Farvel til biprodukter: Landbruget kan bruge rester til at øge profit og bæredygtighed

Skrevet af: Cristina Hurtado
Oversat og redigeret af: Lea Malmos og Henrik Hindby Koszyczarek

Hvert år går flere mia. ton mad til spilde - både i form af madspild hos forbrugeren og restprodukter, som kasseres. Et nyt forskningsprojekt vil nu udvikle et program, der kan forudsige og identificere de bedste måder at bruge restprodukter på, så de ikke går til spilde.

En betydelig bidragsyder til klimakrisen er madspild. Mad, som smides ud af forbrugerne, og tabet fra producent til indkøbskurven står årligt for udledningen af 3,3 mia. ton CO2.

I landbrugssektoren er der et tab på 16-36 pct. af frugt efter hvert års høst, men reststrømme, som er dele af produkter, der ikke forarbejdes til konsum af fødevareindustrien, kan genbruges og dermed omdannes til profit. Det ved de fleste virksomheder dog sjældent.

»En køreplan for fødevaresystemet kunne hjælpe investorer med at identificerer nye, bæredygtige investeringsmuligheder,« forklarer FAIRR-investor Steve Waygood, ansvarshavende investeringsdirektør hos Aviva Investors.

I øjeblikket sigter adskillige kommercielle programmer efter at modellere, evaluere og optimere industrielle processer, men ingen simulerer hele værdikæden. Derfor forsøger det europæiske forskningsprojekt Model2Bio at gøre netop det.

Model forudsiger reststrømme

Projektet ønsker at udvikle et nyt program baseret på matematiske modeller, som skal forudsige reststrømme fra fødevaresektoren. Programmet identificerer de bedste brugsmuligheder for disse reststrømme.

Med andre ord foreslår det muligheder for at genbruge produktionsrester ved at dække forskellige aspekter såsom sammensætning, volumen og transformation af disse strømme samt logistik og business-cases.

»Vi vil udvikle et værktøj til at finde den bedste måde at bruge reststrømme fra landbrugsfødevarer. Værktøjet vil være udarbejdet med modeller baseret på resultater opnået i projektets eksperimentelle arbejde,« forklarer Luis Sancho, forsker ved CEIT forskningscenter i Spanien, som er involveret i projektet.

Efter udførelsen af eksperimenterne vil værktøjet bruge denne data sammen med yderligere information om miljømæssige, etiske og økonomiske aspekter.

Giver en optimal løsning

Baseret på al den information vil programmet give den mest bæredygtige og økonomiske løsning, så virksomheder kan få mest muligt ud af deres biprodukter.

»De fleste af reststrømmene indeholder stadig værdifulde komponenter, og i fremtiden vil ressourcerne blive stadig mere knappe, hvorfor vi skal få mest muligt ud af dem,« forklarer Camille Malterre, forsker ved Celabor, som er et belgisk videnskabeligt og teknisk servicecenter, der også er involveret i projektet.

Mange biprodukter som valle, brugt korn fra bryggerier, artiskokrester, kartoffelskræller og frø og skræller fra tomater og vindruer har et stort potentiale for at blive genanvendt.

Disse er i fokus for eksperimenter i Model2Bio, som tester og forbedre udvindings- og fermenteringsprocesser til genbrug af biprodukter.

Værdifulde vindruekerner

Et eksempel er vindruekerner og -skræller: Under produktionen af vin fjernes frø og skræller, og disse fortsætter ikke videre i vinproduktionskæden. De har et højt indhold af fiber, som indeholder flavonoider, hvilket er værdifulde ressourcer til kosmetik- og kosttilskudssektoren.

Flavonoider kan udvindes fra fibre efter at adskille disse fra presserester i en proces, som kaldes ’slow juicing’. Efter at fibrene er blevet adskilt, er den resterende saft rig på glukose og fruktose, hvilket gør det til en interessant ressource til fermentering.

»Vi kan producere erythritol gennem en fermenteringsproces med moliniella, som er en gær, der har brug for ilt og sukker for at vokse. Erythritol er et sødemiddel med lavt kalorieindhold, der er kan bruges som et alternativt produkt til personer, der lider af diabetes eller andre relaterede metaboliske syndromer,« forklarer Lolke Sijtsma, projektleder og seniorforsker ved Wageningen Food og Biobased Research, som er partner i projektet.

Kaffe er et godt eksempel

Udvindingsprocesserne, hvor visse forbindelser i planterne bliver adskilt, skal stadig optimeres for at udvinde mest muligt

Et eksempel til at forstå, hvordan optimering af udvindingsprocesser fungerer, er kaffe: Kaffeudvinding er helt enkelt processen med at opløse kaffe i varmt vand. Men der er videnskab i at få en kop kaffe, der smager perfekt. Det handler både om, hvordan kaffen ristes, hvor fint eller groft det males, temperaturen på vandet, forholdet mellem vand og kaffe, og den tid, vandet er i kontakt med kaffen, spiller ligeledes en afgørende rolle for en vellykket kaffeudvinding.

Model2Bio tager også disse parametre (temperatur, tryk, opløsningsmiddel, tid osv.) i betragtning, når der udføres udvinding på reststrømme fra landbrugsfødevarer.

Fermentering er nedbrydning og omdannelse af et stof ved brug af bakterier, gær eller andre mikroorganismer. I denne proces produceres der nye værdifulde forbindelser i mikroorganismen.

»Gennem fermentering kan vi udnytte sukkerkomponenter fra biprodukter og omdanne dem til produkter af høj værdi som sødemidler med lavt kalorieindhold, olier eller forbedrede forbindelser til dyrefoder,« forklarer Lolke Sijtsma.