Klimaanprisning af mælk kom i modvind

I går meddelte Salling Group, at dagligvarekoncernen ikke længere ville forhandle Naturmælks nylancerede minimælk fra et 'CO₂-neutralt landbrug', da flere eksperter mener, at markedsføringen kan vildlede forbrugerne til at tro, at mælken er klimaneutral.

"Det er selvfølgeligt altid uheldigt, når nogen bliver tvunget til at trække et produkt tilbage, men det ændrer ikke ved det store pionerarbejde, som Naturmælk og ikke mindst Jens Krogh gennem mange år har lavet for at nedbringe klimabelastningen på Kroghsminde," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Men han er samtidig enig med de klimaeksperter, som anfører, at det ikke giver et reelt billede af mælkens klimabelastning, når Naturmælk baserer opgørelsen på beregningerne fra Kroghsmindes klimahandlingsplan.

Per Kølster mener derimod, at man bør følger de mere eller mindre internationalt vedtagne konventioner på området og trække gårdens salg af grøn energi ud af bedriftens klimaregnskab, da det i dag er kutyme, at den solgte energi bliver medregnet i energisektoren.

"Der er mange teknikaliteter forbundet med at lave et retvisende klimaregnskab, og det er også derfor, at vi i foreningen er imod at etablere en egentlig klimamærkning af fødevarer," siger Per Kølster.

Han forklarer i den forbindelse, at klimahandlingsplaner primært er et handlingsværktøj, som den enkelte landmand kan benytte til at måle effekten af de klimainitiativer, som han foretager på gården.

"Derfor er det en er problematisk sammenbling af forskellige opgørelsesmetoder, hvis beregningerne bliver brugt til at anprise et bestemt produkt," siger formanden, som ikke forventer, at sagen får konsekvenser for det løbende arbejde, som landets økologer gør for at nedbringe bedrifternes klimaaftryk.

Klimaregnskabet fra Kroghsminde, som de seneste dage har været genstand for debat, er lavet i starten af året af Erik Kristensen, som er økologikonsulent i ØkologiRådgivning Danmark. Han forklarer, at tallene holder vand, men han forstår godt, at der kan opstå en smule forvirring omkring, hvordan man skal tolke resultaterne på samfundsplan, hvor man i dag plejer at opgøre energiproduktionen som en del af energisektoren.

"Når vi laver klimahandlingsplaner, er det primært for at finde ud af, hvor den enkelte landmand kan lave klimaforbedrede initiativer på gården. I den forbindelse betragter vi gården som en lukket enhed. Her er det korrekt, at Krogsminde har et aftryk på minus 0,11 CO₂-ækvivalenter (CO₂æ) pr. liter mælk," siger Erik Kristensen.

Han påpeger i den forbindelse, at energien fra gårdens biogasanlæg og vindmølle selvfølgelig ikke mindsker den metanudledning, der kommer af køernes vomforgæring, men understreger, at indtil det lykkes forskerne at finde måder til markant at reducere metanen på, er etableringen af en grøn energiproduktion en egnet metode til at opnå en klimaneutral mælkeproduktion.

Men selv uden at medregne gårdens salg af energi vil Kroghsminde ifølge Erik Kristensen stadig være en mælkebedrift med et lavt klimaaftryk.

"Mælkeproducenternes gennemsnitlige udledning ligger på ca. 1 kg CO₂æ pr. liter mælk, men hvis vi fraregner energiproduktionen, ligger den på knap det halve på Kroghsminde. Det er meget få mælkeproducenter, der kan præstere så lav en udledning," siger Erik Kristensen, som forventer, at klimahandlingsplaner i fremtiden bliver et udbredt redskab for de danske landmænd.