Fødevaregiganter "glemmer" deres største miljøpåvirkninger
Verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, men ignorerer samtidig de mest alvorlige miljøpåvirkninger som kvælstofforurening og biodiversitetstab. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling, advarer forsker bag ny rapport.
Forskere ved Aarhus Universitet har gransket bæredygtighedsrapporter fra 51 af verdens største fødevarevirksomheder og har fundet et mønster, der kan ændre debatten om landbrugets rolle i klimakrisen.
For på den ene side giver rapporterne et billede af grønne marker og løfter om klimaneutralitet - på den anden side nærmest ignorerer virksomhederne deres store miljøsynder i form af kvælstofbelastning og tab af biodiversitet.
“Vi ser en massiv skævhed. Klima får al opmærksomhed, mens de planetære grænser, som landbruget overskrider mest, f.eks. kvælstof, fosfor og biodiversitet, stort set er fraværende,” siger Niklas Witt fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, en af hovedforfatterne bag et nyt studie, i en pressemeddelelse.
Forskerne tog udgangspunkt i de såkaldte planetære grænser, der angiver, hvor meget de kan holde til, før man risikerer irreversible ændringer som følge af menneskelige aktiviteter.
Hvilke planetære grænser påvirker landbrug?
- Klimaændringer: CO₂ og drivhusgasser
- Biosfærens integritet: biodiversitet
- Biogeokemiske kredsløb: kvælstof og fosfor
- Landbrugssystemændringer: skovrydning, arealanvendelse
- Ferskvandsforbrug: vandressourcer
- Nye stoffer: pesticider, kemikalier
Rapporterne styrer investeringer
Seks af ni grænser er allerede overskredet, og landbruget er hovedårsagen til flere af dem. Alligevel viser analysen, at kun én kategori - nemlig klima - får plads til kvantitative data i de såkaldte ESG-rapporter. Biogeokemiske kredsløb, som handler om kvælstof og fosfor, nævnes i blot otte tilfælde.
Det kan blive et problem for den grønne omstilling, mener Niklas Witte. For ESG-rapportering er ikke bare kommunikation, men også styrende for investeringer, regulering og forbrugertillid.
”Hvis virksomhederne kun rapporterer om klima, risikerer vi, at kapital og politisk fokus går til de forkerte løsninger, mens kvælstofforurening, vandmangel og tab af biodiversitet fortsætter. Det er et klassisk eksempel på ‘carbon tunnel vision’. Når alt handler om CO2, overser vi de andre kriser,” forklarer Niklas Witt.
Når virksomhederne vælger, hvad de rapporterer, vælger de også, hvad der bliver opfattet som “bæredygtigt”. Det er ikke bare tal, men også magt over fortællingen om fremtidens landbrug.
“Vi risikerer, at den grønne omstilling bliver en grøn illusion, derfor opfordrer vi til planetarisk materialitet,” advarer Niklas Witt.
Planetarisk materialitet er en ny tilgang, der betyder, at rapportering skal baseres på videnskabeligt vurderede miljøpåvirkninger.
“Hvis vi vil have en reel bæredygtig omstilling, skal vi starte med at måle det, der betyder mest for planeten,” siger han.
Studiet 'Undisclosed transgressions? Lacking acknowledgements of large agrifood firms on their impacts on the planetary boundaries' er udgivet i tidsskriftet Ecology & Society.