Forskere peger på mangler i pesticidreguleringen: Bier og fisk, der udsættes for pesticider, ændrer adfærd
Pesticider i doser, der forekommer i naturen, påvirker adfærden negativt hos zebrafisk og bier, viser et nyt studie. Ifølge forskerne viser resultaterne, at pesticidgodkendelser overser væsentlige risici, når de primært fokuserer på dødelighed.
Pesticider kan ændre adfærden hos bier og fisk - og det endda i ikke-dødelige koncentrationer, som svarer til dem, der kan findes i naturen. Det viser et nyt studie, som dermed rejser spørgsmålet om den måde, pesticider i dag risikovurderes og godkendes på i EU.
Studiet er gennemført af forskere fra Helmholtz Centre for Environmental Research (UFZ) og offentliggjort i tidsskriftet Environment International. Her har forskerne undersøgt, hvordan både landlevende og vandlevende dyr reagerer adfærdsmæssigt på pesticider, som anvendes bredt i landbruget.
Forskerne brugte honningbier og zebrafisk som modelorganismer for henholdsvis bestøvere i landmiljøer og dyr i vandmiljøer, og dyrene udviste "signifikante" ændringer i adfærden, når de blev eksponeret for pesticider i realistiske doser.
"De effekter, vi kunne måle i vores modelorganismer, indikerer, at den reelle økologiske effekt fra plantebeskyttelsesmidler er langt mere vidtrækkende, end man hidtil har troet," siger UFZ-biolog professor Martin von Bergen, som er medforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
I naturen risikerer både bier og fisk at komme i kontakt med pesticiderne, selvom de ikke er målet for dem, forklarer forskerne.
”Vilde bier og andre bestøvere kan komme i kontakt med ret høje koncentrationer kort tid efter sprøjtning. Men dyr i vandmiljøer er også i fare,” siger Martin von Bergen.
”Regn skyller gradvist plantebeskyttelsesmidler ud i de omkringliggende vandområder. De bliver ikke bare liggende og kun påvirker det område, hvor de anvendes,” uddyber han.
Påvirker dyr uden at slå dem ihjel
Ifølge forskerne viser det også, at godkendelsessystemet for pesticider overser væsentlige effekter, så længe fokus primært ligger på dødelighed og akutte forgiftninger frem for adfærdsændringer, som kan have betydning for individet, bestanden og hele økosystemet.
Hos bierne observerede forskerne blandt andet reduceret fødesøgning og ændret håndtering af nektar efter eksponering for et insekticid. Fungicider og herbicider førte derimod til mindre intensiv yngelpleje i bistaderne.
”Sådanne adfærdsændringer, udløst af miljømæssigt relevante koncentrationer af plantebeskyttelsesmidler, kan forringe koloniernes ydeevne og vedligeholdelse og i sidste ende også deres bestøvningsydelser,” siger hovedforfatter Cassandra Uthoff, der er ph.d.-studerende ved UFZ.
"Selvom adfærdstests på dyr efter eksponering for lave koncentrationer af kemikalier i nogle tilfælde allerede indgår i kemikaliers risikovurdering, er disse tests ikke tilstrækkeligt komplekse, og som regel er de heller ikke obligatoriske," fortsætter hun.
Uforudsigelige effekter af pesticidblandinger
I vandmiljøet brugte forskerne zebrafiskeembryoner og en adfærdsbaseret screeningsmetode, som kan afsløre neuroaktive effekter – blandt andet ændringer i læring og hukommelse.
Ud over at teste enkeltstoffer undersøgte forskerne også en blanding af et insekticid, herbicid og fungicid, som er fundet i små vandløb i Tyskland. Her viste resultaterne, at blandingerne kunne give andre og mere komplekse effekter end de enkelte stoffer hver for sig.
Ved lave koncentrationer udviste fiskelarverne adfærd, som normalt forbindes med herbicidet alene. Ved højere koncentrationer blev denne adfærd ikke forstærket, men erstattet af en adfærd, der svarede til eksponering for fungicidet.
”Arbejdet viser også, at blandinger af plantebeskyttelsesmidler, der forekommer samtidig, har potentiale til at ændre organismers adfærd ved miljømæssigt relevante koncentrationer. Det understøtter tanken om, at kemikalielovgivningen bør fastsætte acceptable eksponeringsniveauer baseret på en samlet risiko for bedre at beskytte dyr i miljøet,” siger professor Tamara Tal, økotoksikolog ved UFZ og medleder af studiet.
Derfor opfordrer forskerne til, at mere avancerede og relevante adfærdstests ved lave koncentrationer fremover indgår i risikovurderingen af pesticiderne.
Det vil ifølge dem gøre det lettere at identificere problematiske stoffer og bedre beskytte ikke-målorganismer – og dermed også biodiversiteten i landbrugslandskaber.