Annonce

Annonce

En bøgeskov syd for Aarhus

Udviklingen i skovenes CO2e-optag presser landbruget, fordi Danmark er forpligtet til reduktion af drivhusgasser, og skovene hører under samme sektor som landbruget. Foto: Peter Leth/flickr/CC By 2.0

Skovenes alder gør landbrugets klimabyrde større

Danske skoves evne til at optage drivhusgasser bliver fremover mindre, og det kan lægge yderligere pres på landsbrugssektorens rolle i den danske klimaindsats.

Danske landbrug får formentlig en større klimabyrde end hidtil antaget. Det skyldes, at en betydelig del af danske skove skal fældes i de kommende år, hvilket vil mindske deres evne til at optage drivhusgasser, og derfor skal landbruget nedbringe sine udledninger tilsvarende mere.

Det skriver Altinget på baggrund af en ny klimafremskrivning, som Energistyrelsen udgav i april.

Energistyrelsen forventer, at de danske skoves evne til at optage CO2e de næste 15 år bliver betydeligt mindre, fremgår det af rapporten. I de 10 år frem til og med 2021 var det gennemsnitlige nettooptag på 3,1 mio. ton CO2e hvert år. Frem mod 2035 forventer man, at tallet falder til et gennemsnit på 0,4 mio. ton CO2e, mens man i perioden 2025-2029 faktisk forventer en ”lille nettoudledning fra skovene isoleret set”.

Presser landbruget

Udviklingen i skovenes CO2e-optag presser landbruget, fordi Danmark er forpligtet til reduktion af drivhusgasser, og skovene hører under samme sektor som landbruget.

”Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030,” udtaler Niclas Scott Bentsen, der er lektor på institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Altinget.

LULUCF-forpligtelserne er aftalt i EU og handler om optag og udledninger af kulstof i forbindelse med dyrkning af jord og drift af skove. Derudover indgik Folketinget i 2021 landbrugsaftalen, der skal mindske landbrugs- og skovbrugssektorens udledninger med otte mio. ton CO2e i 2030.                        

Forklaringen på skovenes mindre optag er, at vi generelt kommer til at få yngre skove i Danmark. Det skyldes, at der tidligere er blevet plantet mange træer på samme tid, som nu er gamle og klar til at blive fældet, og træers evne til at binde kulstof falder med tiden.

Flere artikler fra samme sektion

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT

Pesticider får nu Tyskland til at anerkende Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget

Sammenhængen mellem pesticider og Parkinsons sygdom er ifølge den tyske regering så velbelyst, at den nu anerkender Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget. Det samme er allerede gældende i Frankrig.

04-04-2024 2 minutter Pesticider,   Udland