Forskere: Lav to økologimærker og omfavn ny genteknologi i det ene

EU har en målsætning om, at økologien skal fylde 25 pct. af landbrugsarealet i 2030, men de lavere udbytter i økologien er en hæmsko for, at den kan vokse sig så stor. Derfor bør økologien tillade brugen af nye genomiske teknikker, også kaldet NGT, så de økologiske planer kan blive mere robuste over for stress, sygdom og klimaforandringer, hvilket vil øge økologernes produktivitet og reducere arealbehovet.

Det mener en gruppe forskere, som har skrevet en opinionsartikel offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports Sustainability.

Gruppen foreslår samtidig, at EU lovgiver om to forskellige former for økologisk produktion: én med og én uden NGT’er, så der vil være et økologisk mærke for varer uden NGT og et andet øko-mærke for varer méd NGT. Ved at gøre mærkningsordningen til et EU-anliggende frem for at overlade det til medlemslandene eller private standarder, vil man både lette kontrollen og give forbrugerne mulighed for at vælge på oplyst grundlag, lyder ræsonnementet.

"Økologisk landbrug kan spille en vigtig rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt fødevaresystem, der har positiv indvirkning rent miljømæssigt og socialt. Men på grund af det signifikante udbyttegab i forhold til konventionelt landbrug er der brug for større fokus på effektivitet og resiliens. Det kan opnås ved at få større variation af afgrødesorter, hvilket kan ske med NGT, som endda gør det hurtigere," skriver de.

Anerkender modstanden

Forskerne argumenterer for, at NGT'er gør det muligt at ændre genetikken meget præcist, hvilket giver store muligheder for hurtigere og mere målrettet planteforædling – noget der er særligt vigtigt, hvis man vil udvikle nye sorter, som passer til økologisk dyrkning.

De anerkender dog, at der findes modstand mod teknologierne – især blandt aktører, som mener, at genteknologi strider mod økologiens holistiske grundprincipper. Men de peger omvendt på, at NGT kan hjælpe økologien med at blive mere robust, og de tror på, at skepsis kan blive til opbakning, når teknologiens fordele bliver mere tydelige for folk.

"Forskning har vist, at målet om 25 pct. økologisk landbrugsareal næppe vil kunne sikre en bæredygtig fødevareproduktion i EU, hvis moderne bioteknologi, såsom nye genomiske teknikker (NGT’er), udelukkes fra økologisk landbrug. Derimod har en hurtigere omsætning af forskningsresultater inden for planteforædling – herunder NGT’er – til afgrøder, som landmænd i EU kan dyrke, vist sig at kunne øge produktiviteten i EU’s landbrug, også i den økologiske sektor," skriver de.