Annonce
Annonce
Danske filmfolk vil skabe ny øko-landsby
Instruktør Lars von Trier og producer Peter Aalbæk Jensen vil stifte en landsby, der drives af vedvarende energi og producerer økologiske grønsager.

"Hvad er det for et fingeraftryk, min generation har sat på kloden? Vi har bare raget til os. Det er så hult, så nu prøver vi at gøre noget ved det," siger filmproducer Peter Aalbæk Jensen om sit seneste initiativ. Foto: Søren Jonesen
47 boliger og fire store drivhuse, der producerer økologiske fødevarer, skal udgøre en kommende og primært selvforsynende økologisk landsby nær Filmbyen i Avedøre.
Det er to af de helt store navne inden for dansk filmproduktion instruktør Lars von Trier og filmproducenten Peter Aalbæk Jensen, der står bag satsningen. Gennem det fælles ejendomsselskab Himmerige ApS har de fået godkendt en lokalplan, og nu leder de efter pengefolk, der vil hjælpe med finansieringen. Det skriver finans.dk.
Hensigten er at skabe et samfund, der værner om klodens ressourcer, og en del af energien skal forsynes af solenergi.
"Vi kan ikke være pisseligeglade med kloden og vores børnebørn. Nogen vil måske sige, at jeg prøver at kompensere for alle de ulykker, jeg har lavet. Men jeg synes i det mindste, at vi skal prøve at rette op på nogle af de fejl, vi har lavet," siger Peter Aalbæk Jensen til finans.dk og tilføjer, at han har brugt "alt for meget" på projektet, og at han aldrig får pengene hjem igen.
"Vi har bare raget til os"
Han regner ikke med at være blandt beboerne i den kommende landsby, da han i forvejen har gang i et andet projekt i Herfølge, hvor han vil omdanne sit eget landbrug til en lignende øko-landsby med egen møntfod.
"Hvad er det for et fingeraftryk, min generation har sat på kloden? Vi har bare raget til os. Det er så hult, så nu prøver vi at gøre noget ved det," siger han.
Det andet projekt i Herfølge påbegyndes efter planen i 2020. Peter Aalbæk Jensens gård ligger klos op ad 125.000 m2 jord, hvor der skal bygges 50-60 huse bygget i ler og halm, og i byens forsamlingshus, vil der blive serveret mad til byens familier med produkter fra det omkringliggende økolandbrug.
Flere artikler fra samme sektion
»Alarmerende«: PFAS-stof er fundet i vin på tværs af Europa, og mængderne stiger støt
TFA, der bl.a. stammer fra pesticider, er fundet i vin fra flere europæiske lande - især i vin produceret efter 2010. "Vi indtager sandsynligvis betydeligt mere TFA gennem vores kost end tidligere antaget," siger miljøkemikeren bag studiet.
Økologisk bedrift er centrum i ny sag om byggeaffald i jorden
Flere tusinde ton jord er blevet læsset af på en mark i Nordsjælland. Hensigten var at gøre jorden mere dyrkbar, men siden har både borgere og myndigheder fundet affald i jorden.
Oksekød er uforeneligt med en bæredygtig kost, viser ny beregning fra DTU
Selv moderate mængder af oksekød i kosten overskrider de planetære grænser, viser et nyt studie fra DTU. Til gengæld kan andre typer kød godt indgå i en bæredygtig kost - bare ikke i for store mængder.