Faldet i det økologiske landbrugsareal fortsætter

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de seneste års fald i både det økologiske areal og antallet af økologiske bedrifter fortsatte i 2025.
Efter flere års stabil fremgang toppede det økologiske areal i 2021 med rekordhøje 313.111 ha, men siden er det gået den forkerte vej. Arealet er faldet fire år i træk, og i 2025 drev økologerne kun 279.877 ha, fremgår det af statistikken, som er baseret på data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Målt i areal har de danske økologer vinket farvel til 33.234 ha på fire år. Det svarer til en tilbagegang på 11 pct. siden 2021. I samme periode er der forsvundet 239 økologiske bedrifter.

I årene op til 2021 havde bl.a. Arlas store satsning på at sælge økologiske mejeriprodukter til Kina været med til at løfte antallet af økologiske bedrifter op på rekordhøje 4.151. Fire år senere var tallet faldet til 3.912 bedrifter, og ifølge Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening er det et klart signal om, at det ikke er nok at snakke om økologi:

”Politisk har alle stået i kø for at holde skåltaler om fordobling af økologien, men økologien har måske nok medvind, når vi taler om den, men modvind i den virkelige verden. Det er nu engang svært at fordoble noget, der er ved at blive mindre. Der er sket alt for lidt på økologiområdet de seneste år,” siger han til Økologisk Nu i en kommentar til de nye arealtal.

Økologien skal med hele vejen rundt

I øjeblikket fylder ønsket om at sikre rent drikkevand og højere dyrevelfærd i de danske grisestalde en hel del i den igangværende valgkamp, og ifølge Rasmus Prehn er økologien netop den schweizerkniv, som kan bidrage til at indfri flere af ønskerne hos de politiske partier: høj dyrevelfærd i de danske stalde og rent drikkevand i borgernes vandhaner.

”Den afgående regering afleverer nu en enorm stor opgave til den kommende regering. Hvis den virkelig vil økologien for alvor og reelt ønsker at fordoble økologien, skal økologien være en aktiv del af politikken hele vejen rundt – fra moms og landbrugsstøtte til skolemad, dyrevelfærd og beskyttelse af vores drikkevand,” siger Rasmus Prehn og opfordrer den kommende regering til at integrere økologien som et redskab til at nå mange af målene med den grønne trepart.

”Mener den det alvorligt, omdøber den trepartsministeren til minister for økologi og grøn trepart og tænker økologi meget mere ind i den grønne trepart. Til gavn for miljøet, dyrene og os mennesker,” siger Rasmus Prehn om den kommende regering.

Claus Østergaard, chef i ØkologiRådgivning Danmark, ærgrer sig over tilbagegangen i det økologiske areal, men faktisk havde han frygtet, at den ville have været endnu større, end det seneste års fald på 15.200 ha, og det er hans klare fornemmelse, at der i øjeblikket begynder at blæse mere positive vinde i retning af økologien – ikke mindst i forhold til mælkeproduktionen.

”Prisforskellene har aldrig været større i de 30 år, jeg har registreret det, så det er en helt ekstraordinær situation,” sagde han til Økologisk Nu i sidste måned.

Han vurderer, at prisforskellen vil holde mindst et par år, og han forventer at det vil stimulere interessen for at omlægge til økologi.

”Vi er i øjeblikket ved at omlægge ét konventionelt landbrug til økologi, og vi har flere konventionelle landmænd, som ønsker at få lavet økologitjek, og vi har mere travlt, end vi har haft de seneste fem år,” siger Claus Østergaard.

Han oplever samtidig, at økologerne er stoppet med at ringe for at få ØkologiRådgivning Danmark til at regne på økonomien ved at lægge tilbage til konventionel drift.

”Når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027, kommer mange konventionelle landmænd til at arbejde med sædskifter, som ligner de økologiske sædskifter, og det kan få flere til at overveje at lægge om til økologi,” siger Claus Østergaard, som vil blive overrasket, hvis ikke det økologiske areal stiger i 2027.