Annonce
Annonce
Fødevareindustrien er hårdest ramt af stigende energipriser
Ny opgørelse viser, at føde- og drikkevareindustrien er hårdest ramt af de stigende energipriser, og den kan forvente en ekstra regning på samlet 6,7 mia. kr. Det påvirker produktionen i alle led.

Føde- og drikkevareindustrien står for en tredjedel af energiforbruget i industrien og er derfor særligt hårdt ramt af energiprisernes himmelflugt. Foto: Colourbox
Der har nærmest været eksplosive prisstigninger på energi på det seneste, og det belaster økonomien i alle landets virksomheder, men det rammer i særlig høj grad føde- og drikkevareindustrien.
Det viser en ny opgørelse over hvilke brancher, der har fået den største meromkostning som følge af stigningerne i el- og gaspriserne. Opgørelsen er lavet af Dansk Industri, som er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening.
Ifølge opgørelsen kan føde- og drikkevareindustrien forvente en meromkostning på intet mindre end 6,7 mia. kr. i år sammenlignet med et almindeligt år.
”Det er en tredjedel af industriens samlede energiforbrug, der anvendes i fødevarevirksomhederne, og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipriserne stiger,” siger Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri Energi, i en pressemeddelelse.
Plast-, glas- og betonindustrien placerer sig på andenpladsen over hårdest ramte brancher med en meromkostning på knap 3,7 mia. kr., og der er dermed et stort trin op til niveauet for fødevareindustrien.
Troels Ranis kalder energikrisen for et ”alvorligt økonomisk nyrestød” til virksomhederne, og energiomkostningernes himmelflugt har allerede fået nogle virksomheder til at varsle produktionsstop denne vinter.
Må stoppe produktionen
En af dem er Danmarks største producent af tomater, gartneriet Alfred Pedersen & Søn, som for første gang i selskabets historie skrotter årets vinterproduktion af tomater og agurker. En produktion, der normalt sender 30 ton tomater og agurker ud på supermarkedshylderne hver uge, herunder også økologiske varer, men som kræver meget energi.
”Sammenlignet med niveauet for to år siden er elprisen vel blevet ti gange så høj. Så vores produkter vil i vinter blive så dyre, at detailkæderne, i en tid hvor forbrugerne shopper nedad, ikke har villet lave kontrakt på leverancer,” siger ejer Mads Ulrik Pedersen til Børsen.
Detailkæden Coop oplyser til Finans, at kunderne ikke kommer til at finde hverken danske vinteragurker eller -tomater i koncernens supermarkeder denne vinter, da der ikke er alternative leverandører.
Stoppet for vinterproduktionen har desuden allerede kostet arbejdspladser på gartnerierne.
Omkostninger æder merpris
De stigende omkostninger mærkes også i primærproduktionen, hvor økologisk mælkeproducent Christian M. Therkildsen ved Hjortshøj har oplevet en tredobling af sin elpris.
Det fortæller JyllandsPosten.
Tidligere har elregningen for bedriften med 380 malkekøer ligget lige under 30.000 kr. om måneden, mens det i øjeblikket koster ham 80.000-85.000 kr. om måneden i el. Det har gjort mælkeproduktionen til en kostbar affære, for selv om afregningsprisen på mælk også er steget markant, så ædes gevinsten hurtigt af de højere omkostninger.
Christian M. Therkildsen er nu i fuld gang med at optimere energiforbruget, hvor han kan.
”Vi prøver så vidt muligt at optimere hele vejen rundt og bruge så lidt strøm som muligt. Vi er langt i processen med at skifte til LED-lysstofrør, og de sidste kommer med nu. Der er ikke så meget mere at gøre, uden det bliver nogle temmelig store tiltag. F.eks. overvejer vi at sætte solceller op, så vi kan blive mere selvforsynende på energiproduktionen,” siger han til JyllandsPosten.
Flere artikler fra samme sektion
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.
Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har lige taget det største dyk i 20 år
Sidste år bød på den største årlige tilbagegang i det økologiske areal siden 2004-2005. Det sker dog, samtidig med at efterspørgslen på økologi er stigende. Minister ærgrer sig over udviklingen.
Kolding, Randers og Odense er blandt de områder, som gerne skulle se en effekt af Miljøministeriets nye krav til spildevand
16 fjorde og kystvande skal mærke en positiv effekt af, at Miljøministeriet netop har fastlagt konkrete initiativer, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand. 22 kommuner bliver berørt af de skrappere krav til rensningsanlæggene.