Annonce

Annonce

En køkkenmedarbejder er ved at anrette mad i plastbeholdere

Emballage i plast er en af kilderne til mikroplast, som forskere nu har fundet i stigende mængder i menneskehjerner. Foto: Colourbox

Mængden af mikroplast i vores hjerner ser ud til at stige, og forsker mener, at meget kommer fra maden

På blot otte år har forskere set en stigning i mængden af mikroplast i menneskehjerner. Der er samtidig konstateret en højere mængde mikroplast i hjerner på afdøde, som led af demens. Forsker bag nyt studie mistænker særligt kød for at være en kilde til plast.

Mængden af mikroplast i vores hjerner ser ud til at stige. I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature har forskere fundet ca. 50 pct. mere mikroplast i menneskehjerner i 2024 sammenlignet med 2016.

Forskerne undersøgte også 12 hjerner fra afdøde, som var diagnosticeret med demens. Disse hjerner havde op mod 10 gange så meget mikroplast i sig sammenlignet med normalfungerende hjerner. Samtidig viser studiet, at de mindste plaststykker kan bryde igennem blod-hjerne-barrieren.

I gennemsnit indeholdt hjernerne ca. syv gram mikroplast, svarende til vægten af en engangsske i plast.

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at den (mængden, red.) var så høj. Jeg har det bestemt ikke godt med så meget plastik i min hjerne, og jeg har ikke brug for at vente 30 år mere for at finde ud af, hvad der sker, hvis koncentrationerne firedobles," siger studiets leder, Matthew Campen, ph.d. ved UNM College of Pharmacy, på universitetets hjemmeside.

Den hyppigst fundne plasttype var polyethylen, der primært stammer fra emballage og flasker.

De øgede mængder mikroplast i hjernen hos personer med demens er dog ikke nødvendigvis et bevis på, at mikroplasten har forårsaget demenssygdommen. Det kan også skyldes, at sygdommens virkninger - såsom hjernevævsatrofi, svækket blod-hjerne-barriere og nedsat evne til at rydde affaldsstoffer - gør hjernen mere modtagelig over for plast.

Mikro- og nanoplast

Mikroplast er bittesmå stykker plast under fem mm i størrelse og kan stamme fra alle former for plastmateriale, vi omgiver os med. F.eks. syntetisk tøj, skærebræt af plast, poser, legetøj, glimmer, dæk, vandflasker mv.

Nanoplast er endnu mindre og kan være en brøkdel af bredden på et menneskehår. Det meste af den mikroplast, der blev fundet i hjerner i undersøgelsen, var på nanoskala - noget var næsten så småt som en virus.

I denne artikel bruges termen 'mikroplast' til at dække over begge typer plast.

Mikroplast er i forvejen blevet identificeret i leveren, moderkagen, blodet, testiklerne og endda i visse arterier, der fører til hjertet.

Matthew Campen formoder, at det meste af mikroplasten i vores krop indtages gennem fødevarer - især kød, fordi kommerciel kødproduktion har en tendens til at koncentrere plast i fødekæden.

"Den måde, vi overrisler marker med plastikforurenet vand på, gør, at vi antager, at plastikken ophober sig der," forklarer han.

"Vi fodrer vores husdyr med disse afgrøder. Vi tager gødningen og lægger den tilbage på marken, så der kan være en slags feed-forward biomagnifikation," siger han og fortæller, at forskerholder har fundet høje koncentrationer af plast i kød købt i dagligvarebutikker.

Jo nyere prøver, desto mere plast

I den nye undersøgelse analyserede forskerne 52 hjerneprøver: 28, der blev obduceret i 2016, og 24, der blev obduceret i 2024. De fandt mikroplast i alle prøver, men der var betydeligt højere koncentrationer af mikroplast i prøverne fra 2024.

Forskerne undersøgte derefter hjerneprøver helt tilbage til 1997 og så samme tendens: Jo nyere prøver, de tog, desto højere var mængden af mikroplast.

Matthew Campen minder dog også om, at man bør være forsigtig med at tolke på resultaterne fra et enkeltstående studie, men over for Washington Post siger han samtidig, at den stigende mængde plast i vores hjerner er i tråd med, at produktionen af plast fordobles hvert 10.-15. år, hvilket tyder på, at vores hjerners eksponeringsniveau er mangedoblet.

I et andet nyt studie har forskere undersøgt forekomsten af mikroplast i fisk og skaldyr, og fandt plast i 99 pct. af prøverne: 180 ud af 182. De højeste koncentrationer blev fundet i rejer. Her var den hyppigst forekommende plasttype syntetiske fibre fra tøj, der udgjorde over 80 pct. af fundene.

"Så længe vi bruger plastik som en vigtig komponent i vores dagligdag, og vi bruger det i stor stil, så vil vi også se det i vores mad," siger Elise Granek, forsker i mikroplast ved Portland State University, til The Guardian.

Hvilke konsekvenser mikroplasten har for vores sundhed, er endnu ikke fuldstændig klarlagt, men studier har de senere år fundet sammenhænge mellem mikroplast og kræft, nedsat fertilitet, overvægt og hormonforstyrrelser.

"Vi begynder at spekulere på, om disse plastmaterialer kan blokere for blodgennemstrømningen i de mindste blodkar," siger Matthew Campen og fortsætter:

"Der er risiko for, at disse bittesmå partikler forstyrrer forbindelserne mellem nerveceller i hjernen. De kan også være med til at få bestemte proteiner, der forbindes med demens, til at klumpe sig sammen. Vi ved det bare ikke."

42.000 ton mikroplast ender på markerne

I et pilotstudie fra Vrije Universiteit Amsterdam i 2022 tog forskere forskellige prøver fra både køer, grise og foder og fandt rester af mikroplast i langt de fleste prøver: 100 pct. af blod- og foderprøverne viste rester af mindst én type plast, 72 pct. af mælkeprøverne indeholdt plast, og for kød var tallet 75 pct.

Samme år udkom et studie, hvor forskere estimerede, at op mod 42.000 ton mikroplast hvert år ender på landbrugsjorden rundt om i Europa. Det sker, når landmænd spreder slam som gødning på marken, da slam indeholder mikroplast.

I 2021 blev en whistleblower fyret fra sit job som maskinarbejder, da han optog og offentliggjorde en video, der viste, hvordan madvarer i USA bliver blendet til foder, mens maden stadig er indpakket i plast. Selskabet bag forklarede efterfølgende, at en sorteringsmaskine sorterer al plast fra, men til det svarede whistlebloweren, at han i forbindelse med sit arbejde kunne se, at langt fra al plast blev sorteret fra.

Flere artikler fra samme sektion

Frivillige aftaler kunne ikke sikre landets drikkevandsboringer i tide

Efter seks års forsøg er det ikke lykkedes for landets vandværker at lave de frivillige aftaler med landmænd og lodsejere, der skulle sikre landets drikkevandsboringer mod pesticidrester. Nu er opgaven skubbet videre til kommunerne, men det har kun gjort det endnu mere tidskrævende at indgå aftaler.

21-02-2025 10 minutter Pesticider,   Politik,   Drikkevand

Pesticider skyder forbi deres mål og skader organismer, som de ikke burde påvirke

Et metastudie viser, at pesticider også skader organismer, som de aldrig var designet til at påvirke. Og nyere pesticider er ikke bedre end ældre pesticider, når det gælder om at undgå de såkaldte ikke-målarter.

19-02-2025 5 minutter Pesticider,   Miljø,   Forskning

Vandværker hæver priserne for at kunne beskytte drikkevandet mod pesticider

Flere danskere kan se frem til dyrere drikkevand, som en direkte konsekvens af at der bliver brugt pesticider i områder, hvor midlerne risikerer at forurene vandet.

18-02-2025 3 minutter Drikkevand,   Pesticider