Klimarådet frygter, at frivillige aftaler kan stå i vejen for klimamål
Udtagning af kulstofrige jorder er et komplekst tiltag, der kræver fuld opbakning blandt lodsejerne. Der er dog flere usikkerheder forbundet med landbrugets klimatiltag, vurderer Klimarådet.
Det er flere væsentlige usikkerheder forbundet med den aktuelle klimapolitik og vejen mod Danmarks 2030-mål, lyder det i et nyt notat fra Klimarådet.
For landbrugets vedkommende er der især tvivl om, hvor hurtigt man kan udtage 140.000 ha kulstofrigjord og øge skovarealet med 250.000 ha. Klimarådet nævner, at det er en kompleks opgave, der kræver fuld opbakning fra lodsejerne, men at erfaringerne samtidig viser, at tidligere ordninger ikke lykkedes efter hensigten.
"Indsatsen er i høj grad baseret på frivillighed, og vi har historisk set, at det ofte tager tid at få frivilligheden implementeret i landbrugssektoren. Der går man ofte ned i tempo, når det er frivilligt. Der skal man have overtalt lodsejerne til at tage jorde ud eller til at rejse skov, og det tager tid," siger rådets formand, Peter Møllgaard, til dr.dk.
Han nævner Vandmiljøplan 3 og landbrugsaftalen fra 2015 som eksempler på frivillige aftaler, der ikke blev opfyldt i det fornødne tempo.
Dermed er der en risiko for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvurderer effekten af de nævnte klimatiltag, og beregningerne bør derfor justeres.
Klimarådet vurderer også, at reduktionseffekterne for biogas er overvurderede - til gengæld undervurderer man potentialet for kulstofbinding og kvælstofregulering.
Eksempler på for langsomt tempo
Det er første gang, at Klimarådet kan inkludere tiltagene fra trepartsaftalen i sin klimafremskrivning, og rådet vurderer helt overordnet, at Danmark i den nye fremskrivning ser ud til at opfylde 2030-målet om 70 pct. reduktion med en vis margin. Peter Møllgaard understreger dog, at det er afgørende, at de vedtagne aftaler også bliver ført ud i livet:
"Der er flere eksempler på, at reduktionerne ikke kommer i det forventede tempo. I Klimarådet holder vi derfor et vågent øje med implementeringen af de politiske aftaler – og vi opfordrer politikerne til at gøre det samme," siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.
Klimafremskrivningen indeholder enkelte vurderinger af usikkerhed på tværs af sektorer. Men vurderingerne er spredte, og ifølge Klimarådet mangler der en helhedsbetragtning, som kan give overblik over den samlede risiko for, at Danmark ikke når sine klimamål.
Klimarådet opfordrer til, at fremtidige fremskrivninger suppleres med flere følsomhedsberegninger og f.eks. best- og worst-case-scenarier for at tydeliggøre spændet i usikkerheden:
”Usikkerhed om fremtiden er et grundvilkår, men det kan belyses mere systematisk end i dag,” siger Peter Møllgaard.