ikke lyst til at diktere, hvad folk skal spise. Jeg synes, det kan være sundt at spise kød og sundt at spise bælgfrugter. Jeg mener ikke, at vi skal gå ind og udvælge og differentiere enkelte fødevaregruppe."

Uvis fremtid for skolemaden

Også skolemadsforsøget - eller rettere forsøgENE - var oppe at vende. Nicolai Wammen mindede nemlig om, at der i virkeligheden ikke er tale om ét forsøg, men om flere forsøg, da man afprøver modellen på forskellige klassetrin med forskellige former for egenbetaling. Her virkede de to politikere ikke helt enige om prioriteringen af skolemaden.

Mathilde Hjorth Bressum afventer "spændt" resultaterne, men nævnte flere barrierer for, at ordningen kan blive permanent. Et stort problem er faciliteterne; langt fra alle skoler har egne køkkener, og det har efter hendes udsagn kostet Aarhus Kommune 64 mio. kr. at etablere tre køkkener på skoler.

"Det er ret massive investeringer, der skal foretages, hvis det skal udrulles. Jeg ser ikke, at det nødvendigvis er den rette vej at gå. Jeg synes, det er en opgave for forældrene at sikre, at deres børn får mad med i skole. Jeg tænker også, at vi måske kan få nogle privat-offentlige samarbejder op at stå, hvor en skole eksempelvis kan få leveret mad fra en nærliggende restaurant. Men lige nu vil det betyde store investeringer, i en tid hvor jeg mener, der er brug for mere fokus på faglighed og trivsel end på madpakker."

Her pegede Nicolai Wammen på, at netop kostordningen kan have en gavnlig effekt på børnenes trivsel og indlæring.

"Madordningen kan give ro og et bedre læringsmiljø for elever, der kommer i skole uden at have fået morgenmad. Men det ér også mange penge, og så må vi jo vurdere, hvor de penge skal komme fra."