Annonce

Annonce

Rasmus Prehn holder tale

Økologisk Landsforening har sendt et brev til fødevareminister Rasmus Prehn (S), som nu har ført til en invitation om dialog vedrørende de kommende brakkrav. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologisk Landsforening har fået invitation til politisk møde efter kritik

Efter de seneste ugers mediedækning af det kommende naturkrav til landmænd og kritikken af det er Økologisk Landsforening nu inviteret til møde i Fødevareministeriet.

De forgangne ugers debat om brakkravet og kritik fra Økologisk Landsforening har nu ført til en fremstrakt politisk hånd. Foreningen har nemlig fået en invitation til at mødes med folk i Fødevareministeriets departement og Landbrugsstyrelsen om eventuelle ændringer i kravet.

”Jeg forventer, vi skal drøfte de problemstillinger, som vi ser i forhold til brakkravet. Og så skal vi drøfte de forslag, vi har til at indrette kravet mere hensigtsmæssigt for landmændene. Vi er inviteret af ministerens departement,” fortæller Sybille Kyed til Økologisk Nu.

Invitationen kommer som en reaktion på et brev, som Økologisk Landsforening for nylig har sendt til fødevareminister Rasmus Prehn (S). I brevet fremlægges et forslag til, hvordan kravet kunne indrettes, så det både giver mere natur og samtidig tilgodeser landmænd, der er gået foran, inden kravet blev indført.

Selvom Sybille Kyed er glad for invitationen, forudser hun også, at der skal presses på. Hun er derfor forberedt på at blive præsenteret for en masse begrænsninger, som eksempelvis at det er for administrativt tungt at udvælge enkelte landmænd, og at eventuelle ændringer vil være for komplicerede at udføre i praksis. Derudover skal der skal givetvis også gennemgås EU-regler.

”Jeg går ind til det her med optimisme, fordi det er åbenlyst urimeligt. De, der er gået foran, ser dumme ud for egne penge, da de jo har mistet landbrugsstøtten på de arealer, de af egen drift tog ud. Hvem vil en anden gang gå foran, hvis de ikke oplever, at det kommer dem til gode, at de var før deres tid? Så på trods af at jeg frygter en afvisning, er vi lige nu rigtig glade for, at der er kommet opmærksomhed på problemstillingen, som vi har kæmpet for ad flere omgange. Hvor der er vilje, er der vej,” pointerer Sybille Kyed.

Invitationen er varslet torsdag den 8. september, men datoen for mødet er endnu ikke fastlagt.

Flere artikler fra samme sektion

Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst

Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.

28-11-2024 4 minutter Klima,   EU

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland